Vinder 1.000.000 kroner i Lotto: ’Det føles SÅ godt!’
Gammel gæld og gammelt hus: En mand fra Lolland ved godt, hvad pengene skal gå til, efter at han for ganske nyligt har vundet en million kroner i Lotto.
”Hmm… Det kunne altså godt være dig!”
Sådan sagde en mand fra Lolland for nyligt til sig selv, da han læste, at der var vundet en million kroner i et af de lokale supermarkeder.
”Jeg havde det jo lidt på fornemmelsen, og så får jeg den der seddel i butikken, hvor der står, at der er en gevinst, som er for stor til, at de kan udbetale den… Bingo, mand! Så VAR det mig!” griner manden højlydt.
For at være helt sikker, skyndte manden sig at ringe til Danske Spil, hvor en medarbejder i kundeservice kunne bekræfte, at mandens kupon var hele 1.000.000 kroner værd.
”Jeg blev SÅ glad, altså hold nu op! Jeg var helt rundt på gulvet, det var så bare så skønt, at jeg slet ikke kunne lade være med at bande helt vildt,” siger manden med en længere ordrække, der er helt perfekt til at udtrykke meget stærke følelser, men som egner sig knapt så perfekt på skrift.
Det er nu nogle uger siden, at pengene er gået ind på kontoen – og en del af dem er allerede gået ud igen. Det er nemlig nemt at finde ting at bruge penge på, når man er husejer.
”Vi har da stadig en del af gevinsten på opsparingen, men vi har også brugt noget på at renovere det gamle hus, og noget på at betale den gamle gæld,” fortæller manden.
Dermed giver gevinsten gode muligheder for at forsøde hverdagen.
”Nu kan vi sidde uden gæld overhovedet. Nu pibler alle lønkronerne jo bare ind på kontoen. Før skulle nogle af dem jo sendes videre til gælden. Det kan anbefales, Det føles SÅ godt,” fortæller han.
Om Lotto
Lotto tallene trækkes hver lørdag aften, og det er de blevet uden afbrydelse siden 7. oktober 1989. Førstepræmiepuljen er altid på mindst 8.000.000 kroner. Den højeste Lotto gevinst nogensinde blev vundet i 2008, hvor en heldig spiller fra København vandt 38.564,007 kroner.
Om Millionærchancen
Millionærchancen gik fra 2015 til og med august 2023 under navnet Millionærgarantien, men den gør stadig det samme: Garanterer, at der hver eneste uge findes to heldige danskere, der vinder 1.000.000 kroner. De to millionærer findes ved lodtrækning blandt samtlige ugens spillede rækker - uanset om der er gevinst på rækken. Derudover trækkes der sidste lørdag i måneden lod om 5 x 1.000.000 på alle månedens spillede rækker - så husk at gemme din kupon, også selv om der ikke skulle være gevinst i første omgang.
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Danske Spil ser tre dansere i farezonen før i aften27.9.2024 08:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Nu bliver det alvor: I aften skal den første danser forlade Vild med dans. Oddssætterne hos Danske Spil har tre bud på, hvem der bliver den første Sorteper – og imens har danskerne fået sig en ny favorit på oddset.
Millionær på Lotto: ”Det er pragtfuldt! - men jeg vælger stadig den billige nede i supermarkedet”25.9.2024 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Bare fordi man pludselig er kommet til penge behøver man jo ikke ændre personlighed. Det er en ældre kvinde – og millionær – fra Lolland et rigtigt godt eksempel på.
Danske Spil ser slinger i valsen: Der er nye favoritter i Vild med dans24.9.2024 08:52:23 CEST | Pressemeddelelse
Kamal Hasan og Mie Moltke var ifølge Danske Spil storfavoritter før sæsonstarten på Vild med dans. Men ved den allerførste dans i fredags var der slinger i valsen og parret blev overhalet indenom af flere konkurrenter.
Lotto sørger for dobbelt jysk millionærlykke23.9.2024 09:08:50 CEST | Pressemeddelelse
Danske Spil sender to millioner til Jylland efter weekendens trækning i Lotto. Her kan du se, hvor gevinsterne er vundet.
Har du været på tanken og spille Eurojackpot? – så skal du nok tjekke din kupon21.9.2024 08:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Danske Spil melder om to store gevinster efter fredagstrækningen i Eurojackpot. Den ene er en kæmpestor andenpræmie på 8,4 millioner kroner på en kupon købt på Circle K. Den anden er en kupon købt af en person fra København K, som kan pakke sydfrugterne og rejse afsted med sit "monsterfede" rejsegavekort.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum