Hyggelig mor-datter-tradition blev pludselig 600.000 gange sjovere
28.8.2024 08:30:00 CEST | Danske Spil A/S | Pressemeddelelse
En hyggelig skrabe-tradition mellem en mor og hendes voksne datter tog pludselig en interessant drejning, da moren vandt 600.000 kroner: Det er dog planen, at pengene også skal komme datteren til gode.

Det kan føles trygt og godt, når gamle traditioner bliver ved med at være, som de altid har været: Men nogle gange, kan det også være rart, hvis der bliver tilført en smule nyt. Det kan en kvinde fra Sydjylland i dén grad tale med om.
”Min datter og jeg har en Quick-tradition, efter at hun flyttet hjemmefra: Hun kommer forbi med to Bogstavjagt-skrabelodder, og så sidder vi der og skraber sammen. Det er så spændende. Der er vist en tredjedels chance for at få indsatsen hjem, men vi synes begge, at det først og fremmest er hyggen, det gælder om,” fortæller kvinden, der kommer fra den sydlige del af Jylland, og som godt vil være anonym.
Kvinden fortæller, at traditionen har kørt i et stykke tid, uden at noget er ændret ved den – men så for nyligt skete der to ting. For det første besluttede moderen sig for at købe et Quick-skrabelod på Danske Spils hjemmeside via mobiltelefonen uden datteren, og for det andet… så var der lidt mere end bare ’indsatsen hjem’ på Quick-loddet.
”Jeg skrabede loddet, og så var der et tal, der begyndte at tælle på skærmen. Jeg sad der alene fredag eftermiddag med min telefon, og jeg blev helt stille, da tælleren endte på 600.000 kroner. Så ringede jeg straks til min datter,” fortæller hun.
”Da vi havde snakket et stykke tid, sagde jeg: ’Ved du hvad? Din mor er faktisk halvmillionær. Jeg har vundet i Bogstavjagt. Jeg har vundet 600.000 kroner.’ Jeg sagde det helt stille, det var ikke sådan, at jeg råbte og skreg. Hun blev rigtigt glad på mine vegne og sagde ’Neeej, tillykke mor!” fortæller kvinden fra det sydlige Jylland.
Det er ikke planen, at de 600.000 kroner fra Danske Spil skal blive stående på kontoen ret længe, for kvinden har allerede lagt planer.
”Jeg har et gammelt hus, der skal renoveres, og der skal også laves noget ved haven. Og så har også en gammel bil, som måske skal skiftes, og så har både jeg og min datter fået nogle smykker,” fortæller hun.
Derudover gør det jo heller ikke noget, at der er råd til at videreføre den gamle tradition, hvor datteren kommer forbi med et par skrabelodder.
”Men næste gang håber jeg, at det er hende, der får det gode lod,” siger moren.
Om Quick
Quick har siden år 1992 været kendt for sine sjove og underholdende skrabelodder, hvor du samtidig kan vinde milliongevinster.
Quick har spil for enhver smag, både de små skrabespil som f.eks. Mini Quick, samt de større og velkendte spil som Bogstavjagt, Mega Quick og Millionjagten.
Quick er især også kendt af danskerne for sin skrabejulekalender, som gennem årene er blevet en fast juletradition for over 2 mio. danskere.
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Vinder i Keno og opretter ’festfond’ for familien9.9.2026 08:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Bryllupper, sølvbryllup, rund fødselsdag og en konfirmation – en kvinde fra Roskilde vinder 1,1 million i Danske Spils talspil, Keno, og øremærker straks penge til familiens fester de næste mange år.
Fik million fra Klasselotteriet i bryllupsgave7.9.2026 10:34:50 CEST | Pressemeddelelse
En kvinde fra Viborg kan se tilbage på en vanvittig uge, hvor ALT flaskede sig: ”Jeg vil næsten skamme mig, hvis jeg får mere held!”
Dansker napper førstepræmiepuljen: Vinder 12 millioner skattefrie kroner6.9.2026 09:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Én heldig dansker ramte alle syv rigtige ved lørdagens trækning i Lotto og kan nu se frem til 12 millioner skattefrie kroner. Trækningen finder yderligere to millionærer – se hvor i landet her.
Vinder million i Lotto – så er der bedre råd til amerikanerbilen5.9.2026 09:31:00 CEST | Pressemeddelelse
Mand fra Egedal Kommune vinder i Lotto og køber straks en elbil til hverdagsbrug: Så føler han, at han bedre kan tillade sig at køre rundt i amerikanerbilen i weekenden.
Danske Spil leverer fremgang i halvårsregnskabet til gavn for fællesskabet3.9.2026 12:20:30 CEST | Pressemeddelelse
Efter de første seks måneder af 2026 leverer Danske Spil fremgang på både top- og bundlinje og fastholder forventningerne til årets resultat til gavn for fællesskabet. Der har været nye rekorder på lotterierne samtidig med, at væksten primært drives af en stigning på de liberaliserede spil, hvor Danske Spil fastholder fokus på sunde spillevaner.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum