Det første danske regionale innovationscenter i Afrika skal åbne kontinentet for danske idéer, investeringer og samarbejde
Som et led i regeringens nye afrikastrategi, vil regeringen etablere et regionalt innovationscenter i Kenya – det første i Afrika. Målet er at forbedre mulighederne for samhandel, investeringer og samarbejde om innovation.
Silicon Valley, Boston, Seoul, Shanghai, Bangalore, Tel Aviv og München. Det er byerne, hvor Danmark har innovationscentre i dag. Men nu vil regeringen føje en ny by – og et helt nyt kontinent til listen.
Regeringen vil etablere et regionalt innovationscenter i Kenya. Det skal forbedre mulighederne for samhandel og danske investeringer med styrket rådgivning og fremme samarbejde om innovation. Det kan hjælpe danske virksomheder med at få adgang til markeder, der ellers kan være vanskelige at træde ind på og styrke udviklingen af innovative løsninger.
Den overordnede ambition med regeringens afrikastrategi er at øge det danske engagement i Afrika og fremme ligeværdige partnerskaber mellem Danmark og afrikanske lande. Det skal blandt andet ske gennem investeringer og styrket handelssamarbejde, hvor udgangspunktet er lavt, men potentialet er stort.
Mellem 2021-2023 gik kun 1,5 procent af Danmarks eksport af varer til afrikanske lande, mens importen fra det afrikanske kontinent var beskedne 0,8 procent.
Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund siger:
- Afrika er et kontinent med et enormt potentiale og med flere af de hurtigst voksende økonomier. Derfor skal vi have dansk samhandel med Afrika op i et nyt gear. Vi ved, at danske virksomheder har meget at tilbyde på de afrikanske markeder, og samtidig kan dansk innovation og engagement være med til at skabe jobs til nogle af verdens hurtigst voksende befolkningsgrupper. Vi skal skabe ligeværdige partnerskaber, der gavner både Danmark og afrikanske lande. Og jeg håber og forventer, at det kommer til at give et solidt rygstød til det danske engagement i Afrika, at vi etablerer et regionalt innovationscenter.
Fakta
- Innovation Centre Denmark (ICDK) arbejder for at fremme adgang til international viden, netværk, innovation, kapital og markeder.
- ICDK er placeret i Silicon Valley, Boston, München, Seoul og Tel Aviv, og på vækstmarkeder i Shanghai og Bangalore.
- Fokusområderne for ICDK er især grønne og digitale teknologier samt sundhed og biotek.
- ICDK er etableret i samarbejde mellem Uddannelses- og Forskningsministeriet og Udenrigsministeriet.
For yderligere oplysninger:
Pressehenvendelser kan rettes til Uddannelses- og Forskningsministeriets pressetelefon: 7231 8181 eller mail: presse@ufm.dk
Følg pressemeddelelser fra Uddannelses- og Forskningsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Uddannelses- og Forskningsministeriet
85.152 har søgt ind på en videregående uddannelse5.7.2024 16:48:41 CEST | Pressemeddelelse
I dag klokken 12.00 udløb fristen for at søge ind på en videregående uddannelse i kvote 1. I år har 85.152 søgt ind på en videregående uddannelse. Det er 1.079 flere end i 2023 og svarer til en stigning på 1 procent.
Professor Dorthe Dahl-Jensen bliver ny formand for Danmarks Grundforskningsfond27.6.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den internationalt anerkendte klimaforsker og glaciolog Dorthe Dahl-Jensen er udpeget som ny bestyrelsesformand for Danmarks Grundforskningsfond. Som formand skal hun være med til at understøtte udviklingen af enestående dansk forskning på internationalt niveau.
Minister rejser til Østrig for at styrke europæisk samarbejde om forskning og innovation20.6.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund skal mødes med sin østrigske kollega Martin Polaschek for blandt andet at drøfte europæisk forskning- og innovationspolitik, og så er ministeren inviteret med til uddelingen af den prestigefulde Wittgenstein-pris.
Ny iværksætterstrategi: Dansk forskning skal føre til flere innovative virksomheder12.6.2024 10:37:02 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen vil skabe grobund for mere videnbaseret iværksætteri og konkrete løsninger på samfundets største problemer. Derfor lægger regeringen op til at styrke universiteternes innovationsindsatser og virksomhedssamarbejde. Initiativerne kommer som et led i den nye iværksætterstrategi.
Danmarks nye kvantehus med testcenter rykker tættere på åbning for førende forskere og erhvervsliv3.6.2024 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Inden længe åbner dørene til Quantum Denmark, et nyt kvantehus med dertilhørende kvantetestcenter i København, som skal være et samlingssted for dansk kvanteerhvervsliv og forskere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum