Højtlæsning og samtale for voksne
22.8.2024 10:00:00 CEST | Viborg Bibliotekerne | Pressemeddelelse
Viborg Bibliotekerne og Sundhedscenter Viborg afholder igen i efteråret forløbet ’Tid til læsning’. Første mødegang er onsdag den 18. september kl. 13 på Hovedbiblioteket i Viborg

Selvom vi oftest sidder alene med en bog, har litteraturen en særlig evne til at samle os. Når vi mødes og lytter til en historie, øger det vores livskvalitet og giver et helt særligt fællesskab. Tidligere deltagere i forløbet ’Tid til læsning’ har grint, grædt og hygget sig sammen på biblioteket, og for mange har tilbuddet givet et meningsfyldt og tiltrængt pusterum i hverdagen.
’Tid til læsning’ er en lille læsegruppe med max 10 deltagere, som over en kop kaffe lytter til, taler og er sammen om litteraturen.
En tidligere deltager har bl.a. udtalt:
"Vi mødes i et trygt fællesskab omkring en aktivitet, vi alle holder af. I gruppen koncentrerer vi os om læsningen, og så giver det en pause fra det tankemylder, jeg normalt går rundt med. For mig har det været en mulighed for at møde ligesindede, der forstår, hvordan jeg har det.”
Læseguide Mie Olesen fra Viborg Bibliotekerne glæder sig til at tage imod endnu et hold, som skal mødes 8 onsdage i efteråret med start d. 18. september.
”Det er simpelthen så hyggeligt at være læseguide! Vi får et helt særligt fællesskab på holdet, og det er altid spændende at høre deltagernes tanker om dagens tekst. Det er aldrig til at forudsige, hvor snakken fører os hen”, fortæller Mie.
Husk tilmelding
Det kræver ingen forberedelse eller kendskab til litteratur at deltage. Læseguiden vil hver gang læse en novelle og et digt højt og facilitere samtalen. Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig til Bente Dalsgaard fra Sundhedscenter Viborg, bdal@viborg.dk / tlf. 87876082.
Kontakter
Mie Olesen, Viborg Bibliotekerne
mand@viborg.dk, 22 29 59 82
Bente Dalsgaard, Sundhedscenter Viborg
bdal@viborg.dk, tlf. 87876082.
Billeder

Links
Følg pressemeddelelser fra Viborg Bibliotekerne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Viborg Bibliotekerne
Foredrag om Bjerringbro – en af Vestdanmarks ældste stationsbyer13.10.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tag med på en fascinerende rejse gennem 175 års dansk jernbanehistorie, når direktør Jens Toftgaard fra Danmarks Jernbanemuseum er gæst i Gudenåhuset d. 27. oktober
Blues, nøgleharper og nye stjerner: Viborg Bibliotekerne inviterer til en hel uge med dansk musik9.10.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Spil Dansk ugen i Viborg fejres med blues, nøgleharper og nye stjerner. Oplev den danske sangskat i din baghave, når Viborg Bibliotekerne inviterer til Spil Dansk ugen 2026
Keramik og grafik i Gudenåhuset6.10.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mariane Majgaard, der har keramisk og grafisk værksted sammen med sit galleri i Lemvig, er oktober måneds udstiller i Gudenåhuset, Bjerringbro Bibliotek
Morgensang på Skakbrættet1.10.2026 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der venter en helt særlig morgensang, når sæsonen skydes i gang på Hovedbiblioteket i Viborg d. 19. oktober: I løbet af sommeren er en fin gave flyttet ind på Skakbrættet. Et flygel doneret af den konservatorieuddannede musikpædagog Karen Kjærulf. Derfor er morgensangen denne dag samtidig en indvielse af flygelet
Tag med på skattejagt til andre verdener i Viborgs skove1.10.2026 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I efterårsferien inviterer Viborg Bibliotekerne børn og voksne med på eventyr i fire helt forskellige verdener. Temaet er ”Andre verdener”, og her kan hele familien gå på opdagelse i Viborg Kommunes natur – med masser af fantasi, fortællinger og sjove oplevelser mellem træer og krat.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum