Høringssvar - udmøntning af Iværksætterpakken
23.8.2024 07:00:00 CEST | Finans Danmark | Nyhed
Finans Danmark har afgivet høringssvar til Skatteministeriet om forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven, aktiesparekontoloven, aktie-avancebeskatningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (udmøntning af dele af Aftale om Iværksætterpakken).
Finans Danmark bifalder, at det med Aftale om Iværksætterpakken er prioriteret at sikre bedre vilkår for selvstændigt erhvervsdrivende med særligt sigte på at forbedre vilkår for iværksætteri. Vi fremhæver i høringssvaret flere elementer i aftalen:
Det gælder, at afskaffelsen af beskatningen af udbytte fra selskabers skattefri porteføljeaktier (unoterede) vil sikre markant bedre vilkår for iværksætterselskaber.
At Finans Danmark finder det tiltrængt, at der endelig indføres en adgang for selskaber til at vælge realisationsbeskatning for minoritetsaktier i en periode på 7 år efter den første børsnotering. Det vil fremadrettet sikre væsentligt bedre rammevilkår for børsnotering af iværksætterselskaber.
Forslaget om at forhøje loftet for indskud på aktiesparekontoen fra 140.800 kr. (2026-regler i 2024-niveau) til 160.000 kr. vil medføre en mindre forbedring af vilkårene for ordningen. Det bemærkes, at det foreslåede loft er væsentligt lavere end det oprindelige foreslåede loft på 200.000 kr. (ca. 225.000 kr. i 2024-niveau), da ordningen oprindeligt blev indført med virkning fra 2019. Det bemærkes endvidere, at da indskudsbegrænsningen er formuleret som et indskudsloft, vil en mindre forhøjelse af loftet ikke medføre bedre vilkår for de mange investorer, der har kursværdier på aktiesparekontoen, som overstiger det foreslåede loft.
Vi ser med tilfredshed på forslaget om at forhøje indkomstgrænsen for den progressive beskatning af aktieindkomst fra 61.000 til 80.000 kr. (2024-niveau). Forslaget vil på en administrativ enkel vis sikre bedre vilkår for selvstændigt erhvervsdrivende via en lavere samlet skattebetaling. Forslaget vil samtidig være et mindre skridt i retning af at sikre bedre rammevilkår for fri opsparing i aktier. Det tilføjes, at på trods af forslag om forbedringer af vilkår for aktiesparekontoen og aktieindkomst er der fortsat behov for en egentlig reform af beskatningen af personers kapitalafkast således, at der sikres en lavere, mere ensartet og mindre asymmetrisk beskatning af personers aktie- og kapitalindkomst.
Vi bemærker endvidere, at det flere steder i lovforslaget anføres, at selskabskattesatsen udgør 22 procent i Danmark, hvor det ikke f.eks. via en note er præciseret, at der er indført en forhøjet selskabsbeskatning for finansielle selskaber. Særskatten for finansielle selskaber (samfundsbidraget) betyder, at selskabsskattesatsen for disse selskaber de facto udgør 25 procent med virkning fra 2024.
Finans Danmark
Finans Danmark er interesse- og arbejdsgiverorganisation for penge- og realkreditinstitutter, kapitalforvaltere, børsmæglere, investeringsfonde, samt datacentraler, it- og fintechvirksomheder i den finansielle sektor.
Følg pressemeddelelser fra Finans Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Finans Danmark
Boligmarkedet holder fast i de høje priser10.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Finans Danmark har offentliggjort statistikken for boligmarkedet for juli 2026.
Boligejernes betalingsevne er fortsat stærk og stabil31.7.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Finans Danmark har netop offentliggjort de nyeste tal for, hvor stor en del af boligejernes ydelser der ikke er blevet betalt senest 3½ måned efter termin. Opgørelsen dækker både parcel- og rækkehuse, ejerlejligheder samt fritidshuse.
Nyt rekordoptag af finansbachelorstuderende - flere unge vælger en karriere i den finansielle sektor28.7.2026 15:40:47 CEST | Pressemeddelelse
Tallene for optaget på de videregående uddannelser er netop offentliggjort.
Nye realkreditlån til ejerboliger og fritidshuse stiger21.7.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I årets andet kvartal fik boligejerne nye realkreditlån for knap 89 mia. kr. - en stigning på godt 9 pct. i forhold til samme kvartal sidste år. Udviklingen er både drevet af nye lån til boligkøb og til omlægninger og tillægslån. Det viser de nyeste tal fra Finans Danmark.
Finans Danmark efter ny EU-rapport: Flere investeringer i Europa kræver ændrede bankregler17.7.2026 16:10:08 CEST | Pressemeddelelse
Gode tiltag i ny EU-rapport om bankernes konkurrenceevne, men der er stadig brug for forslag, som på kort sigt kan sikre øgede investeringer i vækst og styrket konkurrenceevne i Europa, lyder det fra Finans Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum