Højtlæsning og samtale for voksne
Viborg Bibliotekerne og Sundhedscenter Viborg afholder igen i efteråret forløbet ’Tid til læsning’. Første mødegang er onsdag den 18. september kl. 13 på Hovedbiblioteket i Viborg

Selvom vi oftest sidder alene med en bog, har litteraturen en særlig evne til at samle os. Når vi mødes og lytter til en historie, øger det vores livskvalitet og giver et helt særligt fællesskab. Tidligere deltagere i forløbet ’Tid til læsning’ har grint, grædt og hygget sig sammen på biblioteket, og for mange har tilbuddet givet et meningsfyldt og tiltrængt pusterum i hverdagen.
’Tid til læsning’ er en lille læsegruppe med max 10 deltagere, som over en kop kaffe lytter til, taler og er sammen om litteraturen.
En tidligere deltager har bl.a. udtalt:
"Vi mødes i et trygt fællesskab omkring en aktivitet, vi alle holder af. I gruppen koncentrerer vi os om læsningen, og så giver det en pause fra det tankemylder, jeg normalt går rundt med. For mig har det været en mulighed for at møde ligesindede, der forstår, hvordan jeg har det.”
Læseguide Mie Olesen fra Viborg Bibliotekerne glæder sig til at tage imod endnu et hold, som skal mødes 8 onsdage i efteråret med start d. 18. september.
”Det er simpelthen så hyggeligt at være læseguide! Vi får et helt særligt fællesskab på holdet, og det er altid spændende at høre deltagernes tanker om dagens tekst. Det er aldrig til at forudsige, hvor snakken fører os hen”, fortæller Mie.
Husk tilmelding
Det kræver ingen forberedelse eller kendskab til litteratur at deltage. Læseguiden vil hver gang læse en novelle og et digt højt og facilitere samtalen. Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig til Bente Dalsgaard fra Sundhedscenter Viborg, bdal@viborg.dk / tlf. 87876082.
Kontakter
Mie Olesen, Viborg Bibliotekerne
mand@viborg.dk, 22 29 59 82
Bente Dalsgaard, Sundhedscenter Viborg
bdal@viborg.dk, tlf. 87876082.
Billeder

Links
Følg pressemeddelelser fra Viborg Bibliotekerne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Viborg Bibliotekerne
”Kunst er en følelse” – Paul M. Cederdorff udstiller i Gudenåhuset1.7.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Skulptør og grafiker Paul M. Cederdorff er født i 1938 og nærmest veteran indenfor dansk kunst. Han er både maler, grafiker, keramiker og billedhugger med base i Mejdal ved Holstebro.
400 elever samles for at fejre læseglæden14.5.2025 16:05:57 CEST | Pressemeddelelse
Den 20. og 23. maj bliver festlige dage på Hovedbiblioteket i Viborg. Hver dag deltager 200 elever fra forløbet "Læseklasser" i en festlig afslutning, som byder på koncert og sjove aktiviteter som quizzer, bog-domino og kreative værksteder.
Lokalt kor inviterer til fyraftenskoncert på Hovedbiblioteket i Viborg13.5.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag den 28. maj inviterer det lokale kor 'Cor Pulmonale' til en hyggelig fyraftenskoncert på Skakbrættet
Akvarel og akryl i Gudenåhuset7.5.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Billedkunstner Kai Glad eksperimenterer konstant og søger nye udfordringer i både akvarel- og akrylmaleriets univers
Fyraftenskoncert med Viborg Concert Band på Skakbrættet på Hovedbiblioteket i Viborg29.4.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kom til en hyggelig og musikalsk eftermiddag tirsdag d. 13. maj, når et af Viborgs lokale orkestre deler ud af sin spilleglæde
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum