To nye værter til årets 'Hjertegalla'
Når TV 2 Charlie lørdag 14. september sender 'Hjertegalla', bliver det med to nye værter i spidsen. Værtsparret består i år af Jacob Riising og Louise Wolff, der sammen skal guide seerne sikkert igennem indsamlingsshowet, hvor der bliver samlet ind til Hjerteforeningen. 'Hjertegalla' bliver sendt lørdag 14. september klokken 20.50 på TV 2 Charlie og TV 2 Play.
Det er 11. gang, at 'Hjertegalla' bliver afholdt på TV 2 Charlie, men altså første gang, at de to værter er tovholdere for indsamlingsshowet, der byder på mange underholdende øjeblikke og rørende historier.
- Hjertet er fundamentet for liv, det er jo grundlaget for, at vi lever, og det tænker vi ikke over i det daglige, før vi får problemer med det. Ved at støtte op om 'Hjertegalla' kan vi allesammen gøre en forskel og sikre, at Hjerteforeningen kan fortsætte deres vigtige arbejde, siger Louise Wolff og fortsætter:
- Det bliver vidunderligt og ikke mindst sjovt at arbejde sammen med Jacob igen. Han er garant for fis og ballade, og samtidig er han en superrutineret vært. Det er altid et stort privilegie at arbejde sammen med et dygtigt menneske som Jacob, der kan sit kram, siger Louise Wolff.
Også Jacob Riising ser frem til værtsrollen på 'Hjertegalla', hvor det skal være sjovt at samle penge ind til en alvorlig sag.
- Normalt laver jeg jo ikke underholdning med et så alvorligt tema, så det glæder mig ekstra meget, når underholdning kan bruges i den gode sags tjeneste. Jeg er stolt over at være med til at gøre en forskel og ser frem til at give seerne en både sjov og alvorlig aften, hvor vi får samlet en masse penge ind til Hjerteforeningen. Og så bliver det ikke mindre stort af, at jeg skal arbejde sammen med min gode kollega Louise Wolff, som jeg har kendt i mange år, siger Jacob Riising.
Støt hjertet - se 'Hjertegalla'
Hvert år bliver over 65.000 danskere ramt af en hjerte-kar-sygdom, og cirka 500 danske børn fødes årligt med en hjertefejl. Pengene fra 'Hjertegalla' går til Hjerteforeningens vigtige arbejde med forskning, forebyggelse og patientstøtte.
Se det underholdende indsamlingsshow, hvor danskerne går sammen i den gode sags tjeneste. Det er lørdag 14. september klokken 20.50 på TV 2 Charlie og TV 2 Play. Læs mere om Hjerteforeningen, 'Hjertegalla' og hvordan man støtter hjertet her:
Nøgleord
Kontakter
Mette KlittenPR-konsulent
Fiktion og underholdning
Billeder
TV 2 Danmark er en medievirksomhed med store digitale ambitioner og en mangeårig stærk position på det danske tv-marked. Vi arbejder hver dag for, at alle danskere via TV 2 Play, tv2.dk og alle vores kanaler kan holde sig opdateret og underholdt eller tage del i den offentlige debat. TV 2 Danmark er ejet af den danske stat, og vi driver public servicevirksomhed på kommercielle vilkår. På tværs af alle vores platforme er vi i kontakt med over 80 procent af danskerne i løbet af en uge. Vi bor på Kvægtorvet i Odense og på Teglholmen i København.
Følg pressemeddelelser fra TV 2 Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TV 2 Danmark
Amerikansk fodbold fortsætter på TV 25.9.2024 16:36:41 CEST | Pressemeddelelse
Det er igen tid til touchdowns, huddles og interceptions på TV 2, som har sikret sig tv-rettighederne til NFL med en flerårig aftale.
'Danefæ' - et moderne ægteskabsdrama med et krimi-tvist fra fortiden5.9.2024 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Lene Maria Christensen og Anders W. Berthelsen i ny TV 2-serie.
Børnenes nytårstale vender tilbage på TV 22.9.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvad fylder for børn i Danmark anno 2024? Det får vi svaret på 1. januar 2025, når TV 2 i samarbejde med UNICEF Danmark igen afholder Børnenes Nytårstale. Børn fra hele landet kan nu indsende deres bud på årets tale.
Thomas Vinterberg og Zentropas TV 2-dramaserie, 'Familier som vores', får fantastisk modtagelse til gallapremieren i Venedig1.9.2024 17:46:42 CEST | Pressemeddelelse
Verdenspremieren på Thomas Vinterberg og Zentropas TV 2-dramaserie, 'Familier som vores', fandt i går sted på filmfestivalen i Venedig, hvor de første fire afsnit blev vist for en begejstret og rørt verdenspresse samt festivalgæster i biografen Palazzo del Casinò. Det endte i et stående bifald på fire minutter i salen Sala Casinò.
Danskerne kvitterer for dagsordensættende halvår – streamingforbruget stiger28.8.2024 14:45:07 CEST | Pressemeddelelse
TV 2s seere og brugere har i første halvår samlet sig om dagsordensættende journalistik, opsigtsvækkende danske programmer og enestående sportsoplevelser. Danskerne har i høj grad deltaget i fælles samtaler om kompleks økonomisk kriminalitet, heppet på herrelandsholdet til EM i fodbold, fulgt spillet om sandheder og løgne i 'Forræder' og været helt tæt på kærlighedsdilemmaer i ’Bachelorette’.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum