Købmænd drukner i regler – der er behov for regelforenkling
26.8.2024 08:10:44 CEST | DSK - De Samvirkende Købmænd | Pressemeddelelse
I det seneste folketingsår 2023-2024 blev der vedtaget ti love og 73 bekendtgørelser, som påvirker den danske købmands dagligdag. Sammenlagt fylder de nye og ændrede regler omkring 155.000 ord.

Det viser en ny opgørelse fra De Samvirkende Købmænd. Opgørelsen understreger, hvor reguleret en hverdag de danske købmænd har og hele tiden skal forholde sig til for at drive deres forretning.
"Det er en stor udfordring for købmændene at holde sig ajour med de mange regler, der konstant ændres og udvides. Hver regelændring kræver, at købmanden eller deres rådgivere nøje vurderer, om den får betydning for butikkens drift," siger Jannick Nytoft, adm. direktør for De Samvirkende Købmænd.
Regelmængden betyder, at hver 20. lov og hver 15. bekendtgørelse fra Folketinget har potentiale til at påvirke købmandens hverdag direkte. De Samvirkende Købmænd pointerer, at selvom regulering er nødvendig for at sikre forudsigelighed herunder fødevaresikkerheden og et godt arbejdsmiljø, så er der også behov for at sikre, at reglerne ikke går for vidt og spænder ben for den daglige drift.
De Samvirkende Købmænd opfordrer derfor til en politisk målsætning om at reducere virksomhedernes administrative byrder med 25 pct., og til en styrkelse af regelforberedelsen gennem bedre konsekvensvurderinger og høringsprocesser.
"Vi risikerer, at vores købmænd drukner i unødige paragraffer, der ikke skaber værdi. Derfor er det afgørende at fjerne overflødige regler og sikre, at nye regler kun indføres, når det er nødvendigt," lyder det fra Jannick Nytoft.
De Samvirkende Købmænd foreslår derfor at:
- der bør indføres en politisk målsætning om at reducere virksomhedernes administrative byrder med 25 pct.
- regelforberedelsen bør styrkes og gøres mere gennemsigtig f.eks. gennem mere gennemsigtige konsekvensvurderinger og styrkede rammer for arbejdet med høringssvar
- der bør arbejdes for at skabe en bedre evalueringskultur, når det kommer til eksisterende regler – f.eks. gennem en øget brug af solnedgangsklausuler
Vedhæftede filer
Om De Samvirkende Købmænd
Vi passer godt på de danske købmænd.
Med De Samvirkende Købmænd har danske købmænd en slagkraftig brancheorganisation, der sætter mange "fingeraftryk" i dansk erhvervslovgivning.
Medlemskredsen omfatter ca. 1.500 supermarkeder, discountbutikker, nærbutikker og convenience. DSK har også samtidig et tæt samarbejde med de to grossister i den frie sektor: Dagrofa og REMA Distribution.
I daglig tale siger vi, at DSK’s formål er at passe godt på den danske købmand. Mere formelt formuleret, så er DSK’s erklærede formål at skabe de bedst mulige vilkår for selvstændige forretningsdrivende i dansk dagligvarehandel.
Følg pressemeddelelser fra DSK - De Samvirkende Købmænd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DSK - De Samvirkende Købmænd
DSK hilser lavere fødevaremoms velkommen28.1.2026 10:24:45 CET | Pressemeddelelse
Danskerne har et udbredt ønske til en lavere moms på fødevarer. Det ønske er blevet hørt, når regeringen og en række partier nu er blevet enige om at afsætte seks milliarder kroner fra 2028 til nedsættelse af fødevaremomsen.
Købmænd jubler: Lavere fødevaremoms er vejen til billigere mad27.1.2026 11:45:41 CET | Pressemeddelelse
Finansminister Nicolai Wammen mødes tirsdag eftermiddag med en række partier for at forhandle om fødevaremoms. Dagbladet Børsen erfarer, at momsen skal sænkes med et beløb, der svarer til 6 mia. kr. om året fra 2028 og frem.
Massiv opbakning til lavere moms på frugt og grønt16.1.2026 07:05:43 CET | Pressemeddelelse
I sin nytårstale varslede statsminister Mette Frederiksen ændringer i momsen på fødevarer som et middel mod de høje fødevarepriser. Regeringen har peget på to mulige modeller, som Folketinget i disse uger forhandler om: Enten nulmoms på frugt og grønt eller en mindre nedsættelse af momsen på alle fødevarer.
Julen er også højsæson for butikstyveri – nye tal viser markant stigning30.12.2025 07:32:49 CET | Pressemeddelelse
Julen er hjerternes fest – men for mange købmænd er det også årets mest tyveriudsatte periode. En ny analyse fra De Samvirkende Købmænd (DSK) viser, at der i årets sidste kvartal anmeldes markant flere butikstyverier end resten af året.
Stigende fødevarepriser kan flytte to ud af tre stemmer9.12.2025 06:36:45 CET | Pressemeddelelse
Fødevarepriser er blevet et afgørende vælgertema, hvor næsten to ud af tre danskere svarer, at de stigende fødevarepriser i større eller mindre grad kan påvirke deres stemme ved næste folketingsvalg.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum