Danskere tager medaljer ved VM i pløjning 2024
21.8.2024 16:02:01 CEST | LandboUngdom | Pressemeddelelse
Fredag og lørdag den 16.-17. august løb verdensmesterskaberne i konkurrencepløjning af stablen i Tartu, Estland og der var medaljer til danskerne i både vendeplov og standardplov.

Til at repræsentere de danske farver ved verdensmesterskaberne i pløjning, var Martin Lindberg Velling klar i standardplov og Søren Korsgaard i vendeplov. Og for første gang i mange år var der danske podiepladser til begge klasser.
Bedste placering for vendeplov i næsten 20 år
Ikke siden 2005 har Danmark modtaget sølv i vendeplov, og for Søren Korsgaard blev det også til personlig rekord, da han fredag modtog sølv i grønjord og lørdag havde indstillet plovene til en bronzemedalje i stubjord, hvilket indbragte en samlet 2. plads ved verdensmesterskaberne.
”Jeg havde håbet på at tage en god placering i en af klasserne. Men jeg havde faktisk ikke troet det kunne lade sig gøre, ” siger Søren Korsgaard, der stadig er i gang med at fordøje oplevelsen fra VM.
”Det er fantastisk en dejlig følelse, selvom det ikke rigtig er gået op for mig endnu. Vi havde arbejdet med nogle forskellige ting, som bare lykkedes,” fortæller Søren Korsgaard fra Holstebro.
26-årig Martin Lindberg Velling fra Hobro trak på mere end 10 års erfaring, da han fredag pløjede sig til en guldmedalje i standardplov, grønjord og med lørdagens resultater samlet kunne modtage en 3. plads ved VM 2024.
Ved verdensmesterskaberne sidste år havde Martin Lindberg Velling indstillet plovene til en samlet 2. plads og kunne derfor også tage vandrepokalen med hjem.
En ukendt sport i verdensklasse
Selvom det nok er de færreste danskere der kender til konkurrencepløjning, klarer de ca. 200 danske pløjere sig ganske godt ude i verden. Som en lille nation har Danmark derfor flere gange kunne gå på podiet ved verdensmesterskaberne, og kan sågar bryste sig af flere verdensmestre gennem årene.
De danske pløjere kvalificerer sig til VM ved DM i pløjning, som i år afholdes den 25.-26. oktober ved Nørregaard Planteavl i Grinsted.
Ved VM i Pløjning konkurreres der i to discipliner: stubjord og grønjord. Der uddeles medaljer for hver disciplin samt medaljer for den samlede score.
Kontakter
Maria JakobsenKommunikationskonsulent
Tlf:22912041mjak@landboungdom.dkFølg pressemeddelelser fra LandboUngdom
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra LandboUngdom
Kampvalg om formandsposten i ungdomsorganisationen LandboUngdom10.9.2026 09:39:02 CEST | Pressemeddelelse
For første gang siden 2008 skal medlemmerne af ungdomsorganisationen for unge på landet, LandboUngdom, vælge mellem to kandidater til formandsposten. Både Lukas Olesen og Rasmus Nymann Kjærsgaard har meldt deres kandidatur og ønsker at stå i spidsen for unge på landet de kommende år.
To kandidater melder sig til formandsposten i LandboUngdom10.9.2026 09:02:48 CEST | Pressemeddelelse
For første gang siden 2008 skal LandboUngdoms medlemmer vælge mellem to kandidater til formandsposten. Både Lukas Olesen og Rasmus Nymann Kjærsgaard har meldt deres kandidatur og ønsker at stå i spidsen for ungdomsorganisationen for unge på landet de kommende år.
Vinderne af årets DM i Traktortræk er fundet5.9.2026 21:51:15 CEST | Pressemeddelelse
Selvom regnbyger og kraftig vind har plaget årets DM i Traktortræk, blev vinderne kåret efter tæt løb.
Full pull og jyde-nachos: Efter femten år er DM i Traktortræk tilbage i Østjylland4.9.2026 04:49:54 CEST | Pressemeddelelse
Store og små kan se frem til en dag med fart over feltet, når DM i traktortræk lørdag den 5. september for første gang i 15 år løber af stablen på markerne ved Linde.
LandboUngdom skal have ny formand17.6.2026 11:53:20 CEST | Pressemeddelelse
Ved LandboUngdoms årsmøde den 26. september genopstiller nuværende formand Christian Orthmann ikke til formandsposten.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum