VIA University College

14 procent flere får studieplads hos VIA i Herning

Del
VIA har i år optaget i alt 346 nye studerende på sine fire uddannelser i Herning. Det er gennemsnitligt 13,8 procent flere end i fjor.

346 unge mennesker har netop fået besked fra VIA University om, at de er blevet optaget på deres ønskede uddannelse i Herning. Det er 13,8 procent flere i år.

Det er særligt to af de fire uddannelser på Campus Herning, der er årsag til det øgede optag. Designuddannelsen AP Graduate in Design, Technology and Business tager nemlig i år 30 procent flere ind, så den efter sommerferien har 91 nye studerende. Og den helt store uddannelse hos VIA i Herning – uddannelsen til designteknolog – optager 257 nye studerende efter sommerferien, hvilket er 12,3 procent flere end sidste år.

Siden den 28. juli har ansøgerne til alle de godt 40 uddannelser i Region Midtjylland hos professionshøjskolen VIA University College kunnet logge ind på VIAs optagelsesportal og se, om de er optaget.

I alt optager VIA 5.821 nye studerende til sine over 40 uddannelser i Region Midtjylland – på basis af 19.331 ansøgninger. De fire uddannelser på Campus Herning fik i år i alt 784 ansøgninger.

Se listen over ledige studiepladser
I den kommende tid sidder studievejledere klar ved telefonerne i VIA for at besvare spørgsmål og hjælpe unge, der har fået afslag på at komme ind på deres søgte uddannelser, til at finde alternativer.

Der er stadig ledige studiepladser at søge på en del af VIAs uddannelser – blandt andet på uddannelsen på Campus Herning til materialeingeniør eller, som uddannelsen officielt hedder: Bachelor of Engineering in Materials Science and Product Design.

Også VIAs øvrige ingeniøruddannelser i Region Midtjylland har ledige studiepladser, da der er såkaldt ’frit optag’ på ingeniøruddannelserne for alle, der opfylder adgangskravene. En mulighed er eksempelvis den spritnye uddannelse til produktionsingeniør, som åbner på Campus Holstebro efter sommerferien.

Der er eksempelvis også ledige studiepladser på VIAs læreruddannelser – både på den nye uddannelsesstation for læreruddannelsen, der efter planen slår dørene op hos VIA i Holstebro til august, samt på læreruddannelserne i Silkeborg, Skive og Nørre Nissum.

På VIAs hjemmeside – via.dk – er der en liste over ledige studiepladser.

Mange studerende som efteroptag
Hvis man ønsker en af de ledige studiepladser, anbefaler VIA at være hurtig på aftrækkeren. Studievejledere sidder klar til at behandle de ansøgninger, der kommer ind de kommende uger.

Erfaringsmæssigt får VIA frem til studiestart et par hundrede ekstra studerende som efteroptag. Der er primært tale om ansøgere, der fik afslag på de uddannelser, de søgte i første omgang, eller som ikke nåede at søge inden ansøgningsfristen.

”I stedet for at miste modet vil jeg opfordre de unge, der har fået afslag, til at være åbne over for alternative muligheder og eksempelvis søge optagelse på en anden geografisk lokation end ens første prioritet. Der er masser af eksempler på, at man sagtens kan blive rigtig glad for en uddannelse eller et uddannelsessted, der ikke i udgangspunktet var det foretrukne,” siger professionshøjskoledirektør Kirsten Bundgaard fra VIA University College.

For ansøgere, der har brug for at blive mere afklarede for at træffe et studievalg, er der mulighed for at kontakte VIAs studievejledere og at finde inspiration på VIAs blog ’dinstudievej.dk’.

VIA er drivkraft for vækst og innovation
Professionshøjskoledirektør Kirsten Bundgaard glæder sig over, at VIA igen i år har udsigt til at få fuldt hus på langt de fleste af sine i alt godt 40 uddannelser i Herning og resten af Region Midtjylland. Hun understreger, at uddannelserne i Herning skal være med til at understøtte vækst og udvikling i erhvervslivet.

”VIAs mål er at sikre høj uddannelseskvalitet og at imødekomme arbejdsmarkedets efterspørgsel på professionsbachelorer til både den offentlige og private sektor. Med mange studerende på vores uddannelser sikrer vi kvalificeret arbejdskraft, som kan være med til at sikre vækst i erhvervslivet og udvikling af den offentlige sektor,” påpeger Kirsten Bundgaard.

Hun understreger, at VIA til fulde indfrier de målsætninger for professionsbacheloruddannelserne, som regeringen lancerede i foråret.

”Vi arbejder hele tiden på at højne det faglige niveau på uddannelserne, at få de studerende til at øge studieintensiteten og altså bruge en fuld arbejdsuge på studiet samt på at sikre, at de studerendes kompetencer efter endt uddannelse tilfredsstiller arbejdsmarkedets behov nu og i fremtiden. Eksempelvis har vi i år sammen med landets øvrige professionshøjskoler vedtaget en handleplan med ti ambitioner for at udvikle læreruddannelsen til at være endnu bedre. For os er det afgørende, at så mange af vores dimittender som overhovedet muligt kommer direkte ud i job, og heldigvis er der høj beskæftigelse på langt de fleste af professionshøjskolernes uddannelser,” fastslår Kirsten Bundgaard.

Kåret for at være mest entreprenant
Kirsten Bundgaard tilføjer, at VIA også har fokus på innovation og entreprenørskab i både sine offentligt- og privatrettede uddannelser samt i sin strategi. På den baggrund kårede Fonden for Entreprenørskab i maj VIA som Danmarks mest entreprenante uddannelsesinstitution 2018.

Professionsbacheloruddannelsernes dna er, at de studerende arbejder i en vekselvirkning mellem teori og praksis, så det, de lærer på uddannelsen, kan bruges fra dag ét på arbejdspladsen. Derfor er uddannelserne meget målrettede, operationelle og praksisnære – blandt andet med indbyggede praktikperioder.

Uddannelserne hos VIA og landets øvrige professionshøjskoler bygger samtidig på den seneste forskningsviden og udvikler løbende nye læringsformer.

Se oversigt over ledige studiepladser her

Pressekontakt for yderligere information
Kirsten Bundgaard, professionshøjskoledirektør ved VIA University College
Mobil: 87 55 10 18
E-mail: kibu@via.dk

Kiri Kesby, journalist i VIAs kommunikationsafdeling
Mobil: 87 55 14 61 / 20 49 90 30
E-mail: kike@via.dk

Fakta om VIA University College

  • VIA er en professionshøjskole med ca. 19.000 studerende og 2.100 medarbejdere.
  • VIA udbyder over 40 forskellige professionsbacheloruddannelser til blandt andet ingeniør, lærer, pædagog, designer, sygeplejerske, bygningskonstruktør, filmanimator, designer, socialrådgiver, fysioterapeut og bioanalytiker.
  • VIA har campusser med flere uddannelser under samme tag i syv byer i Region Midtjylland. Campusserne ligger i Aarhus, Horsens, Randers, Silkeborg, Viborg, Herning og Holstebro. Dertil kommer enkelt-uddannelser i Nørre Nissum, Skive, Ikast og Grenaa.
  • VIA er kåret som Danmarks mest entreprenante uddannelsesinstitution af Fonden for Entreprenørskab i både 2014 og 2018 – på grund af målrettet fokus på innovation og entreprenørskab på alle VIAs uddannelser.
  • VIA har 20 videncentre, der beskæftiger sig med praksisrettet forskning, udvikling og innovation. Aktiviteterne foregår i tæt samarbejde med virksomheder, offentlige institutioner og organisationer.
  • VIA samarbejder tæt med virksomheder, offentlige institutioner, organisationer og andre interessenter i ind- og udland. Samarbejdet vedrører blandt andet udvikling af uddannelser, forskningsprojekter og studentermobilitet.
  • VIA er Nordens største udbyder af efter- og videreuddannelse gennem blandt andet kurser, akademiuddannelser, diplomuddannelser og skræddersyet kompetenceudvikling.

Læs mere om VIA University College på www.via.dk

Nøgleord

Billeder

Download
Kirsten Bundgaard, professionshøjskoledirektør hos VIA University College
Kirsten Bundgaard, professionshøjskoledirektør hos VIA University College
Download
Download

Information om VIA University College

VIA University College
VIA University College
Hedeager 2
8200 Aarhus N

87 55 00 00http://via.dk/

Fakta om VIA University College:

  • VIA er en professionshøjskole med 20.000 studerende og 42 forskellige professionsbacheloruddannelser i 11 af de 19 kommuner i Region Midtjylland.
  • VIA understøtter velfærdssamfundet ved blandt andet at uddanne til lærer, pædagog, sygeplejerske, socialrådgiver, fysioterapeut, bioanalytiker og professionsbachelor i skat. Målrettet det private erhvervsliv udbyder VIA blandt andet uddannelser til ingeniør, bygningskonstruktør, designer og filmanimator.
  • VIA uddanner til hele den midtjyske region og har campusser med flere uddannelser under samme tag i Aarhus, Horsens, Randers, Silkeborg, Viborg, Herning og Holstebro. Dertil kommer udbud i Nørre Nissum, Skive, Ikast og Grenaa.
  • VIAs professionsrettede uddannelser foregår i en vekselvirkning mellem teori og praksis samt praktikperioder.
  • VIA er en af Nordens største udbydere af målrettet kompetenceudvikling til en lang række brancher inden for både den private og offentlige sektor.
  • VIA bedriver praksisrettet forskning, udvikling og innovation i syv forskningscentre. Forskningsaktiviteterne har fokus på fx pædagogik, læring, sundhed, demens, klima og bæredygtig udvikling.

Læs mere om VIA University College på www.via.dk

Følg pressemeddelelser fra VIA University College

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra VIA University College

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye