FOA lander ny overenskomst for social- og sundhedsassistenter i private lægepraksisser
Ny overenskomst for social- og sundhedsassistenter er en kæmpe anerkendelse af faggruppens plads i private lægepraksisser, siger sektorformand i FOA Tanja Nielsen.

Det har været en lang sej kamp, og det har taget mange års hårdt og insisterende arbejde. Men takket være HK’s hjælp, er det nu lykkedes at få indskrevet FOAs faggruppe – social- og sundsassistenter der arbejder i private lægeklinikker – i HK’s overenskomst, som nu fremover bliver en fælles overenskomst.
Det er en gruppe, der over de seneste år er vokset markant – og i takt med at gruppen er vokset, er der kommet et stadig større behov for en særskilt anerkendelse af deres faglighed og ordnede vilkår gennem en overenskomst med mulighed for at FOA kunne forhandle deres løn, arbejdsvilkår, ferie, barsel, efteruddannelse og TR-rettigheder.
”Det her er en kæmpe anerkendelse af social- og sundhedsassistenternes vigtige faglighed og særskilte arbejdsopgaver i de private lægepraksisser. Det har FOA kæmpet rigtig længe for. Med den nye overenskomst får FOA mulighed for at forhandle en overenskomst, der afspejler vores medlemmers faglighed og særlige arbejdsopgaver og behov ude i virkeligheden. Det er enormt vigtigt og en stor sejr,” siger Tanja Nielsen, sektorformand i FOAs Social- og Sundhedssektor.
Med den nye overenskomst vil social- og sundhedsassistenter i private lægepraksisser fra 1. oktober blive indplaceret med en faglært grundløn. Lønnen stiger første gang med tilbagevirkende kraft fra 1. juni 2024 med 5,51 procent. Næste lønstigning sker den 1. juni 2025 og vil være på 2,91 procent. Samlet set vil lønudviklingen være minimum 8,6 procent over to år.
Derudover styrker den nye overenskomst tillidsrepræsentanternes rolle, ligesom den beskriver udvidede rettigheder ved barsel, mulighed for at medarbejdere veksler løn til en årlig fridag, pensionsbestemmelser for gruppen af social- og sundhedsassistenter samt en række andre vigtige overenskomstforhold.
”Det er mange års kamp for at sikre en overenskomst, der endelig er faldet på plads. Med den nye overenskomst stiller vi social- og sundhedsassistenter i de private lægepraksisser markant stærkere, og vi lægger sporene til fremtidig udvikling og forbedring af deres løn, uddannelse og arbejdsforhold,” siger Tanja Nielsen.
Hun har sammen med blandt andre forbundsnæstformand Thomas Enghausen fra FOA forhandlet overenskomsten på plads over de seneste måneder.
Den nye overenskomst er en fællesoverenskomst mellem Praktiserende Lægers Arbejdsgiverforening (PLA), HK Privat og FOA. Den skal nu sendes til afstemning og godkendelse i de forskellige organisationer, og der ventes at foreligge et resultat den 19. september 2024.
Nøgleord
Kontakter
Tanja NielsenSektorformand, Social- og Sundhedssektoren
Tlf:2259 0735tani@foa.dkOm FOA
FOA er Danmarks tredjestørste fagforbund - med ca. 167.000 medlemmer fordelt på 32 afdelinger. Størstedelen er ansat i kommuner og regioner, og vi organiserer også privatansatte.
Følg pressemeddelelser fra FOA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FOA
Bunker af unge får afslag på pædagogisk uddannelse5.11.2025 10:21:02 CET | Pressemeddelelse
Trods massiv mangel på uddannet personale i både dag- og botilbud, har over 1.200 unge i år fået afslag på at blive optaget på pædagogisk uddannelse. Meningsløst, mener sektorformand i FOA.
FOA står klar med krav til overenskomstforhandlinger30.10.2025 16:23:31 CET | Pressemeddelelse
Løft lønnen. Fleksibilitet og fritvalgsordning. Sådan lyder nogle af de krav, som FOAs medlemmer vil have forbundet til at kæmpe for ved de kommende overenskomstforhandlinger, OK26. I dag har forbundets hovedbestyrelse udtaget de krav, som FOA vil prioritere.
FOA vil indlede faglig konflikt med BPA Pro Team29.10.2025 09:32:00 CET | Pressemeddelelse
Fagforbundet FOA forbereder at varsle faglig konflikt mod virksomheden BPA Pro Team, efter at virksomheden gentagne gange har afvist at indgå overenskomst.
Ny undersøgelse: Kriseberedskabet svigter børn og ældre20.10.2025 10:11:08 CEST | Pressemeddelelse
Ansatte i ældreplejen og dagtilbud er ikke tilstrækkeligt forberedt på kritiske situationer, det viser ny undersøgelse blandt FOAs medlemmer.
Maddag bliver orange i år9.9.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 24. september afholdes Maddag for 12. gang. Sammen fejrer daginstitutioner og plejehjem måltidet, og i år er det kulinariske tema orange mad.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum