UNICEF: 1,6 mill. doser poliovaccine til Gaza
26.8.2024 13:01:21 CEST | UNICEF Danmark | Pressemeddelelse
UNICEF, WHO og partnere arbejder sammen med de palæstinensiske sundhedsmyndigheder for at undgå et udbrud af polio blandt Gazas i forvejen hårdt ramte børn. UNICEF har nu leveret 1,2 millioner poliovacciner til Gaza-striben, og de resterende 400.000 ventes snarest at komme ind i Gaza. Med den mængde doser kan mindst 640.000 børn vaccineres i to omgange. Men det kræver en våbenhvile eller som minimum en pause i kampene, før børnene kan få de livsvigtige vaccinationer.

I juli blev der påvist poliovirus i prøver fra Khan Younis og Deir al-Balah, og efterfølgende er der rapporteret tre tilfælde af lammelse hos børn i Gaza, hvilket er et almindeligt symptom på polio. WHO mener, at der er en høj risiko for spredning af polio i Gaza og internationalt, især i betragtning af den tilstand, som de offentlige sundhedstilbud i Gaza er i, som følge af krigen.
”Jeg tør slet ikke forestille mig, hvordan situationen vil komme til at se ud for børnene i Gaza, hvis der udbryder en polio-epidemi. Gaza har været fri for polio i de seneste 25 år, men på grund af krigen har børnene ikke fået de vigtige vaccinationer. Det skal vi simpelthen sikre, at de får,” siger Susanne Dahl, generalsekretær i UNICEF Danmark.
Kræver våbenhvile eller pause i krigen
For at vaccinerne kan nå sikkert frem til børnene, og for at nødhjælpsarbejdere kan iværksætte vaccinationsprogrammet, så er der brug for humanitære pauser under kampagnen.
UNICEF og WHO opfordrer derfor alle parter i konflikten til at implementere humanitære pauser, humanitær våbenhvile, såkaldte "dage med ro" eller en midlertidig "poliopause" i kampene i Gaza-striben i mindst syv dage under hver runde af vaccinationskampagnen.
Disse pauser i kampene er afgørende for at give børn og familier mulighed for sikkert at nå sundhedsfaciliteter og lokale opsøgende medarbejdere for at komme til børn, der ikke kan få adgang til sundhedsfaciliteter til poliovaccination.
”At lægge våbnene imens børnene i Gaza bliver vaccineret for polio, må være det allermindste, krigens partere kan gøre. De her børn har for manges vedkommende i forvejen mistet venner, familiemedlemmer og alt for mange også forældre. Hvis de i tilgift også risikere at miste deres førlighed til polio, er det langt ud over, hvad vi som menneskehed skal acceptere,” siger Susanne Dahl.
FAKTA:
Inden vaccinationerne kan iværksættes, kræver det:
- Sikker transport af vaccinerne i nedkølet tilstand
- Sikker og vedvarende adgang vaccinationscentre, så forældre tør begive sig ud for at tage deres børn til vaccination
- At polioeksperter skal kunne komme ind i Gaza
- At der er nok brændstof til, at sundhedsarbejdere kan udføre det af deres arbejde, der kræver brændstof
- At netværk for telekommunikation bliver restaureret, så information om vaccinerne kan nå ud til befolkningen
Nøgleord
Kontakter
Karen AlbertsenPressemedarbejderUNICEF Danmark
Tlf:+4522350563kalbertsen@unicef.dkFølg pressemeddelelser fra UNICEF Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra UNICEF Danmark
Børn risikerer at betale den højeste pris for nye Ebola-udbrud19.5.2026 14:12:40 CEST | Pressemeddelelse
Nye Ebola-udbrud i Den Demokratiske Republik Congo og Uganda har fået WHO til at udtrykke alvorlig bekymring over udviklingen i regionen. UNICEF advarer om alvorlige konsekvenser for børn og familier i de ramte områder.
Ny rapport om spilplatforme: Børn navigerer mellem venskaber, ubehageligt indhold og gamblinglignende mekanismer6.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mere end halvdelen af børn mellem 11 og 16 år har købt loot boxes i digitale spil, og 34% får lyst til at købe flere med det samme. Undersøgelsen viser også, at halvdelen af børnene har haft ubehagelige oplevelser på det sociale medie Discord.
Historisk vaccine-initiativ sikrer over 100 millioner børnevaccinationer24.4.2026 11:54:11 CEST | Pressemeddelelse
En historisk indsats for at imødegå det omfattende fald i vaccinationer, som verden oplevede i kølvandet på COVID-19-pandemien bærer frugt.
Mindst 245 børn dræbt eller lemlæstet i Sudan i årets første 90 dage15.4.2026 06:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter tre års krig er det fortsat børnene, der betaler den højeste pris. Droneangreb står for næsten 80 procent af alle drab og kvæstelser i år.
Fra blå bank til blå børneorganisation13.4.2026 13:17:39 CEST | Pressemeddelelse
50-årige Marie Vendelbo Fridorf er ny chef for kommunikation og public affairs hos UNICEF Danmark. Hun kommer til at stå i spidsen for en ny, samlet afdeling, der skal styrke UNICEFs tilstedeværelse, relevans og indflydelse i en svær tid for verdens børn.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum