1,4 mio. kr. til grøn omstilling og bæredygtig udvikling i Region Nordjylland
25.6.2020 11:27:57 CEST | Erhvervsministeriet | Pressemeddelelse
Erhvervsminister Simon Kollerup:
”Regeringen har ambitiøse målsætninger for klimaet og ønsket om at skabe liv og udvikling i de danske landdistrikter. Derfor er jeg særligt glad for, at Landdistriktspuljen i denne runde har været målrettet grøn omstilling og bæredygtig udvikling i landdistrikterne.
Det gavner nemlig både klimaet, virksomheder, arbejdspladser og livet i landdistrikterne og på de danske småøer. De små lokalsamfund har før bevist, at de med blandt andet stærkt sammenhold og deres unikke kendskab til deres område kan trække Danmark i en mere grøn og bæredygtig retning – og samtidig skabe gode arbejdspladser og sunde virksomheder.
Det glæder mig meget at se, at virkelysten også fortsat blomstrer i det nordjyske – på trods af den svære tid vi er i”.
Eksempler på støttede projekter i Nordjylland:
- ”Egholm Bryghus”. Projektet har til formål at etablere et lokalt økologisk bryghus på Egholm i en nedlagt silo. Baggrunden for projektet er et ønske om at opstarte og fremme økologisk produktion på Egholm. Egholm har over en årrække gennemgået en proces fra primært at bestå af konventionelle landbrug til i dag at være Danmarks største økologiske Ø. Bryggeriet skal producere flaskeøl og fadøl. Projektet får tilsagn om et lån på 500.000 kr.
- ”Grøn omstilling og bæredygtig turisme- og detailudvikling i Rebild kommune”. Projektet skal udvikle en fælles bæredygtighedsstrategi for Rebild som destination med udgangspunkt i kundens møde med turistoplevelser og detailbranchen. Det skal ske bl.a. ved netværksarrangementer, deling af faglige erfaringer og viden, kompetenceudvikling, workshops, en-til-en møder med virksomhederne om udvikling af egen bæredygtig forretningsstrategi samt samhandel og fælles produktudvikling af bæredygtige produkter. Projektet får tilsagn om støtte på 250.000 kr.
- ”Destination Himmerland, Destination Sønderjylland og VisitNordsjælland – fra praksis til policy og løsninger”. Projektet har til formål at undersøge turismevirksomhedernes muligheder og udfordringer for at kunne gå i gang med den nødvendige grønne omstilling for tre turismedestinationer. Projektet handler om at afklare og afdække 80 turismevirksomheders syn på grøn omstilling. Projektet har fået tilsagn om støtte på 352.585,47 kr.
I alt var der 104 ansøgere fra hele landet til Landdistriktspuljen, hvoraf 41 projekter har fået tilsagn om støtte på i alt 10,1 mio. kr.
De støttede projekter er udvalgt af Erhvervsstyrelsen på baggrund af indstilling fra Det Rådgivende Udvalg for Landdistriktspuljen bestående af formand Finn Jorsal samt Lisbeth Kristensen Lei, Nynne Larsby Friis og Niels Natorp.
Ansøgningsfrist og tema for Landdistriktspuljens næste ansøgningsrunde vil blive meldt ud i løbet af sommeren 2020.
Se oversigt over de øvrige projekter her:
Forsøgsprojekter:
Her kan du se en oversigt over øvrige forskningsprojekter
Ø-projekter:
Her kan du se en oversigt over øvrige Ø-projekter
Forsknings- og Informationsprojekter:
Her kan du se en oversigt over Forsknings- og Informationsprojekter
Kontaktperson: Erhvervsministeriet, presserådgiver Kristoffer Raun Thomsen, krrath@em.dk, 9133 7060
Information om Erhvervsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Bødskov: Ulovligt billigt bras fra tredjelande er gift for EU26.2.2026 09:00:05 CET | Pressemeddelelse
Erhvervsminister Morten Bødskov rejser i dag til Bruxelles for at deltage i dagens EU’s konkurrencerådsmøde. Med sig har han en klar vej til at tøjle de massive problemer med onlinemarkedspladser fra tredjelande, som fx Temu.
100 millioner til dansk biosolutions: Bødskov sætter handling bag ordene i Bruxelles26.2.2026 08:00:07 CET | Pressemeddelelse
Erhvervsminister Morten Bødskov rejser i dag til konkurrenceevnerådsmøde i Bruxelles. Her vil han sætte fokus på styrkelsen af europæisk biosolutions. Samtidig sættes der handling bag ordene, når der i Danmark lanceres en pulje på 100 mio. kr. til at styrke dansk biosolutions.
Byrdelettelser for op til 21,5 mia. kr. på vej til dansk erhvervsliv24.2.2026 10:41:35 CET | Pressemeddelelse
Regeringen sætter gang i næste fase af Automatisk Erhvervsrapportering, der bringer den samlede potentielle byrdelettelse i tiltaget op på 21,5 mia. kr. Samtidigt skal virksomheders tidsforbrug og udgifter til tilsyn reduceres med knap 10 pct.
Milliardløft til iværksætteri i landdistrikterne: 48 aftaler om vækstlån for næsten 84 mio. kr.23.2.2026 10:11:15 CET | Pressemeddelelse
Danske virksomheder i landdistrikterne har for alvor fået glæde af den milliard, der med den historiske Iværksætteraftale blev øremærket til vækstlån. Siden ordningen trådte i kraft i februar 2025, er der givet 48 lån målrettet virksomheder i landkommuner til en samlet værdi af næsten 84 mio. kr.
92 millioner kroner skal sparke liv i endnu flere danske bymidter20.2.2026 15:00:08 CET | Pressemeddelelse
Med en ny udmøntning fra Indstillingsudvalg for bæredygtig byudvikling får 16 byer i Danmark nu muligheden for at skabe mere levende bymidter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
