Militærøvelse i Faxe samler hjemmeværnssoldater fra hele landet
I weekenden afholder Flyverhjemmeværnet øvelse ved Faxe, hvor høj aktivitet og samarbejde på tværs af enheder fra hele landet er i fokus.
Hvis beboerne ved Faxe hører skudsalver, møder soldater eller en helikopter under en skovtur i weekenden, er der ingen grund til bekymring. Det er Flyverhjemmeværnet, som afholder øvelsen Sort Grav.
Øvelse Sort Grav samler 120 hjemmeværnssoldater fra hele landet til en weekend med høj aktivitet. Formålet med øvelsen er at træne samarbejdet på tværs af Flyverhjemmeværnets forskellige specialiserede enheder fra alle dele af landet. Det er nemlig den måde, soldaterne bliver indsat på under skarpe opgaver for Flyvevåbnet.
”Under øvelsen får vi både trænet alt det, vi er uddannet til, og at vi kan blive sammensat på kryds og tværs for at løse de opgaver, der kommer ind til os fra Forsvaret – ligesom vi senest har gjort det under bevogtning af amerikanske helikoptere i foråret,” forklarer Rico Hansen, der er idémand bag øvelsen og eskadrillechef for Hjemmeværnseskadrille 230 Sorø.
Øvelsen kommer efter et travlt forår, hvor Flyverhjemmeværnet i april bevogtede amerikanske militærhelikoptere fra US Army i Roskilde Lufthavn. Opgaven kaldes for værtnationsstøtte, hvor Forsvaret og Hjemmeværnet har til opgave at bevogte militært materiel fra allierede partnere, når det transporteres gennem Danmark.
Øvelse Sort Grav starter torsdag aften d. 22. august og slutter om eftermiddagen d. 25. august. Øvelsen foregår primært i terrænet ved Lystrup og Jomfru Egede godser ved Faxe.
Pressen er velkommen til at besøge øvelsen lørdag d. 24. august.
Ved spørgsmål eller aftale om besøg, kontakt:
Lærke Weensgaard, kommunikationsrådgiver i Flyverhjemmeværnet
Mobil: 91 33 23 32
Mail: fhv-st-kom@hjv.dk
Hvad er Flyverhjemmeværnet?
Flyverhjemmeværnet er den gren af Hjemmeværnet, som har til opgave at støtte Flyvevåbnet. Flyverhjemmeværnet støtter bl.a. Flyvevåbnet med at sikre Danmarks flyvestationer, lufthavne og radarhoveder samt bevogtning af sikkerhedslandede helikoptere eller værtsnationstøtte.
Flyverhjemmeværnet er også hjemstedet for Hjemmeværnets to fly, som bl.a. har været udsendt fire gange til overvågning af EU’s ydre grænser (Frontex).
Flyverhjemmeværnet har 29 eskadriller fordelt over hele landet, heraf 9 på Sjælland.
Ligesom Hjemmeværnets øvrige soldater er alle medlemmer af Flyverhjemmeværnet frivillige soldater. Det betyder, at deres tjeneste i Flyverhjemmeværnet foregår ved siden af deres almindelige arbejde.
Nøgleord
Kontakter
Pressevagt
Tlf:24842504HJK-KTP-PRESSE@mil.dkBilleder
Links
Hjemmeværnet
Hjemmeværnet er et stort beredskab af frivillige med en fælles mission: Vi står klar til at stille op for Danmark, når samfundet har brug for støtte. Som del af Hjemmeværnet får du udviklet dine militære færdigheder, et stærkt fællesskab og muligheden for at løse spændende opgaver i både Danmark og udlandet.
Vi hjælper både Forsvaret, Politiet og andre offentlige myndigheder med at løse opgaver i samfundet, der kalder på vores evner og indsats. Opgaverne strækker sig over blandt andet militær bevogtning, patruljer, beredskab under krisesituationer, eftersøgninger og redninger både til lands og til søs.
Følg pressemeddelelser fra Hjemmeværnet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Hjemmeværnet
Hjemmeværnet træner soldater i infanteriopgaver på Lolland, Falster og Sydsjælland6.11.2024 11:16:24 CET | Pressemeddelelse
Hjemmeværnet gennemfører en træningsøvelse i perioden 7. til 10. november på Lolland, Falster og Sydsjælland. Formålet med øvelsen er at træne og vedligeholde militære kompetencer, der er nødvendige for at kunne støtte Forsvaret
Frivillige soldater og reservister møder ind på lokal virksomhed i militæruniform23.9.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag 25. september bliver der for andet år i træk afholdt ’Uniform på jobbet-dag’ i Danmark. På virksomheden Guldfeldt i Odense møder frivillige soldater og reservister fra Hjemmeværnet ind på job i deres militæruniform
Hjemmeværnet spiller vigtig rolle, når amerikansk materiel ankommer til Danmark17.4.2024 14:53:38 CEST | Pressemeddelelse
Hjemmeværnet er endnu engang med til at yde værtsnationsstøtte, når amerikansk fragtskib ankommer til Kalundborg Havn
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum