Danmarks Naturfredningsforening vil gøre barndommen VILD
Danmarks Naturfredningsforening lancerer i dag VILD – et børneunivers fyldt med sjove videoer, inspirerende naturguides og fede events – samt en børneklub med ekstra fordele. Målet er at gøre det lettere for børn og børnefamilier at få flere oplevelser i naturen.
Naturen er den vildeste legeplads og en skattekiste uden bund. I naturen er der tid til fordybelse, frihed til at være sig selv og ikke mindst gode rammer for hygge med familie og venner. Nu vil Danmarks Naturfredningsforening gøre det endnu nemmere for børnene og deres forældre at komme derud.
I dag lancerer foreningen sit nye børneunivers VILD, hvor hele familien kan finde inspiration til den næste naturoplevelse. De kan se videoer af skovparkour, finde opskriften på sjove og anderledes snobrød og guides til fantastiske krea-projekter.
Danmarks Naturfredningsforening har i mange år arbejdet for at bringe børn tættere på naturen – blandt andet gennem projekter målrettet skoler, institutioner, spejdere og børnefamilier. Men nu har foreningen samlet al indhold på vild.dn.dk.
– Det er vigtigt, at vores børn kommer ud i naturen og lærer den ordentligt at kende. Med vores nye børneunivers VILD vil vi gerne hjælpe børnene godt på vej og inspirere dem til at komme endnu mere ud, siger Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.
En børneklub med vilde events
Som en del af VILD lancerer Danmarks Naturfredningsforening også en børneklub, hvor medlemmer kan få endnu flere oplevelser i naturen.
For eksempel bliver medlemmer fire gange om året inviteret til særlige VILD-events med kendte natur-entusiaster og børneværter.
Samtidig får medlemmerne både eksklusive nyhedsbreve med spændende naturindhold samt adgang til en række rabatter på blandt andet tøj, naturgrej og kultur- og naturoplevelser på udvalgte museer.
De første 1.000 medlemmer får ovenikøbet en gratis VILD-rygsæk fra Fjällräven.
– Det har længe været et stort ønske for os at etablere en børneklub, hvor børn og børnefamilier kan søge hen for at dyrke deres interesse for naturen. Det er en vigtig brik i vores arbejde for mere natur i børnenes liv, og vi glæder os meget til at byde de første medlemmer velkommen, siger Maria Reumert Gjerding.
Bygger videre på populært projekt
VILD står på skuldrene af flere projekter under Danmarks Naturfredningsforening. Ikke mindst projektet Naturfamilier, der med støtte fra Nordea Fonden har arbejdet på at gøre det lettere for børnefamilier at komme ud i naturen.
Siden projektstart i 2019 har Naturfamilier afholdt utallige arrangementer i naturen og samtidig etableret lokale netværk af familier, der kan lave naturaktiviteter for hinanden og tage med hinanden på tur.
Nu bliver Naturfamilier en del af VILD, og de godt 250 frivillige fra projektet vil fremover udgøre rygraden i VILDs lokale tilstedeværelse sammen med Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdelinger. Sammen vil de sikre, at der i hele landet bliver afholdt sjove og hyggelige naturarrangementer for hele familien.
Læs mere på vild.dn.dk
___________
Om VILD
- VILD er Danmarks Naturfredningsforenings nye børneunivers og børneklub.
- Målet er at gøre det nemmere for børnefamilier at få flere skønne oplevelser i naturen.
- Hos VILD kan man altid finde fede videoer og guides til aktiviteter, der passer til årstiden.
- Som medlem af børneklubben får man blandt andet adgang til en række rabatter og bliver inviteret med til særlige VILD-events med kendte natur-entusiaster og børneværter.
- Fjällräven og MINI A TURE er begge officielle VILD-partnere.
- Læs mere om VILD på vild.dn.dk
Nøgleord
Kontakter
Mikkel FaartoftPresseansvarlig, Danmarks Naturfredningsforening
Tlf:53 57 38 31mikkel@dn.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Naturfredningsforening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Naturfredningsforening
Sidst set for 105 år siden: Biolog finder uhyre sjælden edderkop, som indtil nu var anset for uddød i Danmark11.9.2024 19:08:27 CEST | Pressemeddelelse
Den krabbeformede stumpkrabbeedderkop – på latin pistius truncatus – er en meget særpræget edderkop og indtil for ganske nylig anset som uddød i Danmark. Den har nemlig ikke været observeret siden 1919.
Over hver anden børnefamilie drømmer om mere tid i naturen7.9.2024 06:16:00 CEST | Pressemeddelelse
At komme ud i naturen er den aktivitet, som flest forældre ønsker at gøre mere af sammen med deres børn, viser ny undersøgelse. Mangel på tid og inspiration står dog i vejen for mange. I weekenden er der masser af inspiration at hente, når Naturens Uge kulminerer med gratis naturarrangementer i hele landet.
Naturen holder åbent hus i hele næste uge28.8.2024 11:06:25 CEST | Pressemeddelelse
I løbet af uge 36 ventes tusindvis af børn og børnefamilier at rykke ud under åben himmel for at gå på opdagelse i den danske natur. Mandag tager Danmarks Naturfredningsforening hul på Naturens Uge, der i år byder på 250 lokale arrangementer, og som i løbet af hverdagene sætter natur på skemaet hos skoler og dagtilbud landet over.
Værre end sidste år: Allerede nu har 10 fjorde været ramt af iltsvind21.8.2024 05:32:00 CEST | Pressemeddelelse
Iltsvindet i fjordene er mere fremskredent end samme tid sidste år, og allerede halvvejs inde i august har hele 10 danske fjorde været ramt - to flere end sidste år. Det får Danmarks Naturfredningsforening til at frygte, at vi kommer til at opleve endnu et historisk omfattende iltsvind, der meget vel kan blive endnu værre end sidste års rekordstore iltsvind. I dag tager foreningen hul på en landsdækkende stafet gennem de danske fjorde for at sætte fokus på problemet lokalt.
Frygter nyt omfattende iltsvind: Naturvenner bringer stafet gennem de danske fjorde14.8.2024 13:59:37 CEST | Pressemeddelelse
Fra d. 21. august og en måned frem vil svømmere, kajakroere, sejlere og andre havglade danskere fragte en særlig stafet gennem de danske fjorde. Det vil de som led i initiativet ’30 fjorde 30 dage’, som Danmarks Naturfredningsforening står bag. Målet er at sætte fokus på fjordenes tilstand og vise det store lokale engagement, der er landet over for at redde fjordene fra nye massive iltsvind.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum