DARE2develop

Stress forvandles til modstandsdygtighed med HeartMath

Del

HeartMath er et effektivt værktøj mod stress og angst, som tager udgangspunkt i forbindelsen mellem hjernen og hjertet. Med HeartMath opnår man en tilstand af fokus, klarhed samt følelsesmæssig positivitet og stabilitet, som gavner ikke kun privatlivet, men også evnen til at præstere professionelt.

”Jeg har fået mange dybe indsigter og erkendelser, som i sidste ende, sammen med de effektive værktøjer, er med til at skabe den nødvendige livsforandring. Et af værktøjerne er viden om at bruge fysiologien, det mentale og det emotionelle i den rette kombination, som er nem og smart altid at have ved hånden,” siger Per Hansen, som kom til Christin Walter hos DARE2develop med sine stressudfordringer.   

Et værn mod stress og angst

Christin Walter har været certificeret HeartMath coach siden 2017, og hun har set, hvor stor en hjælp HeartMath-teknikkerne er for hendes klienter. De bliver bedre til at takle stressede situationer og opnå indre ro, hvor positive følelser har overtaget.   

HeartMath udnytter forbindelsen mellem hjertet, hjernen og nervesystemet til at opnå en tilstand af samhørighed (coherence), hvor kroppens dele arbejder mere synkront. I denne tilstand er man mere klar i hovedet, mere fokuseret og følelsesmæssigt positiv.

Man kan opnå denne tilstand ved at udnytte følelsernes evne til at påvirke kroppen. De forskellige teknikker hjælper mennesker ind i en emotionel positiv tilstand, som leder hen imod samhørighed, hvor hjertet, hjernen og hjernesystemet arbejder synkront.

Nemt og lige til  

”Christin har på bedste vis lært mig små simple teknikker, der dog har ændret hele mit billede af mig selv og mine muligheder for at skabe den hverdag og det liv, som jeg ønsker mig. Det er jeg Christin dybt taknemmelig for,” siger Karen, som til daglig arbejder som bogholder, hvor der kan være mange bolde i luften.  

Når man først har lært HeartMath-teknikkerne og lært, hvordan netop man opnår samhørighed, så er det teknikker, man altid kan tage frem, når man har brug for det. Uanset hvor man er. Derfor er HeartMath et effektivt værktøj mod stress og angst. Så snart man føler stress eller angst, kan man gå til HeartMath og finde fokus og ro. 

Bedre præstationer med HeartMath

I samhørighed er man mere fokuseret og klar i hovedet, hvilket også gør HeartMath ideelt at bruge, hvis man ønsker at præstere på et højere niveau i arbejdslivet eller i sportsaktiviteter. 

René Sørensen, som er direktør i eget firma, kom til Christin Walter og DARE2develop med ønsket om at styrke sig selv både personligt og professionelt. Han siger: 

”Troen på egne evner er blevet overraskende forstærket, og jeg kan nu arbejde langt bedre i stressede situationer. Samlet kan jeg modstå og angribe meget mere, end jeg kunne før. Jeg er blevet klogere på mig selv og kan til enhver tid trække værktøjer frem til forskellige situationer.”

Baggrunden for HeartMath

HeartMath blev udviklet i USA i 1990’erne og har lige siden været brugt til behandling af stress og angst samt til at fremme menneskers evne til at præstere.  

HeartMath tager udgangspunkt i det faktum, at hjertet sender lige så mange signaler til hjernen, som hjernen sender til hjertet. Hjertets signaler påvirker vores hjernefunktion og har indflydelse på følelser, opmærksomhed, hukommelse og problemløsning. 

Når vi er stressede eller er påvirkede af negative følelser, er vores hjerterytme uregelmæssig, og de signaler, hjertet sender til hjernen, hæmmer hjernens evne til at fungere optimalt. Vi får sværere ved at tænke klart, huske, lære og tage fornuftige beslutninger, og hjertets signaler kan endda forstærke den oprindelige stressfølelse. 

HeartMath er unik 

Det unikke ved HeartMath er, at teknikkerne både kan afhjælpe stress og øge præstationsevnen. Det adskiller teknikken fra bl.a. mere traditionelle vejrtrækningsøvelser, som søger at opnå afslapning og lavere puls.  

I samhørighed er det ikke så vigtigt, hvor hurtigt hjertet slår, målet er at opnå en stabil hjerterytme. Man kan derfor stadig være fysisk aktiv, selvom man har opnået samhørighed. Det gør HeartMath ideel at bruge f.eks. i virksomheder og i sport. Det amerikanske militær og Team Danmark har bl.a. brugt HeartMath til at hjælpe soldater og topatleter til at finde fokus og præstere på et højere niveau. 
           
HeartMath påvirker ikke kun hjertet og hjernen, men også kroppens hormonsystem. I samhørighed øges kroppens udskillelse af de stressbeskyttende hormoner DHEA og oxytocin, og mængden af stresshormonet kortisol sænkes.  

HeartMath hos DARE2develop 

Christin Walter tilbyder foredrag, workshops og en-til-en behandling med HeartMath. Hun har stor erfaring med at bruge HeartMath til at behandle forskelle problematikker.       

HeartMath mod stress og angst
Mange af DARE2develops klienter, som oplever problemer med stress og angst, har oplevet stor effekt af HeartMath, enten brugt alene eller i kombination med andre coaching- og terapiteknikker. 

Christin Walter tager altid udgangspunkt i den enkelte klient, og hvilke problematikker og ønsker de kommer med. Men ud fra hendes erfaring kan næsten alle opleve forbedring med HeartMath.  

HeartMath for virksomheder 
Den øgede præstationsevne kombineret med lavere stress- og angstniveau har gjort HeartMath populært hos virksomheder, som ønsker at styrke deres medarbejderes trivsel samtidig med at kunne højne effektiviteten. HeartMath er efter min erfaring altid en god investering – atmosfæren på arbejdspladsen bliver mere positiv, og alle giver mere af sig selv.   

HeartMath for børn 
Børn kan også have gavn af at lære HeartMath-teknikkerne. HeartMath styrker nemlig børnenes evne til at fokusere, forøger deres indlæringskapacitet og styrker deres evne til at danne relationer til andre. Jeg har arbejdet sammen med flere folkeskoleklasser, og både børn og lærere oplevede positive ændringer efter et HeartMath forløb.  

Kontakter

Luksuriøs holistisk sundhedsmentoring og coaching samt foredrag

DARE2develop er etableret af Christin Walter, som tilbyder luksuriøs holistisk behandling, der hjælper mennesker til at overkomme kriser og opnå fysisk, psykisk og social sundhed og balance i arbejdslivet og livet.
 
Christin hjælper dig for eksempel med at overkomme stress, angst, depression, søvnproblemer, helbredsproblemer, utilfredshed med arbejdslivet - og i nogle tilfælde også problemer i parforholdet.
 
Desuden holder Christin foredrag om de metoder, som hun bruger i arbejdet med at hjælpe mennesker. Det er foredrag for patientforeninger, coaches, psykologer, sygeplejersker, ledere, HR-folk, lærere og pædagoger.
 
Christin er oprindeligt uddannet sygeplejerske og master i sexologi. Derudover er hun certificeret mBITcoach og certificeret i HeartMath. Behandler, foredragsholder og forfatter.

Hvad er HeartMath®?
HeartMath er en metode der hjælper dig med at omdanne din stress til modstandsdygtighed, opnå højere præstationsniveauer og leve dit liv med mere hjerte, sundhed og lykke. 

Hvad er mBraining?
En meget effektiv metode til, hvordan du kan opnå større klarhed, ro og styrke i alle dine foretagender; fra daglig ledelse til personlig udvikling og meget mere. 

Hvad er WIM HOF-metoden?
Kendetegnet ved dens enkelhed, anvendelighed og den stærke videnskabelige underbygning. Det er en praktisk måde at blive gladere, sundere og stærkere.

Christin er desuden forfatter til bogen "Patientens stemme", udgivet i 2021. 

Følg pressemeddelelser fra DARE2develop

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DARE2develop

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye