Folkekirkens Nødhjælp

Vinderne af Timbuktu Prisen 2024 sætter kritisk fokus på regeringens planer om at importere varme hænder fra udviklingslande

23.8.2024 11:39:13 CEST | Folkekirkens Nødhjælp | Pressemeddelelse

Del

Årets Timbuktu Pris på 100.000 kroner går til journalistduoen Siri Franceschi og Emilie Lærke. De vil gennem reportager og fotografi vise, hvilke globale og lokale konsekvenser den danske regerings sundheds- og socialpolitik har for mennesker i nogle af verdens udsatte samfund.

Foto: Emilie Lærke

Danmarks største journalistpris målt i kroner og øre går i år til projektet ”Uden ansigt”, som vil afdække, hvordan den danske regerings målsætning om at rekruttere udenlandsk sundheds- og plejepersonale kan få store konsekvenser for velfærdssystemer i udviklingslande, som allerede er i knæ. 

PROJEKTET
Timbuktu Prisen 2024 tildeles journalist Siri Franceschi og fotojournalist Emilie Lærke for et stærkt formidlingsprojekt, som vil synliggøre for danskerne, hvilke lokale konsekvenser vores import af sundhedspersonale i sidste ende kan få for nogle af verdens fattigste lande.

I begyndelsen af året indgik den danske regering en bred politisk aftale, der skal gøre det nemmere at hente udenlandsk sundheds- og plejepersonale fra lande som Indien og Filippinerne til danske hospitaler og plejehjem.

Beslutningen kommer i kølvandet på flere år med et udfordret sundhedssystem herhjemme, hvor flere hospitaler, klinikker og plejehjem kæmper med en markant mangel på ”varme hænder”. Danmark er uden tvivl et attraktivt land at komme til og arbejde i. Men kan den danske regerings planer – i værste fald – bidrage negativt til en stigende global sundhedskrise?

Det er hovedspørgsmålet, som journalistduoen vil udfolde gennem tekst og foto med hjælp af Timbuktu Prisen på 100.000 kr.

”Projektet skal bidrage til at nuancere fortællingen om de mennesker, vi “importerer”, så vi kan forstå dem som andet end arbejdskraft - som faktiske mennesker med ansigter, med liv og værdighed, som forlader pressede sundhedssystemer i egne hjemlande, som konsekvens af en historisk udbytning fra syd til nord,” forklarer Siri Franceschi.

Prisvinderne vil sætte fokus på, hvordan de politiske ambitioner i et globalt perspektiv kan medvirke til en ulige magtbalance mellem velfærdssystemer i forskellige dele af verden, der lige nu konkurrerer om at tiltrække og fastholde dygtigt sundhedspersonale på tværs af landegrænser.  

Emilie Lærke supplerer: ”Mest af alt håber vi, at projektet kan give et nuanceret blik på de mennesker, der potentielt rejser mod nord for at kunne give et bedre liv til deres familier. Målet er ikke at offergøre dem, men gennem projektet at vise hvilke bevæggrunde de har, samt at give dem den handlekraft, de ofte får frataget i medierne og politiske debatter, fordi de betragtes som “billig arbejdskraft” uden ansigt. 

Det er Timbuktu Fonden, der står bag Timbuktu Prisen, og bestyrelsesformand Thomas Ravn-Pedersen ser frem til at se årets vinderprojekt udfolde sig:

”Det er et rigtigt godt eksempel på, hvordan vi gennem journalistik kan gøre komplekse globale udfordringer tilgængelige for danskerne. Siri Franceschi og Emilie Lærkes projekt kobler det lokale, nationale og globale sammen ved at forbinde aktuel dansk velfærds- og sundhedspolitik med en stigende global sundhedskrise,” forklarer Thomas Ravn-Pedersen. 

Timbuktu Prisens jury, der i år består af journalister Norma J. Martinez, Ronja Pilgaard og Bettina Gram, begrunder udvælgelsen af vinderprojektet med:

”Projektet minder om, at danske beslutninger ikke eksisterer i et nationalt vakuum, men i en verden som hænger ekstremt meget sammen. Vores hverdag samt social- velfærds- og økonomisk politik, hvis de er ubæredygtige og uden globalt udsyn, bidrager til ulighed, kriser og ustabilitet for rigtige mennesker andre steder i verden.” 

Siri Franceschi stiller meget gerne op til interview/kommentarer omkring projektet. Hun kan kontaktet på mobil: 28 44 04 11 eller mail: sirifranceschi@gmail.com.

PRISUDDELING
I år afholdes prisoverrækkelsen af Timbuktu Prisen 2024 sammen med Sygeplejeskolen/Københavns Professionshøjskole i konferencelokalet ved Tagensvej 86. Kom med til det åbne og gratis arrangement torsdag d. 11. september kl. 16.30, hvor vi sammen med prisvinderne, paneldebattører og publikum sætter fokus på det vigtige emne med Timbuktu Talken: Care drain: Løser import af arbejdskraft udfordringerne i den danske sundhedssektor. 

Der er lagt op til en både konstruktiv, faglig og global debat, og der vil være forplejning og rig mulighed for at netværke.

Programmet er som følger: 

16.00 - 16.30: Dørene åbnes: Ankomst og forfriskning. 

16.30 - 16.40: Hvorfor skal der sættes spotlight på ’care drain’: Velkomst fra Timbuktu Fonden
og Københavns Professionshøjskole. 

16.40 - 16.50: Prisoverrækkelse: Journalistprojektet ”Uden ansigt”modtager årets Timbuktu-pris v. forperson Thomas Ravn-Pedersen.

16.50 - 17.00: Nuancerede personfortællinger:Vindere Emilie Lærke og Siri Franceschi
fortæller om journalistisk motivation og arbejdet med kilder i svære globale problemstillinger. 

17.00 - 17.45   Timbuktu Talk og debat: Hvad er potentialet for og de største udfordringer ved at hente sundheds- og plejepersonale til Danmark fra udlandet?
Deltagere: Sussie Bratbjerg Israelson, Institutchef for sygeplejerskeuddannelsen, Stephanie Praxmarer-Fernandes, Konsulent ved WHO’s regionale kontor for Europa, Nanna Maaløe
Forsker i global sundhed ved Københavns Universitet, Moderator: Charlotte Harder. 
NB: Forbehold for programtilføjelser.

17.45 - 18.30   Netværk og hygge: Fortsat snacks og drikke med mulighed for at møde andre
deltagere inde eller ude på altanen. 

PRAKTISK
Arrangementet er gratis – men tilmelding er nødvendigt via linket: Afholdelse af Timbuktu-prisen 2024 | Arrangementet (conferencemanager.dk)

Dato: Onsdag d. 11. september fra 16.00 – 18.30.
Sted: Københavns Professionsskole ved Tagensvej 86, konferencelokalet på 5. sal. 
Kontakt: Mie Olsen, journalist ved Timbuktu Fonden på 21 76 98 90 eller mokommunikation@gmail.com, Norma Josefa Martinez, fra Timbuktu Fondens bestyrelse på 25 17 48 63 eller norma.privat@gmail.com, Tine Weber, sekretariatsleder ved Københavns Professionshøjskole på 30 35 30 66 eller tweb@kp.dk.

Nøgleord

Billeder

Foto: Emilie Lærke
Download

Følg pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp

Folkekirkens Nødhjælp styrker indsatsen mod Ebola i DR Congo2.7.2026 08:48:51 CEST | Pressemeddelelse

Folkekirkens Nødhjælp har fået en ny, stor bevilling fra FN’s nødhjælpskontor, OCHA, til at styrke ebolaresponsen i DR Congo. Bevillingen kommer på et kritisk tidspunkt, hvor Ebola lige nu spreder sig til flere provinser i DR Congo tæt på grænserne til Sydsudan og Den Centralafrikanske Republik. Generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, Jonas Nøddekær, understreger situationens alvor: ”Ebola er en ekstremt farlig sygdom. Flere hundrede mennesker har allerede mistet livet i DR Congo, og smitten spreder sig. Hvis vi ikke handler hurtigt, risikerer udbruddet at udvikle sig til en endnu større humanitær katastrofe, der kan destabilisere hele regionen yderligere. Derfor skal vi sætte ind nu – for at redde liv, bremse smitten og beskytte lokalsamfund, der i forvejen er presset til det yderste,” siger Jonas Nøddekær. Med den nye bevilling styrker Folkekirkens Nødhjælp indsatsen i østlige Congo. Indsatsen omfatter blandt andet uddeling af kontanter, hygiejneartikler, telte, madrasser og dyner s

Folkekirkens Nødhjælp: De humanitære behov i Venezuela er større end først antaget29.6.2026 16:53:21 CEST | Pressemeddelelse

Folkekirkens Nødhjælp frygter, at jordskælvet i Venezuela er langt mere alvorligt end, hvad de nuværende tabstal viser. Katastrofen har allerede kostet over tusind mennesker livet, og op mod 50.000 er stadig meldt savnet. Folkekirkens Nødhjælp vurderer, at dødstallet vil stige markant i de kommende dage. “Vores partner i Caracas arbejder dag og nat for at få overblik over skadernes omfang og hjælpe de mennesker, der er hårdest ramt. Når så mange mennesker fortsat savnes, frygter jeg, at det her bliver et af de mest dødelige jordskælv i nyere tid,” siger Jonas Nøddekær, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp. Jordskælvet har ramt landet hårdt. Mange står uden tag over hovedet, sundhedssystemet er under hårdt pres, og adgangen til mad, rent vand, medicin og basale fornødenheder bliver vanskeligere time for time. Samtidig er adgangsveje begrænsede, forsyninger slipper op, og priserne på mad, byggematerialer og nødhjælpsartikler stiger kraftigt. ”Folkekirkens Nødhjælp koordinerer med vore

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye