Regeringen åbner for støtte til grønne investeringer i milliardklassen
26.8.2024 08:00:39 CEST | Erhvervsministeriet | Pressemeddelelse
Gennem den grønne investeringsordning afsætter regeringen i 2025 500 mio. kr. til den grønne industri i Danmark. Sammen med de resterende midler fra 2024 er der nu i alt 657 mio. kr. til en ny ansøgningsrunde i 2025.
Den grønne industri er en af Danmarks styrkepositioner, men den bliver udfordret særligt af statsstøtte i andre lande, herunder USA og Kina.
For at forsvare de danske styrkepositioner afsætter regeringen yderligere 500 mio. kr. i 2025 til den grønne investeringsordning for at støtte produktion af grønne teknologier inden for vindteknologi og elektrolyseteknologi til Power-to-X. Den grønne investeringsordning er en del af regeringens grønne industripolitik, som er rettet mod at skabe konkurrencedygtige rammevilkår for den grønne industri i Danmark. Midlerne der afsættes til ordningen er en del af regeringens forslag til finansloven 2025.
Erhvervsminister Morten Bødskov:
”Vi skal forsvare Danmarks grønne industri og danske arbejdspladser. Og den internationale konkurrence tillader ikke nøl og bøvlet bureaukrati. Så selvom statsstøtte ikke er en dansk opfindelse, er vi nødt til at forholde os til virkeligheden. Og den er, at både USA og Kina sender gigantisk checks mod deres grønne industrier. Vi er nødt til at handle - det drejer sig om vækst og danske arbejdspladser. Derfor afsætter regeringen nu 500 mio. kr. af i 2025 og sammen med de resterende midler fra 2024 giver det i alt 657 mio. kr. til støtte til grøn industri. For vi skal udnytte potentialet for vækst, arbejdspladser og en solid konkurrenceevne, så Danmark går grønnere og stærkere ind i fremtiden."
Økonomiminister Stephanie Lose:
”Danmarks grønne industri er en kæmpe styrke for os, og dygtige og innovative danske virksomheder bidrager med løsninger og teknologier, der gør en forskel langt ud over Danmarks grænser. Med de ekstra midler til den grønne investeringsordning kan vi værne om og udbygge vores styrkeposition yderligere. Det er godt for klimaet og den grønne omstilling, og det skaber solide private arbejdspladser rundt om i landet, som bidrager til en stærk, dansk økonomi.”
Klima-, Energi- og Forsyningsminister Lars Aagaard:
”Det er fremtidens grønne, danske produktionsarbejdspladser, der er på højkant. Vi bliver presset fra flere forskellige verdenshjørner – desværre er flere lande blevet storforbrugere af statsstøtteværktøjet. Og vi bliver nødt til at følge med, også selvom det ikke er det værktøj, jeg først rækker ud efter. Regeringens grønne investeringsstøtteordning er en hjælp til at fastholde Danmarks grønne produktion.”
I maj 2024 blev der for første gang udmøntet penge gennem den grønne investeringsordning. Her fik fem projekter i Danmark støtte på 634,1 mio. kr. De samlede investeringer for de fem projekter er på godt 4,2 mia. kr. Det vil skabe ca. 800 nye job i den grønne industri bredt i Danmark. I 2025 afsættes der nu 500 mio. kr. som udmøntes i en samlet runde med de resterende midler fra 2024, som er ca. 157 mio. kr.
Kontakter
Pressekontakt
Tlf:+45 91 33 70 07Vedhæftede filer
Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Presseinvitation: Danmark gearer op i AI-kapløbet med treciftet millioninvestering i Gefion9.11.2026 12:21:08 CET | Presseinvitation
Kunstig intelligens øger behovet for sikker, avanceret regnekraft med dansk og europæisk forankring. Med DCAI og AI-supercomputeren Gefion har Danmark allerede en stærk AI-kapacitet, men efterspørgslen vokser hurtigt. Derfor investeres nu et trecifret millionbeløb i DCAI og Gefion for at styrke dansk AI-kapacitet og digital suverænitet. Erhvervsministeriet, Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet, DCAI, Novo Nordisk Fonden og EIFO inviterer derfor til pressemøde om investeringen og det næste kapitel i udvikling af Danmarks AI-platform. Til stede vil være erhvervs- og konkurrencekraftsminister Martin Lidegaard, forsknings- uddannelses- og digitaliseringsminister Christina Egelund, adm. direktør i DCAI Martin Svensson, adm. direktør i Novo Nordisk Fonden Mads Krogsgaard samt adm. direktør i EIFO Peder Lundquist. Tid: Tirsdag d. 10. november kl. 7.45 Sted: Novo Nordisk Fonden, Tuborg Havnevej 19, 2900 Hellerup. Pressen er velkommen fra 7.30. Tilmelding er nødvendig og skal
Erhvervs- og konkurrencekraftsministeren rejser til Kina4.11.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Efter to dage i Indien rejser erhvervs- og konkurrencekraftsminister Martin Lidegaard videre til Kina. Rejsen har fokus på at styrke dialogen mellem Danmark og Kina om grøn omstilling, elektrificering og fremtidens teknologier.
Knap 200 mio. kr. skal sikre en mere plante-rig fødevaresektor3.11.2026 09:01:00 CET | Pressemeddelelse
38 projekter får støtte til at sætte skub på udviklingen af nye plantebaserede fødevarer, styrke produktionen af dansk frugt og grønt og skabe nye eksportmuligheder for danske fødevarevirksomheder.
Erhvervs- og konkurrencekraftsministeren rejser til Indien1.11.2026 09:00:45 CET | Pressemeddelelse
Erhvervs- og konkurrencekraftsministeren vil på rejsen have fokus på at styrke samarbejdet mellem Danmark og Indien om vedvarende energi, fremtidens teknologier og grøn søfart.
Servicetjek under Rød løber-aftale skal bane vej for mere produktion i Danmark30.10.2026 15:04:44 CET | Pressemeddelelse
Erhvervs- og konkurrencekraftsminister Martin Lidegaard har modtaget Erhvervspanelets ”problemkatalog” som er en del af aftalen om Rød løber for produktionsvirksomheder. Kataloget er en del af det aftalte servicetjek af reglerne, der skal gøre det lettere at etablere, udvide og omdanne produktion i Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum