Præhospitalet inviterer til Åbent Hospital søndag d. 1. september
23.8.2024 09:16:38 CEST | Præhospitalet i Region Midtjylland | Pressemeddelelse
Bliv klogere på, hvordan et hospital på hjul fungerer, når Præhospitalet i Region Midtjylland inviterer inden for til Åbent Hospital d. 1. september.

Til 2024-udgaven af Åbent Hospital kan du komme helt tæt på Region Midtjyllands ambulancetjeneste, når Præhospitalets baser i Aarhus V og Silkeborg slår dørene op for nysgerrige i alle aldre den 1. september.
På dagen kan man få en rundvisning på baserne, komme helt tæt på en ambulance samt prøve kræfter med noget af vores undervisningsudstyr.
- Vi glæder os til at invitere offentligheden indenfor og vise noget af alt det, vi kan i Præhospitalet. Forhåbentlig kan vi give mange en rigtig god oplevelse, siger lægefaglig direktør Palle Juelsgaard.
Det er første gang, Præhospitalet deltager med egne arrangementer til Åbent Hospital. Med deltagelsen lægger det rullende hospital sig i slipstrømmen af regionens hospitaler, der deltager i det landsdækkende arrangement.
- Vi er stolte af vores hospitaler, og vi vil gerne vise dem frem. Derfor håber jeg, at mange vil tage imod invitationen og besøge os den 1. september. Jeg ved, at der bliver lagt mange kræfter i at lave arrangementerne, som appellerer til både nysgerrige børn og videbegærlige voksne, så tag familien under armen, og kig forbi, siger regionsrådsformand Anders Kühnau (S).
Udover arrangementerne på baserne, deltager Præhospitalet også med ambulance på Aarhus Universitetshospital, der også deltager i Åbent Hospital.
Yderligere information:
Tid: 1. september 2024 kl. 10-13
Steder: Ambulancebasen i Silkeborg (Kejlstrupvej 99D, 8600 Silkeborg) og ambulancebasen i Aarhus V (Bautavej 5, 8210 Aarhus V).
OBS: Parkeringsmulighederne er begrænsede, da baserne er i drift på dagen. Det er derfor vigtigt, at parkeringsanvisningerne følges, så vi sikrer, at udrykningskøretøjerne kan rykke ud.
Nøgleord
Om Præhospitalet
Præhospitalet tager sig af alvorligt syge eller tilskadekomne patienter, fra der er ringet 1-1-2 og til patienten er færdigbehandlet på stedet eller modtaget på et hospital. Vi hjælper også, hvis borgerne har brug for lægevagten om natten.

Følg pressemeddelelser fra Præhospitalet i Region Midtjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Præhospitalet i Region Midtjylland
Flere midtjyder skal overleve hjertestop med ny metode til hjertelungeredning21.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Som nogle af de første i verden kan lægerne på Præhospitalets akutlægebiler nu måle patientens blodtryk, mens de laver hjertelungeredning. Det gør det muligt at tilpasse hjertemassagen til den enkelte og dermed redde flere liv.
Bliv klogere på Region Midtjyllands ambulancer til Åbent Hospital25.8.2026 11:36:23 CEST | Pressemeddelelse
Præhospitalet ruller portene op på ambulancebaserne i Silkeborg og Randers Syd til Åbent Hospital den 6. september. Her kan du få et indblik i hverdagen på en ambulancebase og høre om, hvordan medarbejderne i AMK-vagtcentralen og ambulancerne hjælper syge og tilskadekomne borgere.
Video ved 1-1-2-opkald giver et lavere konfliktniveau18.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ifølge en ny undersøgelse giver det både færre og mindre svære konflikter, når der bruges video til at vurdere sundhedsfaglige 1-1-2-opkald.
Videoopkald giver bedre vurdering af syge børn7.7.2026 09:51:29 CEST | Pressemeddelelse
Børn bliver vurderet mere præcist, når der bruges video under 1-1-2-opkald. Det viser en ny undersøgelse fra Præhospitalet.
Flere ældre og skrøbelige kan nu blive tilset i eget hjem10.6.2026 09:22:02 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt samarbejde giver Regionshospitalet Horsens mulighed for at samarbejde med Præhospitalet om at tilse nyligt udskrevne i eget hjem. Det skal skabe bedre forløb for især ældre og skrøbelige borgere, som undgår unødvendige indlæggelser på hospitalet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum