Transportvaneundersøgelsen udvides med nyt brugervenligt værktøj
22.8.2024 12:04:25 CEST | DTU - Danmarks Tekniske Universitet | Pressemeddelelse
DTU Management har sammen med Region Hovedstaden udviklet værktøjet transportvaner.dk til at lette adgangen til data og udtræk fra Transportvaneundersøgelsen (TU) til brug af både offentligheden og betalende partnere i TU

Hvor mange kilometer kører en dansker om dagen? Går det op eller ned for cykeltrafikken? Viden om danskernes transportvaner bliver stadig vigtigere for fagfolk og politikere for at forstå vores transportadfærd og kunne støtte en bæredygtig udvikling. Siden 2006 har Transportvaneundersøgelsen – ledet af DTU Management – indsamlet flere end 200.000 interviews med turdagbøger, som i detaljer beskriver den enkelte danskers ture, rejser og ophold gennem det seneste døgn. Respondenterne er et repræsentativt udvalg af den danske befolkning over 6 år og svarene er fordelt over alle årets dage.
Nu er der udviklet et brugervenligt dan-selv-udtræks værktøj, transportvaner.dk, som giver lettere adgang til at bruge Transportvaneundersøgelsens omfangsrige data. Værktøjet er udviklet af DTU i samarbejde med Region Hovedstaden, der også har finansieret det, og med input fra TU partnere.
Værktøjet er udviklet med målet om, at det gennem bedre visualiseringer og støtte til udtræk af og fortolkning af data fra TU, vil understøtte arbejdet hos såvel fagfolk som politikere med at sikre gode mobilitetsløsninger baseret på bedre udnyttelse af eksisterende data og viden om befolkningens transportadfærd. Værktøjet skaber således forbedrede muligheder for at benytte data til at understøtte politiske beslutningsprocesser, samarbejde på tværs af organisationer, borgerinddragelse, opnåelse af målsætninger m.v. Hermed kan regionens planlæggere undersøge behovet for mere sammenhængende kollektiv transport, kommunens fagfolk kan vise hvordan en indsats på cykelområdet har manifesteret sig, mens journalisten kan understøtte sin artikel om kønsdiversitet i valg af transportmiddel.
Værktøjet hjælper med viden om, hvor stor en andel af danskernes rejser der foretages med kollektiv transport, hvor langt vi pendler på arbejde, hvor meget CO2 danskerne udleder ved transport til forskellige formål, hvor mange børn og unge i forskellige aldersgrupper, der cykler i skole og meget mere. Tallene kan opgøres på årsbasis og hermed kan værktøjet også vise udviklingen over tid. I værktøjet kan brugerne bl.a. undersøge den kollektive trafiks udvikling, udsving gennem coronatiden, og se hvordan fritidstrafik udgør den største del af turene.
Den øgede adgang til at anvende TU data giver samtidig øget kendskab til Transportvaneundersøgelsen, ligesom det medvirker til at højne kvaliteten af debatten om transport og mobilitet, herunder bæredygtig mobilitet.
Transportvaner.dk
Transportvaneundersøgelsens resultater er hidtil blevet udgivet som årsrapporter: på landsplan for offentligheden og for regioner, landsdele, kommuner for betalende partnere. Disse årsrapporter vil stadig blive udgivet, men nu suppleret af muligheden for at lave nemme udtræk af data i transportvaner.dk værktøjet. Resultaterne kan opgøres på ture, rejser, transportarbejde, trafikarbejde eller antal interviews opdelt på mange parametre som længde, varighed, CO2-udledning mm. og fordelt på transportmiddel og turformål. Brugere kan definere hvilke resultater de ønsker, ud fra forskellige filtre såsom alder, køn og indkomst, og resultaterne kan præsenteres som grafer og tabeller. Hermed får både fagfolk med kendskab til TU samt øvrige interesserede som studerende, journalister, interesseorganisationer og mange flere adgang til den store viden om transportadfærd, der findes i Transportvaneundersøgelsens omfattende datakatalog.
Værktøjet findes i to udgaver: en offentlig tilgængelig version med mange muligheder for definition af grafer og tabeller, samt en version for Transportvaneundersøgelsens betalende partnere med yderligere muligheder for udtræk og øget detaljeringsniveau.
Prøv værktøjet her: https://transportvaner.dk
Læs mere om Transportvaneundersøgelsen: www.tudata.dk
Kontakter
Marie Karen AndersonSenior OfficerDTU Management
Tlf:45256546marie@dtu.dkHjalmar ChristiansenChefkonsulentDTU Management
Tlf:45256508hjalc@dtu.dkDTU - Danmarks Tekniske Universitet
DTU er et teknisk eliteuniversitet med international rækkevidde og standard. Vores mission er at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet.
Følg pressemeddelelser fra DTU - Danmarks Tekniske Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DTU - Danmarks Tekniske Universitet
Biokul har grønt potentiale, men kræver kontrol og streng regulering28.8.2026 13:31:16 CEST | Pressemeddelelse
Forskning fra DTU peger på, at biokul kan blive et vigtigt redskab i den grønne omstilling, men også at anvendelse i landbruget kræver klare standarder, løbende kontrol og risikovurdering.
Tidevand kan kortlægges langt mere lokalt med ny metode baseret på satellitfotos26.8.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt studie med bidrag fra DTU Space kan bane vej for mere lokale tidevandsmodeller og bedre prognoser. Metoden kan gøre os klogere på afsides egne i f.eks. Grønland.
Tilsætning af jern i havet kan fjerne CO2 – men hvad koster det naturen?13.8.2026 15:03:48 CEST | Pressemeddelelse
Jerntilsætning i havet kan få plankton til at optage mere CO2 fra atmosfæren. Men effekten afhænger af, hvor i verden metoden bruges, og den kan få vidtrækkende konsekvenser for havets økosystemer og fødekæder, viser nyt studie i Nature.
Tre mulige gevinster: Sådan kan letbanen gavne DTU og hovedstadsområdet13.8.2026 10:04:08 CEST | Pressemeddelelse
Ifølge DTU-professor kan letbanen give lettere adgang til DTU Lyngby Campus, mere komfortable rejser og stærkere forbindelser mellem boliger, arbejdspladser og uddannelser på tværs af hovedstadsområdet.
Længden på dit lår kan være med til at afsløre diabetes29.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny hjemmetest kan med høj præcision spore type 2-diabetes eller prædiabetes. Testen er udviklet ved hjælp af kunstig intelligens og store mængder sundhedsdata – og overrasker ved, at man bl.a. skal måle længden på sit lår.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum