Esbjerg Kommune blæser til kamp mod skiltevandaler
23.8.2024 09:02:49 CEST | Esbjerg Kommune | Pressemeddelelse
Klistermærker, graffiti-tags og reklamer skæmmer i stigende grad skiltene i Esbjerg. Nu vil Esbjerg Kommune i en periode sætte ind med ekstra rengøring og udskiftning af skilte for at komme problemet til livs.

’Knallert forbudt’ skiltet er klistret til i gamle og nye klistermærker, mens andre skilte har fået en gang spraymaling. Efterhånden er skiltene i det centrale Esbjerg prydet med andre budskaber end skiltningens egentlige formål. Det kan føre til farlige situationer, når trafikanterne i byen bliver distraherede og ikke kan læse skiltene.
”Skilte er en vigtig del af vores infrastruktur, og man skal egentlig bare lade dem være i fred. Sådan passer vi bedst på dem. Det er selvfølgelig fristende at bruge byens inventar til at udstille egne budskaber, men det er i bund og grund hærværk, som skæmmer indtrykket af byen. Samtidig er det rigtig ærgerligt, at vi skal bruge ressourcer på at holde skiltene rene”, siger Henning Ravn, formand for Plan & Byudviklingsudvalget.
De allermest plagede skilte får i uge 35 en ordentlig tur, hvor graffiti og klistermærker renses af, mens skilte i meget dårlig stand udskiftes. Den store indsats skal give en mere indbydende midtby, hvor man trygt kan færdes og orientere sig via skiltene.
”Vi håber, at de rene skilte kan få lov til at hænge uden at blive udsat for hærværk, og at alle borgere føler et ansvar for, at vi har en pæn by med skilte, man kan læse”, slutter Henning Ravn.
Kontakter
Henning RavnFormand for Plan & Byudvikling
Tlf:40 10 12 46henra@esbjerg.dkBilleder
Om Esbjerg Kommune
Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.
I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.
Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.
Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Nu skal sommerens forsøg i Skolegade i Esbjerg evalueres11.9.2026 11:24:26 CEST | Pressemeddelelse
Byrumsforsøget i Skolegade nærmer sig sin afslutning. Nu vil Esbjerg Kommune gerne høre, hvordan borgere, erhvervsdrivende og besøgende har oplevet sommerens ændringer i gaden.
Budgetforlig med fokus på hverdagens velfærd og fremtidens muligheder10.9.2026 16:10:35 CEST | Pressemeddelelse
Der er indgået budgetforlig om Esbjerg Kommunes økonomi i de næste fire år. Forligspartierne er blevet enige om et budget, der kombinerer ansvarlig økonomi med investeringer i velfærd, udvikling og de fysiske rammer til gavn for hverdagslivet i hele kommunen.
Kvinde-VM rammer isen i Esbjerg – nu søges holdet bag mesterskabet9.9.2026 08:10:19 CEST | Pressemeddelelse
Nogle af verdens bedste kvindelige ishockeyspillere kommer til Esbjerg i november. Granly Hockey Arena danner rammen om ti gruppekampe og to kvartfinaler ved VM, og nu åbner rekrutteringen af de frivillige, der skal være med til at skabe mesterskabet.
Et parallelunivers åbner i Esbjerg: Fantasy Quest sender deltagerne ud på Heltens Rejse7.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvad sker der, når Esbjergs gader, historie og velkendte bygninger bliver en del af et fantasyunivers? Til årets Fantasy Quest Esbjerg bliver deltagerne selv heltene, når Fantasyfestivals tema, Heltens Rejse, omsættes til et oplevelsesløb gennem byen.
"Præcis den uddannelse, jeg har drømt om." Ny PA-uddannelse tiltrækker elever med interesse for voksne og ældre2.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De første 11 elever er nu i oplæring på Esbjerg Kommunes målrettede pædagogiske assistentuddannelse med fokus på voksne og ældre. Eleverne fremhæver især den tætte vejledning, det stærke fællesskab og muligheden for at specialisere sig inden for deres interesseområde.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
