Fejl i tidligere udsendt pm om donation
Tønder Festival modtager donation fra lokal mindefond
Under festivalens frivilligfest søndag aften, kunne formand for Laurids Rudebecks mindefond – Neel Rudebeck, foran 1500 frivillige annoncere, at mindefonden i anledningen af festivalens 50-års jubilæum, havde besluttet dels at bidrage med 10.000 kroner til at hylde en frivillig/frivillig gruppe, som har gjort en særlig indsats under årets festval, og dels besluttet at støtte tilblivelsen af en stor lysskulptur, der skal stå midt på pladsen, og være mødested og blikfang med 120.000 kroner.
Lysskulpturen er tegnet af en frivillig fra Atmosfæreholdet, og centerelementet består af to dele. Nogle dunhammere i kobber, der symboliserer en festival stærk forankret i det lokale, men også kendt og udbredt til resten af verden og fx Canada og USA.
Og en ”cirkel-bænk” som skal trække referencer dels til den cirkelbro der findes og ses over for visemøllen, der er arnested for festivalen og dels til den traditionsrige afslutning af festivalen, hvor musikere, frivillige og publikum sammen synger ”let the circle be unbroken”
Det var på forhånd aftalt, at mindefondens kapital skulle uddeles over en periode på maksimalt 10 år. Mindefonden har nu eksisteret i otte år, og med en samlet donation på omkring 110.000 kroner til Tønder Festival Forening bliver det ikke kun den største, men også den sidste udbetaling.
Min far holdt meget af festivalen og ikke mindst det store frivillige engagement, der ligger bag. Derfor er det også en enig fondsbestyrelse, der med glæde og anerkendelse bakker op omkring ansøgningen. Bestyrelsen har med donationen fået opfyldt et ønske om, at min fars navn med en lille messingplade på lysskulpturen fortsat vil være synligt, også efter at mindefonden nu bliver lukket ned, siger Neel Rudebeck, der er datter af Laurids Rudebeck og gennem alle årene har været formand for mindefonden.
Med sin symbolik og funktion er donationen til lysskulpturen en hyldest til noget af alt det Tønder Festival er og har bidraget til af udvikling og positiv omdømme i 50 år, lige siden en gruppe ildsjæle fandt på at lave en festival og til i dag hvor festivalen er kendt langt ud over både kommunens og Danmarks grænser, og lysskulpturen forventes at være færdig til næste års festival.
Om Laurids Rudebecks mindefond
Laurids Rudebeck var borgmester i Tønder fra 2009 og frem til sin død i maj 2016. Mindefonden blev indrettet med de midler, der i forbindelse med begravelsen i stedet for blomster blev doneret af privatpersoner, forening og erhvervslivet m.m. Fonden rådede fra starten over en halv million kroner. Ifølge fondsfundatsen skulle fonden støtte udvikling og fremme af innovative tiltag til gavn for byer, institutioner, borgere, sportslige aktiviteter og/eller naturprojekter i Tønder Kommune.
For nærmere information og spørgsmål:
Mette Bossen Linnet, Formand for Tønder Festival Forening – 26183386
Neel Rudebeck, Formand for Laurids Rudebecks mindefond – 42439229
Tønder Festival 27. 28. 29. 30. august 2025
Nøgleord
Kontakter
Maria TheessinkKunstnerisk leder & pressechef / Artistic Director & Head of press
Tlf:+ 45 74 72 46 10Tlf:+ 45 26 22 67 11maria@tf.dkFølg pressemeddelelser fra Tønder Festival
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tønder Festival
En særlig sangskriver-cirkel på mindretalssprog2.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
På Tønder Festivals første dag, onsdag den 27. august, sker der noget helt særligt klokken 17:45 i Telt 1. Fem kunstnere fra hele verden sætter sig sammen i en halvcirkel på scenen og skiftes til at spille deres sange og fortælle historier. På hver deres mindretalssprog.
Charles Wesley Godwin til Tønder Festival 202525.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tønder Festival er stolte af at kunne præsentere den ydmyge sangsmed og gudsbenådede historiefortæller, Charles Wesley Godwin, der sammen med sit band spiller sine eneste danske koncerter i 2025 på årets festival.
Tønder Festival flytter ind hos Roots & Jazz Copenhagen for en dag20.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag den 8. juli 2025 præsenterer Tønder Festival tre spændende artister med årets såkaldte ‘Friendly Takeover’ af den københavnske festival Roots & Jazz Copenhagen. Programmet byder på Jake Vaadeland and The Sturgeon River Boys, Elias Rønnenfelt og Northern Assembly. Og der er fri entré.
Tessa optræder til Tønder Festivals skolekoncert 20251.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den danske rapper Tessa, der med sin ærlige og rå lyrik taler til de unge generationer, indtager scenen til årets skolekoncert. Det bliver en fest ved den store Open Air-scene, når op mod 6.000 skoleelever fra hele Syd- og Sønderjylland og den anden side af grænsen traditionen tro inviteres til skolekoncert på Tønder Festival 2025.
Tønder Festival tilføjer ni nye navne til storslået lineup for 202528.3.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Tønder Festival er stolte af at præsentere endnu en række unikke og talentfulde kunstnere, der vil sætte deres aftryk på den danske musikscene i 2025 i perfekt balance mellem tradition og eksperimenterende nybrud. Autenticitet, nærvær og musikalsk håndværk i verdensklasse er fællesnævneren for de ni nye navne, hvoraf mange i år kun kan opleves på Tønder Festival.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum