1.400 kan bruge nyt kamsportsfyrtårn: For 12-årige Liam betyder det alt
22.11.2022 09:56:14 CET | Københavns Kommunes Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltning | Pressemeddelelse

1400 børn, unge og voksne. Så mange kampsportsudøvere har fundet vej til hovedstadens nye fritidsfacilitet, Kampsportens Hus ved Nørrebro Station.
En af dem er 12-årige Liam Quintas fra kampsortsklubben SIAM. Her træner han thaiboksning på 2. år.
”Jeg drømmer om at blive professionel, og jeg kender ikke nogen bedre følelse end efter træning,” siger han og fortsætter:
”Vi har det vildeste sammenhold i klubben. Vi tager altid ud og ser hinandens kampe, også selvom de finder sted i en anden bydel eller endda udenfor byen.”
Liam Quintas træner 2-3 gange om ugen, og for ham er det en slags frikvarter.
”Jeg er ikke altid den vildeste fan af skolen, men træning er noget, jeg altid ser frem til.”
Netop fællesskabet er vigtigt at udbrede for de foreninger, der træner børn og unge i det nye hus. Det mener en af de trænere, der underviser børn og unge i Kampsportens Hus.
”Det er så meningsfuldt af træne børn og unge i kampsport. Alle vores medlemmer udvikler sig – både fysisk og menneskeligt”, siger Abdulsattar Albarazi, der er stifter, daglig leder og mangeårig underviser i kampsportsklubben SIAM.
Han uddyber:
”Det er gennem ambitioner og udvikling, vi fastholder børnene. Vi tror på, børnene kan lide at være her, fordi de oplever, at de bliver dygtigere. Her får de ofte succesoplevelser – og det er så vigtigt. For her bruger børnene nogle sider af sig selv, som ikke er boglige.”
Den mangeårige træner er glad for den anerkendelse, kampsporten har fået i og med, sporten har fået sit helt eget hus i hovedstaden:
”Det har typisk været sådan, at kampsport er blevet dyrket i kældre og gymnastiksale og i ret dårlige faciliteter. Det har bidraget til at skabe en negativ fortælling om kampsport. Det klæder København, at kampsporten nu får den plads, den fortjener. Med Kampsportens Hus er det blevet meget tydeligt, at kampsport både er en sport og en kunstart – og ikke mindst som alle andre sportsgrene et pædagogisk læremiddel. Det er fedt at Nørrebro er bannerfører her, når bydelen også er det sted, hvor flest børn dyrker kampsport.”
Kultur- og fritidsborgmester Mia Nyegaard mener, at specialiserede faciliteter til idræt tæt på offentlig transport er en del af fremtidens idrætsudvikling i København. Derfor glæder hun sig over, at København nu får et dedikeret hus til kampsporten.
”København er en lille storby, men byen er stor nok til at rumme nicher og specialfaciliteter. Det er positivt, at vi satser på forskellighed i idræt, som både favner bredden, eliten og det sociale fællesskab. Det nye Kampsportens Hus er for alle københavnere, og derfor er jeg glad for, at det ligger tæt på offentlig transport, så det er nemt at komme dertil fra andre bydele. Vi skal helt generelt altid tænke infrastruktur sammen med kultur- og fritidstilbud. Jeg håber, at københavnerne bliver glade for Kampsportens Hus”, siger Mia Nyegaard.
Kontakt:
For yderligere information: Kultur- og Fritidsforvaltningens pressetelefon: 33 66 23 45
Billeder

Information om Københavns Kommunes Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltning
Rådhuspladsen 1
1599 København V
+45 33 66 33 66https://www.kk.dk/kff
Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen i Københavns Kommunes fornemmeste opgave er at samarbejde med københavnerne om at skabe en by, der lever og udvikler sig.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommunes Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltning
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommunes Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltning
Nye fritidstilbud giver Københavns unge en aktiv og social efterårsferie5.10.2026 08:05:00 CEST | Pressemeddelelse
I efterårsferien åbner Københavns Kommune dørene til nye gratis Ungebaser, hvor unge mellem 13 og 17 år kan prøve målrettede aktiviteter, møde andre unge og være en del af et fællesskab. Endda helt gratis.
Fra arbejde til hverdag: Fællesskaber skal få flere internationale borgere til at blive i København22.9.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
International arbejdskraft spiller en afgørende rolle for beskæftigelsen. Men hvis internationale medarbejdere ikke skal rejse videre eller hjem før tid, skal livet uden for arbejdspladsen også fungere. Derfor sætter Københavns Kommune i år ekstra fokus på hverdagsliv og fællesskaber, når tusindvis af internationale borgere inviteres til International Citizen Days den 25.-26. september 2026.
Data skal sikre færre nedbrud og bedre vedligehold med Københavns idrætsanlæg og kulturhuse16.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Københavns Kommune har taget en ny datamodel i brug, som giver et bedre overblik over, hvornår elementer i byens kultur- og fritidsfaciliteter trænger til vedligehold. Det skal forebygge akutte nedbrud og bidrage til, at svømmehaller, idrætsanlæg og andre tilbud kan holde mere åbent og fungere mere stabilt for københavnerne.
Midt i national læsekrise: De rigtige bøger får udlån og læseglæde til at eksplodere på skolebibliotek11.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et samarbejde mellem Amager Fælled Skole og Københavns Biblioteker har på kort tid fordoblet udlånet, styrket læseglæden og fået flere elever til at læse i fritiden.
Nabostridigheder, krænkelser og ægteskabsproblemer: Tusindvis af historiske københavner-klager er blevet digitaliseret10.9.2026 07:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Op mod 44.000 klager fra utilfredse københavnere til bystyret i 1700-tallet er blevet undersøgt og digitaliseret. En vigtig del af byens hverdagshistorie er dermed gjort tilgængelig, siger kulturborgmester.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum