Copenhagen Marathon 2025 udsolgt i rekordfart
Blot 12 uger tog det at sælge de 18.000 startnumre. Arrangørerne begrunder blandt andet det hurtige salg med København som attraktiv destination og virksomheder, der i stigende grad giver løbeoplevelser til medarbejderne.
Copenhagen Marathon måtte søndag aften melde alt udsolgt til næste års løb. På kun 12 uger er samtlige 18.000 startnumre til Copenhagen Marathon 2025 revet væk mere end otte måneder før løbsdagen, hvilket faktisk er en dobbelt rekord. Aldrig før har der nemlig været solgt så mange startnumre til løbet før, ligesom løbet aldrig har været udsolgt så hurtigt.
Dermed blev rekorden fra Copenhagen Marathon 2024, hvor der blev meldt udsolgt med 15.000 deltagere tre måneder før starten på løbet, slået med flere længder. Og den 11. maj 2025 kan de 18.000 løbere altså se frem til at deltage i det største maratonløb nogensinde på dansk jord.
Interessen kommer ikke bag på Dorte Vibjerg, administrerende direktør i Sparta Atletik & Løb, som står bag Copenhagen Marathon. Det er nemlig en tendens, man har set de sidste par år, hvor løb som CPH Half, DHL Stafetten og Royal Run også har meldt udsolgt med rekordfart.
“I år har vi desuden mærket en stor interesse fra udenlandske turarrangører, som køber startnumre til Copenhagen Marathon. Det er et godt tegn på, at København er ved at markere sig som en by, der er fantastisk at besøge – med eller uden løbesko. Og det er netop et budskab, vi sammen med Wonderful Copenhagen har arbejdet på at få ud i verden,” siger Dorte Vibjerg.
Maraton til medarbejdere
Et andet sted, Copenhagen Marathon oplever stigende interesse, er fra private virksomheder. Her er mange begyndt at købe startnumre til deres ansatte som et medarbejdergode. Mens træningen gavner de ansatte fysisk, betyder det også meget for de sociale bånd på arbejdspladsen, at man har et fælles mål i horisonten, ligesom der bliver arrangeret fælles træninger fra virksomheden.
Derudover har Copenhagen Marathon slået sig fast som den årlige løbefest, man ikke vil gå glip af. Det er her, man mødes med løbevenner fra nær og fjern og nyder en skøn dag sammen i løbeskoene – både i de københavnske gader og i Fælledparken efterfølgende. Det er en fest, som kommer til at blive endnu større i de kommende år.
“Vores ambition er at blive endnu større og komme til at placere os i ligaen umiddelbart under store løb som Berlin Marathon og London Marathon. Men det skal ske i et tempo, hvor logistikken omkring løbet og den gode oplevelse hos deltagerne kan følge med,” fortæller Dorte Vibjerg og fortsætter:
“Så selvom vi sagtens kunne fortsætte med at sælge startnumre, har vi sat et loft på 18.000 deltagere. Dem går vi nu i gang med at forberede et fantastisk og historisk maratonløb til. Det bliver på alle måder en stor oplevelse.”
Fakta om Copenhagen Marathon
Starten går søndag den 11. maj 2025 kl. 9.30
Der er udsolgt med 18.000 tilmeldte i 2025
Løbet er arrangeret af Sparta Atletik & Løb
Sparta afholdt første gang maraton i 1980 med 995 tilmeldte
Kontakter
Dorte VibjergAdm. direktørSparta Atletik & Løb
Tlf:+45 22622026vibjerg@sparta.dkChristian ThestrupKommunikationskonsulentCopenhagen Marathon
Tlf:+45 60611851cthestrup@sparta.dkcphhalf.dkBilleder
Om Sparta Atletik & Løb
Sparta Atletik & Løb er Danmarks førende løbe- og atletikklub med 2.000 medlemmer og en af Europas største løbsarrangører af events som CPH Half, CPH Marathon, DHL Stafetten København og Copenhagen Athletics Games.
Sparta Atletik & Løb er baseret ved Østerbro Stadion. Her driver vi Danmarks største atletikklub båret af en passioneret trænerstab og et inspirerende træningsmiljø fra børnenes sandkassehold til det højeste internationale eliteniveau.
I vores løbeafdeling tilbyder vi daglig løbetræning på mere end 20 forskellige træningshold. Her mødes, trænes og inspireres løbere på alle distancer og alle niveauer – fra nybegynderen og den sociale motionsløber til Danmarks allerhurtigste løbere.
Følg pressemeddelelser fra Sparta Atletik og Løb
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sparta Atletik og Løb
Ny hovedsponsor: Boozt bidrager til at give 40.000 løbere en oplevelse for livet7.11.2024 08:25:19 CET | Pressemeddelelse
Online-stormagasinet Boozt understreger sin forankring i Øresundsregionen og sin dedikation til at støtte sundhed gennem bevægelse ved at blive hovedsponsor for Broløbet 2025. Det betyder et kvalitetsløft i oplevelsen for de 40.000 deltagere.
Copenhagen Half Marathon udsolgt på godt to timer22.10.2024 12:33:43 CEST | Pressemeddelelse
Aldrig før har arrangørerne, Sparta Atletik & Løb, oplevet så stor interesse for at tilmelde sig CPH Half. Løbet, der fejrer 10-års jubilæum d. 14. september 2025, blev udsolgt på præcis 2 timer og 20 minutter.
Copenhagen Half Marathon 2025: Arrangør forventer udsolgt på få timer21.10.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag d. 22. oktober klokken 10.00 er det muligt at tilmelde sig til Copenhagen Half Marathon 2025. Arrangørerne, Sparta Atletik & Løb, mærker allerede stor interesse og anbefaler, at man sidder klar før klokken 10.00, hvis man vil løbe med den 14. september næste år.
CPH Half: Sabastian Sawe sets a new world lead after thrilling finish15.9.2024 12:43:05 CEST | Pressemeddelelse
Kenya’s reigning world half marathon champion, Sabastian Sawe, triumphed in a thrilling finish at Sunday’s Copenhagen Half Marathon, setting a world leading time of 58:05 minutes. In the women’s race, Margaret Kipkemboi won with a margin of more than half a minute finishing in 1:05,11.
Simonsen og Schou sørgede for aarhusiansk DM-fest15.9.2024 12:35:14 CEST | Pressemeddelelse
Sara Schou Kristensen og Jacob Sommer Simonsen fra AGF Atletik vandt sikkert de danske mesterskaber ved Copenhagen Half Marathon.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum