Danskernes levetid stiger betydeligt

ATP opdaterer hver år sin levetidsmodel, som beregner, hvor gamle danskerne kan se frem til at blive, baseret på det nyeste brugbare data fra dels Danmark, dels 17 andre sammenlignelige lande.

”En stigning på 4,6 måneder i forventet levetid er meget. På kvindesiden er det et tal, vi skal tilbage til 1996 for at matche. Så fremgangen i 2023 er bemærkelsesværdig, men den er – kan man sige - også tiltrængt efter to år med fald i levetiderne,” siger Camilla Fredsgaard Larsen, ansvarshavende aktuar i ATP.

To år med faldende levealder

Både i 2021 og 2022 faldt den forventede levetid for mænd og kvinder. Det skete på bagkant af corona-pandemien.

”2023 blev dermed et vendepunkt, og nu er tilbagegangen fra de senere år indhentet igen, så vi i Danmark igen er på niveau med de levetider, vi havde i 2020. De levetidsforbedringer, vi i ATP havde regnet med at se år for år, kom ikke under pandemien, og det går langsommere nu med at øge levetiden, end det gjorde for 10 år siden,” siger Camilla Fredsgaard Larsen.

Danmark halter bagefter

Set over de seneste 10 år er restlevetiderne for en 67-årig dansker blot steget med ca. én måned om året uanset køn. I den forudgående 10-årsperiode var det tal mere end dobbelt så højt.

”Levetiderne har oplevet et dyk, og nu er der fremgang igen. Men fordi levetiderne ”kun” er tilbage på niveauet fra 2020, tror vi på, at der ligger endnu en pæn portion ekstra levetid og venter på danskerne i de kommende år,” siger Camilla Fredsgaard Larsen.

Danmark ligger fortsat lavt i forventet levetid set i forhold til lande i Europa, vi normalt sammenligner os med.

Se hvor gammel du kan forvente at blive her.

Om ATP’s levetidsforventninger:

ATP's levetidsmodel er baseret på omfattende data fra ATP Livslang Pension, hvor næsten alle danskere er inkluderet. Lige så væsentlige for ATP’s levetidsmodel er data fra 17 andre lande, som vi mener kan sammenlignes med Danmark. Samlet set giver det et robust grundlag for at vurdere fremtidens forventede levealder.