Høringssvar - nedsættelse af bo- og gaveafgiften
23.8.2024 11:44:42 CEST | Finans Danmark | Nyhed
Finans Danmark har afgivet høringssvar til Skatteministeriet.
Finans Danmark bifalder, at der er indgået en aftale, som medfører en nedsættelse af arve- og gaveafgifter. Arveafgifter medfører på linje med kapitalskatter forvridninger, der har negative virkninger på samfundsøkonomien – det gælder opsparing og arbejdsudbud. Arveafgifter reducerer således afkastet af, at arvelader i livsforløbet skaber og fastholder værdier.
I relation til det konkrete forslag om nedsættelse af bo- og gaveafgiften bemærker vi, at Finans Danmark foretrækker en ensartet nedsættelse af bo- og gaveafgiftssatser for alle typer af aktiver. Det gælder erhvervsmæssige, finansielle og andre typer aktiver.
En ensartet boafgiftssats for alle typer af aktiver skaber de bedste vilkår for en neutral beskatning til fordel for samfundsøkonomien og de enkelte familier. Hertil kommer, at den i lovforslaget indeholdte nedsættelse af bo- og gaveafgiftssatsen fra 15 til 10 procent ved overdragelse af erhvervsvirksomheder til et nært familiemedlem stiller krav om, at der genindføres komplicerende afgrænsningsregler, jf. lovforslaget.
Vi finder det hensigtsmæssigt, at søskende fra 2027 inkluderes i kredsen af nærtstående familiemedlemmer i relation til gaveafgiftsreglerne. At søskende fremover – uanset om de modtager arv eller gave fra en søster eller bror – alene vil skulle betale 15 pct. i gave- eller boafgift sikrer bedre vilkår for overdragelse af værdier på det tidspunkt, der er mest hensigtsmæssigt ud fra familiens prioriteringer.
Vi finder det fordelagtigt, at lovforslaget indeholder et retskrav på en skematisk værdiansættelse ved opgørelsen af bo- og gaveafgiften ved generationsskifte af en erhvervsvirksomhed.
Finans Danmark har derudover afgivet en række specifikke bemærkninger til udkastet til lovforslaget.
Nøgleord
Finans Danmark
Finans Danmark er interesse- og arbejdsgiverorganisation for penge- og realkreditinstitutter, kapitalforvaltere, børsmæglere, investeringsfonde, samt datacentraler, it- og fintechvirksomheder i den finansielle sektor.
Følg pressemeddelelser fra Finans Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Finans Danmark
Færre huse til salg – men store regionale forskelle på boligmarkedet9.11.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Finans Danmark har offentliggjort de nyeste tal for boligmarkedet for oktober 2026.
Rådet for Afkastforventninger offentliggør nye afkastforventninger for 1. halvår 20272.11.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Rådet for Afkastforventninger har opdateret sine forventninger til afkast, risiko og inflation for 1. halvår 2027.
Rekordlav andel af boligejernes ydelser ender i restance30.10.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Finans Danmark har netop offentliggjort de nyeste tal for, hvor stor en del af boligejernes ydelser der ikke er blevet betalt senest 3½ måned efter termin. Opgørelsen dækker både parcel- og rækkehuse, ejerlejligheder samt fritidshuse.
Finans Danmark advarer: Faresignaler hos fire ud af ti finfluencere22.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere end hver tredje unge investor har fulgt råd fra finfluencere på sociale medier. En undersøgelse viser imidlertid mange brodne kar, og Finans Danmark advarer mod profiler, der lokker med luksusliv, falske følgere og hurtige gevinster.
Boligkøbere optager flere lån – og fast rente er igen i fremgang21.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne optog 16.200 nye lån til køb af ejerboliger i tredje kvartal 2026 – det højeste antal siden tredje kvartal 2021. Fremgangen var størst i Nordjylland, Østjylland og Nordsjælland, mens antallet faldt i København by. Samtidig vælger flere boligkøbere igen fast rente - andelen af fastforrentede lån er steget med 7,1 procentpoint på et år. Det viser de nyeste tal fra Finans Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum