Regeringen giver nødvendig håndsrækning til grønne virksomheder
26.8.2024 08:02:32 CEST | Green Power Denmark | Pressemeddelelse
Regeringen forlænger den grønne investeringsstøtteordning til 2025. Det er nødvendigt i en situation, hvor Kina, USA og en del europæiske lande yder støtte til ny grøn produktion, mener Green Power Denmark. Men regeringen bør arbejde for, at der kommer fælles finansieringsløsninger i EU fra 2026 og frem.
Den grønne investeringsstøtteordning giver virksomheder, som producerer vind eller Power-to-X-teknologi, mulighed for at søge om statsstøtte, hvis de vil investere i nye produktionsfaciliteter i Danmark. Nu forlænger regeringen ordningen et år mere med 657 millioner kroner i 2025 til stor glæde for Green Power Denmark.
- I den ideelle verden er der ikke brug for statsstøtte. Men lige nu kæmper adskillige lande med hinanden om de grønne investeringer og arbejdspladser. Og hvis ikke Danmark tilbyder de samme vilkår, som virksomhederne kan finde andre steder, risikerer vi at tabe vækst og arbejdspladser, siger Jan Hylleberg, viceadm. direktør i Green Power Denmark.
I maj offentliggjorde regeringen resultatet af ansøgningsrunden i 2024. Fire virksomheder fik tilsagn om samlet 634 millioner kroner, og de planlægger at udvide produktionen eller etablere nye produktionsfaciliteter i Danmark for mere end fire milliarder kroner. I alt havde syv virksomheder ansøgt om over en milliard kroner i støtte.
- Det er en stor hjælp, at regeringen allerede nu melder ud, hvordan ordningen kommer til at se ud i 2025. Så ved virksomhederne, at der er gode muligheder i Danmark i stedet for at kigge til udlandet. Desuden er der tale om enorme investeringer i produktionsanlæg, der kan tage lang tid at forberede. I år har en af udfordringerne været, at ansøgningsfristen var meget kort, siger Jan Hylleberg.
Behov for fælles europæisk finansiering
Green Power Denmark havde foreslået regeringen at afsætte 1,5 milliarder kroner i 2025. Det skyldes, at der er et stort behov for at øge produktionen af grøn teknologi, men at mange virksomheder mangler kapital i den størrelse, der er brug for, fordi det i en årrække er gået langsomt med at opføre vindmøller og solceller.
- De fleste forventer, at det kommer til at gå stærkt med den grønne omstilling i de kommende år. Derfor har virksomhederne akut brug for at investere i ny produktionskapacitet, og det skal også kunne være i Danmark. Regeringen vil maksimalt yde 657 millioner i støtte næste år. Der bliver helt sikkert kamp om pengene, hvorfor vi håber på lydhørhed fra regeringen, hvis det ikke er nok, siger Jan Hylleberg.
Green Power Denmark havde gerne set justeringer af ordningen. For eksempel vil det være gavnligt at sænke det beløb, som virksomhederne som minimum skal søge om i støtte. Kravet er på 10 millioner kroner, og for at få adgang til de penge skal virksomhederne selv investere for næsten 67 millioner kroner. Det er mange penge for de mindre virksomheder.
I 2026 forventes den midlertidige lempelse af statsstøttereglerne i EU at ophøre. Green Power Denmark opfordrer regeringen til aktivt at arbejde for, at der kommer fælles europæiske finansieringsløsninger fra 2026 og frem.
- Det er ikke hensigtsmæssigt, at EU-landene konkurrerer med hinanden om virksomheder og arbejdspladser ved hjælp af statsstøtte. Vi bør i stedet stå sammen om at imødegå konkurrencen fra Kina og USA, siger Jan Hylleberg.
Kontakter
Bjarke Lund LarsenPressechef
Tlf:23108323bll@greenpowerdenmark.dkGreen Power Denmark
Green Power Denmark er Danmarks grønne erhvervsorganisation og vil fungere som talerør for den danske energisektor. Sammen med vores mere end 1500 medlemmer arbejder vi for, at Danmark hurtigst muligt elektrificeres med grøn strøm. Green Power Denmark repræsenterer både energiindustrien, store og små ejere og opstillere af energiteknologi samt de selskaber, der driver det danske elnet og handler med energi.
Green Power Denmark blev grundlagt 23. marts 2022 ved en fusion af Dansk Energi, Wind Denmark og Dansk Solkraft.
Følg pressemeddelelser fra Green Power Denmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Green Power Denmark
Energibranchen fremlægger køreplan til kommende regering26.2.2026 13:54:09 CET | Pressemeddelelse
Energipolitik spiller en helt afgørende rolle for, hvordan vi kan indrette vores samfund. Green Power Denmark fremlægger seks konkrete forslag, som en kommende regering bør gennemføre for at bevare dansk velstand og sikre, at Danmark bliver uafhængige af energi fra ustabile regimer.
Green Power Denmark: En kæmpe tak til Jesper Hjulmand6.2.2026 13:10:15 CET | Aktuelt
Jesper Hjulmand, adm. direktør i Andel, har meddelt, at han stopper som leder af bestyrelsen i Green Power Denmark i forbindelse med den kommende generalforsamling. – Vi skylder Jesper Hjulmand en kæmpe tak for at have taget lederskabet i at etablere én fælles forening for den grønne energisektor og for at have styret foreningen gennem de første fire år, siger adm. direktør i Green Power Denmark Kristian Jensen.
Green Power Denmark: Dansk-tysk samarbejde om Energiø Bornholm styrker Europa26.1.2026 18:09:04 CET | Pressemeddelelse
Energiøen cementerer det grænseoverskridende energisamarbejde og styrker både energiuafhængigheden i Europa og Danmarks forsyningssikkerhed, vurderer Kristian Jensen, adm. direktør for Green Power Denmark.
Green Power Denmark: Energinet skal i offensiven23.1.2026 09:21:09 CET | Pressemeddelelse
Energinet erkender åbent, at de ikke har udbygget deres del af elnettet – transmissionsnettet – i takt med behovet. Det får klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard til at samle branchen for at se på udfordringer og muligheder. Green Power Denmark har længe advaret om, at det går for langsomt med at udbygge transmissionsnettet. Vi glæder os derfor over den politiske handling.
Mette Rose Skaksen får nyt job uden for Green Power Denmark12.1.2026 16:01:50 CET | Pressemeddelelse
Viceadm. direktør Mette Rose Skaksen stopper i Green Power Denmark ved udgangen af februar. Hun skal være adm. direktør i Energi Fyn. Kristian Jensen, adm. direktør i Green Power Denmark, takker Mette Rose Skaksen for indsatsen: - Hun har leveret et væsentligt bidrag til, at Green Power Denmark på kort tid har etableret sig som en stærk erhvervs- og interesseorganisation, siger han.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum