Enigt Børne- og Skoleudvalg vil bekæmpe børnenes mistrivsel
22.8.2024 08:47:00 CEST | Fredensborg Kommune | Pressemeddelelse
Der er massiv opbakning og idérigdom bag arbejdet med at udvikle kommunens store 2030-plan for bedre trivsel hos børn og unge
Som i resten af landet går det desværre den forkerte vej med børn og unges trivsel. Derfor har byrådet sat kraftigt fokus på, hvad der skal til, for at vende udviklingen. Det skal ske med den såkaldte 2030-plan for børn og unges trivsel.
I arbejdet med 2030-planen er samtlige relevante parter inddraget – skoler, børnehuse, forældre, foreninger, eksperter mv. Tirsdag aften drøftede Børne- og Skoleudvalget det første udkast til 2030-planen.
”Det er fantastisk at se den store opbakning og idérigdom, som ligger bag 2030-planen, og jeg er glad for, at et enigt udvalg bakker op om planen og de mange forskellige indsatser, som enten fortsætter eller bliver foreslået. Det er et super godt grundlag for det videre arbejde, og jeg vil gerne sige stor tak til alle, der har bidraget”, siger Per Frost Henriksen, der er formand for Børne- og Skoleudvalget, og fortsætter:
”Det er naturligvis ikke alle forslag i 2030-planen, der kan eller skal sættes i gang allerede i planens første år. Jeg ser derfor frem til, at byrådet skal drøfte, hvad vi skal prioritere først.
I Børne- og Skoleudvalget er vi ikke mindst optagede af, at vi får stoppet den nærmest uhæmmede brug af telefoner og sociale medier, og hvordan vi i stedet kan få legen og samtalen tilbage i skolerne. Her kommer vi til at sætte ind hurtigt – og det er velgørende at se, hvordan vores skoler allerede tager fat på udfordringen.
Jeg glæder mig også over, at vi allerede inden sommerferien indgik et vigtigt partnerskab med Børns Vilkår, hvor vi sammen med to andre kommuner skal udvikle og afprøve konkrete tiltag, som kan modvirke den stigende mistrivsel hos børn og unge”, slutter Per Frost Henriksen.
På udvalgsmødet var der også orientering om resultaterne af den nationale trivselsmåling, hvor data fra alle landets skoler og kommuner indgår. Målingen viser at trivslen hos 4.-9. klasserne generelt falder – og at det samme desværre sker i Fredensborg Kommune. Det er dog vigtigt at have for øje, at langt de fleste - 86 pct. - af kommunens elever trives.
Den generelle trivsel udregnes som et gennemsnit af elevernes trivsel på en skala fra 1-5, hvor 5 er bedst. Den udregnes på baggrund af besvarelser fra elever på 4.-9. klassetrin, da der ikke beregnes gennemsnit for elever på 0.-3. klassetrin. I Fredensborg Kommune ligger de ældste elevers generelle trivsel i gennemsnit på 3,6 i skoleåret 2023/24 – hvilket er på niveau med landsgennemsnittet.
Den gennemsnitlige generelle trivsel har været faldende i Fredensborg Kommune over de seneste år, hvilket også er en tendens på nationalt niveau.
Kontakter
Udvalgsformand Per Frost Henriksen (A) tlf. 25 13 62 99
Billeder

Følg pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune
Flygtninge i Fredensborg Kommune hjælpes hurtigt i job4.2.2026 08:51:05 CET | Pressemeddelelse
Fredensborg Kommune introducerer over 80 pct. af nye flygtninge hurtigt til arbejdsmarkedet. Det er langt bedre end landsgennemsnittet
Nu er det meget enklere at få hjælpemidler fra kommunen29.1.2026 09:59:16 CET | Pressemeddelelse
Borgere der har brug for et hjælpemiddel, behøver nu ikke længere ansøge om det først, men kan selv hente det på hjælpemiddelcentralen
Det nye byråd har fået en god start på det langsigtede arbejde28.1.2026 10:20:30 CET | Pressemeddelelse
På sit første arbejdsseminar tog det nyvalgte byråd fat på både arbejdsprogrammet for de kommende fire år og dykkede ned i temaer om kunstig intelligens og styrkelse af frivillighed
Aftale om byggeriet af kommunens to nye børnehuse er på plads15.1.2026 09:34:04 CET | Pressemeddelelse
Børn og voksne i Kokkedal og Fredensborg kan nu glæde sig til to nye børnehuse, hvor bæredygtighed og nye pædagogiske principper for indretning følges ad
Ny pulje på 250.000 kr. til aktiviteter i bymidterne13.1.2026 08:21:02 CET | Pressemeddelelse
Byrådet ønsker mere liv i kommunens bymidter og opfordrer til at søge støtte fra ny pulje
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum