F&P: Biludspil fra Konservative er smart, grønt og fair
22.8.2024 09:35:53 CEST | Forsikring & Pension | Pressemeddelelse
Det Konservative Folkeparti foreslår, at elbiler så vidt muligt skal repareres, og ikke skrottes for tidligt, og samtidig vil partiet sløjfe den statslige afgift på motoransvarsforsikring for elbiler. Forslaget er smart, grønt og fair, mener F&P, forsikrings- og pensionsbranchen.
Det er hverken smart eller grønt, at alle bilejere – også elbilejere - betaler en afgift til staten på en lovpligtig forsikring - motoransvarsforsikringen. Og det modarbejder den grønne omstilling, at elbiler er underlagt samme skadesregler som fossilbiler i forsikringsøjemed.
Sådan lyder det fra F&P – forsikrings- og pensionsbranchen, der derfor roser Det Konservative Folkepartis udspil ”Det skal være billigere og nemmere at køre grønt”, hvor partiet ønsker at gøre op med både afgift og forsikringsregler.
- Det gælder om at gøre det nemt for forbrugerne at træffe det grønne valg, og det gør vi ved at gøre det billigere og bedre at eje en elbil, og der rammer de Konservatives udspil plet. Udspillet er både sund grøn fornuft og et tiltrængt opgør med en uretfærdig afgift, siger Kent Damsgaard, administrerende direktør i F&P.
De Konservative foreslår at gå den såkaldte reparationsgrænse efter i sømmene. Elbiler er nemlig kun grønne, hvis de lever længe, da selve produktionen er meget CO2-tung.
Derfor gælder det om at holde elbilerne kørende længst muligt, lyder det i forslaget.
Men elbiler er i dag forsikringsmæssigt underlagt samme grænse som en fossilbil for, hvornår den dømmes totalskadet.
- Reparationsgrænsen har vist sig meget uhensigtsmæssig, når det handler om elbiler, for i alt for mange tilfælde bliver en elbil skrottet, selv om den har mange gode, grønne kilometer i sig endnu. Vores vurdering er, at reparationsgrænsen helt bør skrottes for elbilerne, siger Kent Damsgaard og fortsætter:
- Vi ved, at udledningerne fra fossildrevne personbiler udgør over halvdelen af transportens samlede udledninger, og det bliver vi nødt til at handle på. De Konservative har spillet ud med et stærkt forslag, som forsikringsbranchen bakker op om, og vi står klar til videre dialog, siger han.
Kontakter
Birgitte HougaardPresserådgiver
Tlf:41 91 91 19bho@fogp.dkF&P er brancheorganisation for forsikrings- og pensionsselskaberne i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Skolestart – husk ulykkesforsikring til dit barn4.8.2026 09:48:49 CEST | Pressemeddelelse
Skiftet fra børnehave til skole afføder ofte spørgsmål fra forældrene om, hvorvidt forsikringen dækker de nye skoleelever, hvis de kommer til skade eller ødelægger ting. Få svaret her fra Forsikringsoplysningen.
Ny analyse: Danmark er det største investeringsland for pensionsbranchen10.7.2026 10:15:22 CEST | Pressemeddelelse
Danmark er pensionsbranchens ubetinget største investeringsland, og europæiske investeringer vokser mest i pensionsporteføljen. Det fremgår af ny analyse fra F&P.
Mindre virksomheder halter bagefter med pension7.7.2026 10:37:42 CEST | Pressemeddelelse
Stort set alle lønmodtagere indbetaler en del af deres løn til pension i løbet af et år, men en ny opgørelse viser, at omkring 150.000 – særligt i de mindste virksomheder – ikke får indbetalt.
Er du på Roskildefestival? Så pas på telt og værdier1.7.2026 20:56:04 CEST | Pressemeddelelse
Vejrtjenesterne lover regn og rusk i Roskilde fra torsdag. Og selv om regn og blæst ikke er farligt, kan det være ødelæggende for de ting, man har med på festival.
På vej på ferie? Sådan undgår du indbrud i dit forladte hus30.6.2026 09:22:41 CEST | Pressemeddelelse
Mange er på vej på ferie – og ferie betyder et efterladt og tomt hus. Forsikringsoplysninger giver her gode råd til, hvordan du undgår indbrud, mens du slapper af i ferien.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum