Spindfarvede tekstiler hjalp Blåkläder Workwear med at spare 353 tons drivhusgasser
I løbet af 2023 sænkede arbejdstøjproducenten Blåkläder sit vandforbrug med 43 millioner liter vand og sparede samtidig miljøet for det, der svarer til 353 tons kuldioxid – ene og alene ved at skifte fra traditionelt indfarvede fibre til spindfarvede fibre. Besparelsen er endda høstet, selvom det kun er enkelte af Blåkläders modeller, der indtil videre er farvet på denne måde.
Arbejdstøjgiganten Blåkläder er gradvist overgået til spindfarvede syntetiske fibre, der indtil videre anvendes i godt 400 modeller. Klimabesparelsen pr. model udgør 50-100 gram CO2-ekvivalent og cirka 10 liter vand. Det giver en total besparelse på 353 tons drivhusgasser og 43 millioner liter vand for Blåkläders samlede 2023-produktion.
- Traditionel indfarvning kræver store mængder vand, kemikalier og masser af energi. Eftersom vi ejer vores egen produktion, kan vi hurtigt skifte til nye og mere miljøvenlige produktionsmetoder som fx spindfarvning, siger Anders Carlsson, øverste chef i Blåkläder.
- Vores store håb er, at indkøbere af arbejdstøj i endnu højere grad begynder at se på, hvordan producenterne tilpasser sig mere miljøvenlige produktionsmetoder – og ikke kun vurderer udledningen fra hvert enkelt stykke tøj. Vi mener, at vi gør en større forskel ved at udskifte et enkelt materiale i en stor kollektion i forhold til at producere en separat miljøvenlig kollektion, tilføjer Anders Carlsson.
Både i år og fremadrettet vil Blåkläder fortsætte med at skifte til materialer, der er spindfarvede. Spindfarvning betyder, at farvestofferne tilføres, når fibrene produceres – i stedet for at indfarve et færdigt tekstil i den ønskede farve, hvilket kræver langt større mængder vand og kemikalier. Spindfarvningsmetoden kan benyttes på mange forskellige slags syntetiske fibre, såsom polyester, polyamid og modakryl.
- Overgangen til en mere bæredygtig produktion sker ikke fra dag til dag, men ved at analysere selv de mindste detaljer i hele værdikæden. Vi arbejder løbende med at optimere produktionsprocessen for at sikre, at vi belaster miljøet mindst muligt, siger Anders Carlsson.
Næsten alle Blåkläders modeller og produktlinjer fremstilles på fabrikker, som Blåkläder selv ejer. Mange af produktionsenhederne drives delvist af solenergi og er certificeret med LEED Gold og Platinum (Leadership in Energy and Environmental Design), hvilket blandt andet tager højde for energiforbruget, vandforbruget og udledningen af CO2 – både under opførelsen og driften af produktionsbygningerne.
Om spindfarvning:
Traditionel farvning finder sted, efter at produktionen af garn eller stof er afsluttet. Denne proces kræver en stor mængde vand, energi og kemikalier.
Under spindfarvning tilsættes farvepigmenter, når tekstilfiberen produceres, hvorefter den spindes til garn. Spindfarvning er også kendt under betegnelserne Spin Dyed, Solution Dyed eller Dope Dyed.
Spindfarvning kan reducere vandforbruget med op til 85 procent, og kemikalieforbruget med 90 procent sammenlignet med traditionel farvning.
Metoden giver generelt en forbedret farvebinding i forbindelse med eksempelvis vask og UV-stråler.
Spindfarvning er primært egnet til storproduktion, da et skifte mellem forskellige farver er dyrt og kompliceret. Blåkläder anvender primært metoden til standardfarver som fx mørkeblå og sort.
For yderligere information, kontakt venligst:
Ann Carlsson, Sustainability Manager, Blåkläder, +46 73-407 24 12 / ann.carlsson@blaklader.com,
René Christiansen, Country Manager, Blåkläder Workwear Danmark, tlf. 21 77 02 94 / Rene.Christiansen@blaklader.com
Presseservice og billeder: Jacob Lange, Lange PR, tlf. 20 76 30 20 / jacob@langepr.dk
Nøgleord
Kontakter
Jacob LangeLange PR
Tlf:20763020jacob@langepr.dkRené Christiansen
Tlf:21 77 02 94Rene.Christiansen@blaklader.comBilleder
Om Blåkläder
Blåkläder blev grundlagt i den svenske by Svenljunga i 1959, og virksomheden udvikler, producerer og distribuerer arbejdstøj, handsker og sikkerhedsfodtøj til alle professionelle faggrupper inden for håndværksfagene, industrien, transportsektoren, produktion og service. Blåkläder står for kvalitet, holdbarhed og funktionalitet, som virksomheden konstant arbejder med at forbedre. Virksomheden sælger sine produkter i 20 lande, og hovedkontoret ligger fortsat i Svenljunga i Sverige. Blåkläder har sine egne fabrikker i Sri Lanka og Myanmar, mere end 6.000 ansatte og en årlig omsætning på 2,4 mia. svenske kroner. Det gør Blåkläder til en af verdens førende producenter af kvalitetsarbejdstøj og det største brand inden for arbejdstøj i Norden. Læs mere på www.blaklader.com
Følg pressemeddelelser fra Blåkläder Workwear
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Blåkläder Workwear
Blåkläder Workwear officiel partner for VM i håndbold25.11.2022 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
International Handball Federation har netop underskrevet en aftale, der sikrer forbundet et flerårigt samarbejde med Blåkläder Workwear, der er en af verdens største producenter af arbejdstøj. Blåkläder Workwear har tidligere sponseret VM i håndbold i 2019, og første gang den nye partneraftale bliver synlig for tilskuerne, er til VM i håndbold i januar 2023.
Sjællandsk tagfirma køler løgene af med kilt29.6.2022 08:40:00 CEST | Pressemeddelelse
Det sjællandske tagfirma Scankon Byg har taget et utraditionelt middel i brug, når sommervarmen og et skoldhedt tag gør det lidt for lunt omkring ”løgene”. De har nemlig, lidt utraditionelt, valgt at udstyre firmaets 11 medarbejdere med en arbejdskilt, der er designet specifikt til håndværkere.
Kvindelige former kræver specialdesignet arbejdstøj25.8.2021 09:04:00 CEST | Pressemeddelelse
Antallet af kvinder i håndværksfagene er på vej op, og brancheorganisationen Dansk Byggeri forudser, at hele 28 procent af de danske håndværkere i bygge- og anlægsfagene vil være kvinder i 2028. Den strømpil har den svenske producent af bæredygtigt arbejdstøj Blåkläder taget til sig, og virksomheden har derfor gennem nogle år udviklet specialdesignet arbejdstøj til kvinder. Nu udvider Blåkläder kollektionen med endnu mere arbejdstøj, som tager højde for de kvindelige former.
Blåkläder lancerer ortopædiske sikkerhedssko21.6.2021 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
80 millioner. Så mange skridt tager en håndværker typisk gennem et helt arbejdsliv, og forkerte sikkerhedssko er en af de hyppigste årsager til langvarige slid- og belastningsskader. Den svenske producent af bæredygtigt arbejdstøj, Blåkläder, løfter derfor i dag sløret for en helt ny serie af ortopædiske sikkerhedssko. Skoene beskytter ikke alene mod udefrakommende skader, men har også den særlige egenskab, at de beskytter brugeren mod de langvarige skader, der kan opstå gennem et helt arbejdsliv med hårde overflader, skarpe genstande, kraftige tryk og langvarigt slid.
Nye sikkerhedssko fra Blåkläder beskytter mod langvarige slid- og belastningsskader27.5.2021 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
80 millioner. Så mange skridt tager en håndværker typisk gennem et helt arbejdsliv, og forkerte sikkerhedssko er en af de hyppigste årsager til langvarige slid- og belastningsskader. Den svenske producent af bæredygtigt arbejdstøj, Blåkläder, løfter derfor i dag sløret for en helt ny serie af sikkerhedssko. Skoene beskytter ikke alene mod udefrakommende skader, men har også den særlige egenskab, at de beskytter brugeren mod de langvarige skader, der kan opstå gennem et helt arbejdsliv med hårde overflader, skarpe genstande, kraftige tryk og langvarigt slid.