Regeringens Afrika-strategi vil øge danske investeringer i Afrika
26.8.2024 10:21:33 CEST | DI - Dansk Industri | Pressemeddelelse
Regeringens nye strategi for dansk samarbejde med Afrika kobler bistand, handel og danske investeringer på kontinentet sammen. Dermed bidrager strategien til, at Danmark og EU kan udgøre et reelt alternativ til Kina. Ifølge dansk Industri (DI) er det den helt rigtige retning både for at styrke det dansk-afrikanske samarbejde og til at skabe bæredygtig vækst og flere job i Afrika. Nu venter den store opgave med at omsætte visionerne til handel, investeringer og partnerskaber, siger DI’s adm. direktør Lars Sandahl Sørensen.

Afrika har økonomisk vækst, men samtidig store udfordringer såsom politisk ustabilitet og korruption, der hæmmer danske virksomheders muligheder for at investere. Regeringens strategi sætter en ny kurs med et styrket fokus på erhvervsudvikling, jobskabelse og uddannelse.
- Strategien er et vigtigt dansk bidrag til at styrke partnerskabet mellem Vesten og de afrikanske lande – og dermed sikre, at Danmark og EU udgør et reelt alternativ til Kina og Rusland på kontinentet. Samtidig vil det gøre det mere attraktivt for danske virksomheder at importere, eksportere og investere i afrikanske lande, siger Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i Dansk Industri, der roser styrkelsen af den diplomatiske tilsteværelse i Afrika, hvor strategien indeholder nye ambassader i Tunesien, Senegal og Rwanda og styrkelse af ambassaderne i Ægypten, kenya, Sydafrika, Nigeria og Ghana.
- At den danske regering styrker tilstedeværelsen i Afrika er virkelig positivt. Det er et nødvendigt skridt for at styrke den fælles indsats i Afrika, som strategien liger op til, siger Lars Sansdahl sørensen.
Han mener, at den ny strategi kan være med til at rette op på de senere års manglende fokus i Danmarks arbejde med det afrikanske kontinent.
- Verden har ændret sig markant, og det har Afrika også. De seneste år har både Kina og Rusland styrket deres engagement på det afrikanske kontinent. Samtidig har Europa mistet fokus til trods for, at Europa fortsat er den største bidragsyder på kontinentet. Det kalder på en ny tilgang, og derfor hilser vi regeringens nye strategi velkommen, siger Lars Sandahl Sørensen.
- De varslede ambassadeåbninger, dinvesteringerne i nye vandinitiativer, de konkrete handelsinstrumenter samt en opprioritering af støtten til erhvervsuddannelser sender et konkret signal om, at Danmark nu vil styrke samarbejdet med de afrikanske lande, siger Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i Dansk Industri.
Han er særlig glad for strategiens ny fokus på handel, investeringer og job.
- Med den nye strategi anerkender regeringen samtidig, at handel, investeringer og bistand skal gå hånd i hånd. Det er enormt positivt, for når vi taler med vores afrikanske partnere efterspørger de netop et øget kommercielt samarbejde og et fokus på jobskabelse. Strategien sætter den helt rigtige retning, men det kommer til at kræve en stor indsats at omsætte ambitioner til konkrete investeringer, kontrakter og jobs,” siger Lars Sandahl Sørensen.
Dansk handel med de afrikanske lande er stigende, men halter bagefter sammenlignet med flere EU-lande. I Belgien og Holland er eksporten per indbygger flere gange højere end i Danmark. Det understreger behovet for en ny tilgang. Særligt den nye Afrika-ordning under Danmarks Eksport- og Investeringsfond, EIFO, vækker begejstring hos DI, der længe har ønsket sig en større risikovillighed hos EIFO.
- Afrikanske lande ligger højt på de globale risikoindeks. Derfor er der brug for, at virksomhederne har adgang til garantier og risikovillig kapital. Med den nye ordning får danske virksomheder bedre mulighed for at satse og bevæge sig ind på nye afrikanske markeder” siger Lars Sandahl Sørensen.
Strategien lægger også op til en styrkelse af Investeringsfonden for Udviklingslande, IFU, men DI savner fortsat en stærkere involvering af danske virksomheder i IFU’s projekter:
- IFU er en central aktør i dansk udviklingssamarbejde, og derfor er det positivt, at regeringen nu sænker kravet til projektstørrelser, så flere virksomheder kan investere sammen med IFU, siger Lars Sandahl Sørensen, der dog ser behov for yderligere tiltag.
En sænket projektstørrelse fører ikke automatisk til flere investeringer, hvis IFU ikke ændrer deres tilgang til danske virksomheder. Vi ser gerne, at IFU bliver en drivkraft for at engagere flere danske virksomheder på det afrikanske kontinent. Derfor mener vi, IFU bør sætte mål for, hvor mange danske virksomheder de er medvirkende til at engagere i handel og investeringer i afrikanske lande, siger Lars Sandahl Sørensen.
Kontakter
Pressekoordinator Lars Bøgeskov, 22363138, larb@di.dk
Billeder

Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Erhvervsvenlighed: Hvidovre fejres som sjællandsk mester i fremgang14.9.2026 14:32:26 CEST | Pressemeddelelse
Hvidovre Kommune er rykket 36 pladser frem på DI’s rangliste over lokal erhvervsvenlighed siden 2017. Det gør kommunen til sjællandsk mester i fremgang og viser værdien af et langt, sejt træk med dialog, målrettede forbedringer og stærkere rammer for virksomhederne.
Mariagerfjord er nordjysk mester i fremgang11.9.2026 11:43:32 CEST | Pressemeddelelse
Mariagerfjord Kommune har med et langt, sejt træk løftet sig 29 pladser på Dansk Industris’s rangliste Lokal Erhvervsvenlighed siden 2017. Mandag den 14. september kl. 15.00 overrækker erhvervsorganisationen diplom og blomster til borgmesteren som vinder af "Nordjysk mester i fremgang".
DI: EU misser chance for at gøre offentlige indkøb til en vækstmotor9.9.2026 15:41:43 CEST | Pressemeddelelse
Erhvervslivet har haft store forhåbninger til EU’s nye grundlov for offentligt-privat samarbejde. Men EU-Kommissionens længe ventede forslag til en ny udbudsforordning leverer desværre hverken den ønskede fleksibilitet, mindre bureaukrati, mere fokus på grøn omstilling gennem offentlige indkøb eller en samlet europæisk tilgang til Buy European.
Dansk Industri: PISA-resultater bør udløse alarmklokker i hele samfundet8.9.2026 09:31:29 CEST | Pressemeddelelse
PISA-resultaterne er et alvorligt svigt af de unge. Når danske elevers faglige niveau falder så markant, skal alle alarmklokker ringe. Der er brug for et markant kursskifte med fokus på de unges faglighed og fremtid, mener Dansk Industri.
DI Topmødet 2026: 1600 topledere, politikere og eksperter sætter retning for AI som vækstmotor for Danmark og EU7.9.2026 11:08:15 CEST | Presseinvitation
Dansk Industri samler 1600 erhvervsledere, medlemmer af regeringen, politikere og europæiske beslutningstagere til Danmarks største og vigtigste erhvervsevent. DI Topmødet 2026 finder i år sted den 15. september. Blandt gæsterne er topministre og partiledere, President & CEO i Novonesis Ester Baiget, EU-Kommissionens generaldirektør for handel og økonomisk sikkerhed Ditte Juul Jørgensen og IMD's præsident David Bach.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum