Hjælp på vej til ensomme ældre
22.8.2024 10:57:07 CEST | Socialministeriet | Pressemeddelelse
Ældre med gode sociale relationer bliver mindre syge, har lavere risiko for at dø tidligt og kommer sig hurtigere efter sygdom. Det er baggrunden for otte nye projekter, som får 10,8 mio. kroner i alt til at modvirke ensomhed og funktionstab hos ældre.

Fremover kan ældre borgere i Assens finde sanghæftet frem og møde op på deres lokale bibliotek. Kulturhuset Tobaksgaarden og en række lokale biblioteker er gået sammen om at afholde 24 arrangementer med fællessang for ældre.
Initiativet bliver til virkelighed på baggrund af en ny ansøgningspulje på 10,8 mio. kroner fra Social- og Bolig- og Ældreministeriet. Puljen gives til civilsamfundsorganisationer og foreninger, der skaber aktiviteter og sociale relationer for målgruppen i samarbejde med de ældre selv og fagprofessionelle medarbejdere.
Tobaksgaarden i Assens modtager 1,7 mio. kroner til at skabe musikfællesskaber for ældre. Foruden fællessang på bibliotekerne går midlerne også til koncerter i kulturhuset, hvor der vil være fællesspisning for ældre.
Initiativet er et blandt otte projekter, der får del i ansøgningspuljen. I alt har Social- og Boligstyrelsen modtaget 32 ansøgninger.
Ældreminister Mette Kierkgaard siger:
"Vi skal gå fra at tænke, at ældrepleje er noget, vi får, når vi bliver ældre, til at tænke på ældrepleje som noget, vi er sammen om at skabe. De otte projekter, som modtager støtten, er et godt eksempel på de mange gode initiativer, der igangsættes af civilsamfundet. Foruden ældre menneskers glæde ved at have stærke sociale relationer er det min ambition, at støtten vil hjælpe mange flere ældre til et sundere liv med bedre trivsel."
Med udmøntningen af puljen støtter Social-, Bolig- og Ældreministeriet frivillige aktiviteter, der tager udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens Principper for den frivillige indsats. Læs mere om de fire principper her
Læs mere om ansøgningspuljen her
Projektmodtagere:
| ALZHEIMERFORENINGEN: 1,7 mio. kr. |
Hjernesund i lokale fællesskaber |
| Røde Kors: 1,4 mio. kr. | Fællesskaber på plejehjem |
| SCLEROSEFORENINGEN: 1,8 mio. kr. | MS Masterclass |
| Tobaksgaarden: 1,7 mio. kr. | Sammen gennem musikken - ældrevenlige musikfællesskaber |
| ADHD-Foreningen: 814.000 kr. | 65+ ADHD |
|
DANSKE DØVES LANDSFORBUND: 1,1 mio. kr |
Solsikkefællesskabet |
| Selvhjælp Sydvest: 979.000 kr. |
Inkluderende fællesskaber for ældre borgere i Tønder Kommune |
| Det Nationale Sorgcenter: 1,3 mio. kr. |
Fællesskaber for mænd over 65 år som har mistet ægtefælle/partner |
Kontakter
Social-, Bolig- og Ældreministeriets presseafdeling
Tlf:41 85 13 60presse@sm.dkFølg pressemeddelelser fra Socialministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Socialministeriet
Stor interesse for lånepulje: 14 kommuner låner penge til flere botilbudspladser17.9.2026 11:04:33 CEST | Pressemeddelelse
Der har været stor interesse for den lånepulje, som skal give mulighed for at udvide kapaciteten på botilbudsområdet. 14 kommuner har fået lov til at optage lån til at udvide botilbudsområdet med 234 pladser. Lånepuljen er samlet på to mia. kr. i perioden 2027-2030.
Danmark tilbyder hjælp til adopterede til Danmark fra Sydkorea, Indien, Vietnam og Libanon4.9.2026 11:29:41 CEST | Pressemeddelelse
Nu kan internationalt adopterede fra Sydkorea, Indien, Vietnam og Libanon få hjælp i deres søgen efter egen historie og oprindelig slægt. Adopterede kan få konkret og individuel hjælp med processen med at få indsigt i deres adoptionssag i landene.
Regeringen vil styrke indsatsen for LGBT+-personer i hjemløshed3.9.2026 10:43:25 CEST | Pressemeddelelse
Internationale studier indikerer, at LGBT+-personer er overrepræsenterede i hjemløsestatistikkerne på tværs af Europa, USA og Canada. Samtidig kan mange opleve at blive misforstået eller afvist, når de søger hjælp, og flere udsættes for vold og chikane på gaden og i hjemløsemiljøer. Derfor vil regeringen nu styrke indsatsen for LGBT+-personer i hjemløshed.
Socialminister: Ny hjemløsetælling er nedslående31.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvert andet år udkommer VIVE med en kortlægning af hjemløshed i Danmark. I dag udkommer en ny kortlægning, og den er socialminister Monika Rubin ikke tilfreds med. Hun havde forventet og håbet på at se en positiv effekt af hjemløsereformen, som trådte i kraft i 2023.
13 tidligere anbragte på børnehjemmet Solgården får erstatning24.8.2026 14:26:16 CEST | Pressemeddelelse
Socialministeriet har indgået forlig med tidligere anbragte på børnehjemmet Solgården. De personlige historier og ministeriets informationer viser, at der er sket omfattende og systematisk svigt under de 13 tidligere anbragtes ophold på børnehjemmet, som var underlagt statens tilsyn.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum