Programmet bugner til Folkefesten i Skulpturparken
23.8.2024 09:08:17 CEST | Furesø Kommune | Pressemeddelelse
Klovne-børneteater, workshop hvor man kan lave svævende skulpturer, bamsejagt, taler, musik og meget mere. Kom og vær med til at fejre Farum Internationale Skulpturparks 25-års jubilæum lørdag den 31. august kl. 10-18. Det hele er gratis, og alle er velkomne – også dig, der aldrig har været der før.

”Farum Skulpturpark er en helt særlig skulpturpark, fordi den er international, og fordi skulpturerne blev skabt på stedet. Den er fuld af historier og kunst at gå på opdagelse i”, fortæller Tine Hessner (B), formand for Kultur, Fritid og Idræt. ”Vi håber at vi med dette jubilæum kan få endnu flere til at opdage den unikke attraktion, vi har i Furesø, med den særlige historie”.
Tæt på kunst og kreativitet
Da Skulpturparken blev til i august 1999, var det med et mål om at få kunsten tættere på borgerne. Og mange borgere kan nok huske dengang Fredtofteparken blev omdannet til værksted for otte internationale kunstnere, der skabte hver deres skulptur på stedet. Det er den stemning af kunstnerisk aktivitet og kreativitet, som jubilæumsdagen skal genskabe.
En dag for alle
”Jubilæet er både for dem, der gerne vil mindes og dele historierne fra 1999 og for dem, der aldrig har været i Skulpturparken eller aldrig har hørt om den. Både børn, unge og voksne vil finde inspiration i de mange taler, musik, litteratur, film, og ikke mindst kreative værksteder for alle”, understreger Musa Harmanci (V), næstformand for Kultur, Idræt og Fritid.
Manden bag de store øjne
Pål Svensson hedder den svenske kunstner, der har lavet skulpturen ”Se ind i Lyset”, der består af to store runde øjne i bunden af parken. Han fortæller sammen med intiativtageren til Skulpturparken Zanne Jahn om, hvordan det var at lave kunst i Farum. Det er efter borgmester Ole Bondo Christensens åbningstale kl. 11. Imellem talerne kan du nyde musiske indslag fra eleverne i Furesø Musikskole.
Forfatterspirer og filmnørder
Ung Furesø har haft flere af deres hold i Skulpturparken. Forfatterskolen var på besøg i sommerferien for at skrive digte og noveller til publikationen ”Unge Stemmer”, der udkommer og uddeles på jubilæumsdagen. Filmspottet har brugt Skulpturparken som inspiration til en poetisk kortfilm, der har præmiere på dagen.
Svævende sten, lun på kunst og bamsejagt
Du kan også selv være kreativ på dagen, og deltage i workshoppen Lun på Kunst med billedkunstner Karoline H. Larsen og bygge skulpturer, der kan svæve med arkitekterne Julie Dufour og Charlotte Carstensen. Du kan også gå på bamsejagt med Furesø museer og dele historier i Furesø Arkivs erindringsværksted.
Paolo Nani ”Jekyll” på glatis
For de helt små er der forestilling med den legendariske klovn, ”Jekyll on Ice”, der leger med is og balloner, og overrasker med masser af fest og grin. Det er kl. 13:30, og når du er blevet lækkersulten, kan du hente gratis popcorn, der laves på stedet, af kommunens helt unge medarbejdere.
Husker du…
Furesø Musikskoles Retroband sætter toner til Arkivets erindringsværksted kl. 15, når de spiller musik, der bringer stemningen fra 1990’erne tilbage. Hele dagen kan du nyde mad og drikke fra Restaurant Tante Marens Madtelt, der også var med, da Skulpturparken blev åbnet i august 1999.
Kom og vær med!
”Vi håber virkelig på at se så mange borgere og besøgende som muligt den 31. august, der rundes af med musik for den unge generation, styret af Furesø Ungepanel fra kl. 16. Vi skal sammen udforske, hvad dette skønne sted kan bruges til”, foreslår Tine Hessner. Programmet for dagen finder du på rådhuset eller i Farum Kulturhus eller til download her: https://www.furesoe.dk/oplevelser/skulpturparken/skulpturparken-25-aar
Kontakter
Tine Hessner (B)
Formand for Kultur, Fritid og Idræt
Medlem af Økonomiudvalget
Musa Harmanci (V)
Næstformand for Kultur, Fritid og Idræt
Claus TorpBy- og kulturdirektør
Center for Borgerservice og Kultur, Center for Kommunale ejendomme og Anlæg, Center for By og Miljø.
Kommunikation
Tlf:72354012kommunikation@furesoe.dkwww.furesoe.dkBilleder





Links
Følg pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Skoler og dagtilbud er vilde med kulturpakkerne fra Furesø Kulturskole11.9.2026 12:57:12 CEST | Pressemeddelelse
Børn og unge i skoler og dagtilbud kan nu for andet år deltage i kreative workshops med professionelle kunstnere. Furesø Kulturskole står bag de populære Kulturpakker, der er booket 156 gange i 2026.
Politikere skal beslutte, om Hillerødmotorvejen skal overdækkes nu2.9.2026 17:04:45 CEST | Pressemeddelelse
Det vil koste op imod 1 mia. kr. af overdække 450 meter af Hillerødmotorvejen, og det dæmper ikke trafikstøjen mærkbart i forhold til at Vejdirektoratets højere støjskærme, viser omfattende analyse. Nu skal politikerne beslutte de næste skridt.
Furesø fortsat mest erhvervsvenlige kommune i Nordsjælland2.9.2026 16:18:42 CEST | Pressemeddelelse
Lokale virksomheder er tilfredse med den veluddannede arbejdskraft, og kommunen er god til at tiltrække den, men at beskæftigelsesindsatsen stadig kan forbedres, fremgår det af DI’s årlige erhvervsundersøgelse.
Vær med til at vise vej til fællesskaber i Furesø2.9.2026 10:53:39 CEST | Pressemeddelelse
Alle kan være med til at styrke lokale fællesskaber. Fælleskabsby Furesø inviterer til inspirationsaften i Farum om hvordan.
Kom til borgermøde om Furesøs økonomi de kommende år31.8.2026 12:20:53 CEST | Pressemeddelelse
Går man op i, hvordan Furesø Kommune skal prioritere sine penge, har man en gylden mulighed for indflydelse. Politikerne forhandler nemlig lige nu om, hvordan pengene skal fordeles og inviterer borgere til borgermøde den 9. september. Høringen fortsætter til den 15. september.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum