Enighed på tværs af generationer: Sådan er den gode leder
Der er flere ligheder mellem de forskellige generationers syn på arbejdslivet, end de senere års debat om ikke mindst Generation Z har kunnet give indtryk af, viser ny, omfattende analyse.
Det har de senere år lydt, at nutidens unge har markant andre krav og forventninger til det gode arbejdsliv end deres ældre kolleger.
Men nu viser en omfattende generationsanalyse, at de forskellige generationer på mange punkter ser ens på arbejdslivet – også når det kommer til, hvad der kendetegner den gode leder, skriver Lederstof.dk.
Analysen er lavet i anledning af Ledernes 125-års jubilæum, og er den hidtil mest omfattende af sin art herhjemme. Den er baseret på besvarelser fra omkring 5.000 ansatte i primært det private, som aldersmæssigt fordeler sig over fire generationer – fra de unge i generation Z over de mere etablerede i Generation Y og X til de ældre i Baby Boomers-generationen.
Besvarelserne viser, at nok er der forskelle på generationerne, men på flere områder er der enighed på tværs. Blandt andet gælder det for alle generationer, at løn og en sund balance mellem arbejde og fritid vil være det vigtigste, hvis de skulle søge nyt job. Særligt stor enighed er der dog om, hvad der gør den gode leder.
Bløde kompetencer dominerer
Både de unge og de ældre generationer ønsker ledere, der er ’retfærdige’, ’ansvarlige’ ’samarbejdende’ og ’empatiske’, mens kompetencer som ’handlekraftig’ og ’uddelegerende’ anses som mindre vigtige. Det er med andre ord de mere bløde ledelseskompetencer, som deltagerne i undersøgelsen fremhæver som de væsentligste.
Det glæder Ledernes administrerende direktør, Bodil Nordestgaard Ismiris, at analysen viser, at god ledelse overordnet set opfattes ens på tværs af generationer, for det matcher både hendes eget indtryk, og det som Lederne står for.
"Som leder er det vigtigste at kunne skabe resultater. Det kræver nogle gange svære valg, og du kan ikke altid gøre alle glade. Men en god leder lytter til sine medarbejdere, formår at rumme og bruge medarbejdernes forskellighed og anerkender dem for deres indsats – uanset hvilken generation de tilhører," siger Bodil Nordestgaard Ismiris, der håber, at analysen kan være med til at aflive nogle myter.
"Der har været talt og skrevet meget om, hvad der kendetegner de enkelte generationer. Ikke mindst de unge i Generation Z. Men når man ensidigt fokuserer på enten de unge, de ældre eller dem midt imellem, så risikerer man at grave grøfterne mellem generationer større, end de i virkeligheden er," siger hun.
Også forskelle
Analysen bygger på et særdeles stort datagrundlag, indsamlet på tværs af alder, sektorer og uddannelse. Og det har gjort det muligt at optegne mønstre på tværs af og indenfor de forskellige generationer, forklarer Mille Urioste, seniorkonsulent i analyse- og konsulentbureauet Moos-Bjerre, som har gennemført analysen for Lederne.
Hun understreger, at der indenfor de forskellige generationer selvfølgelig vil være nogle, der ser anderledes på arbejdslivet end det store gennemsnit.
"Det er de generelle tendenser, vi udpeger, som kan være nyttige i forhold til at forstå de forskellige generationer. Men det er i sagens natur ikke alle, der falder ind under det store flertal. Det skal man holde sig for øje – ikke mindst som leder," siger hun til Lederstof.dk, som er et digitalt medie om livet med ledelse.
Det er ikke alt, som de forskellige generationer ifølge analysen vægter lige højt. Blandt andet lægger flere unge vægt på, at deres leder har sociale kompetencer og giver mulighed for faglig sparring. Omvendt er det vigtigere for de ældre generationer at have en stor grad af autonomi i opgaveløsningen.
Og sådan har det nok altid været, mener Mille Urioste. Det er således næppe et særtræk ved de generationer, som er på arbejdsmarkedet netop nu.
"Der er oplagt, at hvis man er ung, så har man et stort behov for støtte og sparring, mens de ældre og mere rutinerede foretrækker selv at kunne bestemme over, hvordan de griber opgaverne an," siger hun.
En kompleks opgave
Frank Meier, ph.d. og lektor i ledelse på CBS, hilser Ledernes generationsanalyse velkommen.
"Ledelsesopgaven er af kompleks størrelse, som hele tiden ændrer sig. Og derfor har vi brug for undersøgelser, der som denne ikke bare gentager de samme spørgsmål, som bliver stillet i de årlige APV’er, men som også omfavner de emner, der er oppe i tiden," siger han til Lederstof.dk og peger på inklusion som et af de aktuelle emner, som analysen sætter fokus på.
Frank Meier advarer om, at ny viden ikke må føre til en liste med nye krav til lederne, som i forvejen har meget at leve op til.
"Kravene til ledere er større end nogensinde før. De skal levere på bundlinjen, være gode menneskekendere og skal igennem grundige evalueringer af alt, hvad de foretager sig. Det handler om se på, hvad der er vigtigt at fokusere på, og hvad, der måske kan træde lidt mere i baggrunden," siger han.
Nøgleord
Kontakter
Yderligere oplysninger:
Lise Møller Aarup, presserådgiver hos Lederne - mo.: 24 23 51 50
Følg pressemeddelelser fra Lederne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lederne
Finanslov mangler konkrete tiltag, som kan sikre mere arbejdskraft22.11.2024 10:14:20 CET | Pressemeddelelse
Dagens finanslov rummer en række fornuftige initiativer men skøjter for let hen over en af de største udfordringer netop nu – manglen på kvalificeret arbejdskraft. Lederne opfordrer ikke mindst til at styrke mulighederne for at hente flere hænder og hoveder uden for EU’s grænser.
Giv kandidatreformen et frikvarter20.11.2024 16:05:02 CET | Pressemeddelelse
Dagens rapport fra Kandidatudvalget viser, at den kommende universitetsreform rammer de forkerte uddannelser og bliver for uoverskuelig for studerende og deres kommende arbejdsgivere. Derfor bør reformen gentænkes, vurderer Lederne.
COP29: Verden lytter til danske ledere11.11.2024 06:05:00 CET | Pressemeddelelse
Skal det lykkes at redde klimaet, er der brug for konsekvent og modig ledelse, som samler alle generationer. Det er budskabet fra Lederne under FN’s klimatopmøde, som bliver indledt i Baku i Aserbajdsjan i dag.
Ungeløfte uden støtte til succesrigt projekt22.10.2024 16:39:44 CEST | Pressemeddelelse
Det netop præsenterede ungeløfte er desværre uden støtte til initiativet Lederalliancen, som indeholder præcist det, politikerne efterspørger – nemlig en håndholdt indsats, der hjælper de unge ind på arbejdsmarkedet. Det er skuffende, mener Lederne.
Lederne: Ambitiøst uddannelsesudspil med både potentialer og risici8.10.2024 12:32:49 CEST | Pressemeddelelse
Både regeringens ønske om at tiltrække flere udenlandske studerende og introduktionen af en ny, erhvervsrettet gymnasieuddannelse (EPX) er godt nyt for manglen på kvalificeret arbejdskraft. Men øgede adgangskrav til det almene gymnasium kan få uheldige konsekvenser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum