SunCharter med stor nyhed fra Aalborg Lufthavn - tilbyder vinterrejser for første gang i mange år
SunCharter kommer de solhungrende nordjyder til undsætning med to nye destinationer i Spanien for første gang siden før 2020
Er du en af dem, der trænger til sol og varme, når efteråret banker på, og kulden melder sin ankomst i Nordjylland, så er der gode nyheder fra SunCharter, som for første gang i mange år nu også tilbyder rejser om vinteren med afrejse direkte fra Aalborg Lufthavn.
- Vi glæder os rigtig meget til den første flyver letter fra Aalborg Lufthavn mod en af vores nye vinterdestinationer. Vi har to helt fantastiske destinationer på programmet, som vi kender rigtig godt, og vi glæder os meget til at sende en masse nordjyder ned til sol og varme i de kolde efterårs- og vintermåneder, siger Henrik Jensen, direktør i SunCharter.
Mere end 300 årlige solskinsdage
De to nye destinationer, SunCharter byder på fra Aalborg Lufthavn, ligger begge i Spanien og byder på forskellige hoteller med lidt for enhver smag.
- Vi har rejser til Fuerteventura og Gran Canaria, hvor vi har fået lavet et rigtig godt program med 10 forskellige hoteller, hvor der er noget for enhver smag – både med og uden All Inclusive og i forskellige prisklasser, forklarer Henrik Jensen.
Fuerteventura ligger ud for Afrikas kyst og byder på mere end 300 årlige solskinsdage og nogle af Europas flotteste sandstrande. Du kan blandt andet nyde det turkisblå hav, de flotte bjerglandskaber, betagende solnedgange og spændende kulinariske oplevelser med masser af tapas og lokalproduceret gedeost.
- Fuerteventura er en helt fantastisk destination for alle, der trænger til en sol- og saltvandsindsprøjtning i de kolde, danske vintermåneder. Lokalbefolkningen er meget imødekommende, og der er både gode muligheder for afslapning og spændende udflugter - naturligvis med mere ferie, mindre pangl, siger Henrik Jensen.
SunCharter flyver første gang til Gran Canaria lørdag den 12. oktober kl. 10.15 og til Fuerteventura mandag den 14. oktober kl. 09.15. Herefter er der ugentligt afgange frem til midten af april 2025.
Se alle vinterrejserne her: www.suncharter.dk/vinter
For yderligere oplysninger kontakt PR & Marketingchef Kasper Tangsig på kta@SunCharter.dk eller +45 48 88 15 19
Billeder
Følg pressemeddelelser fra Travelheart Sun
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Travelheart Sun
Århus Charter er kåret til Danmarks Bedste Charterarrangør ved Danish Travel Awards3.10.2024 10:13:59 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag aften modtog Århus Charter prisen som gæsternes foretrukne charterarrangør ved Danish Travel Awards i Cirkusbygningen i København.
Salget af skiferier stiger – de første uger er tæt på udsolgt hos Danmarks bedste skirejsebureau3.10.2024 06:27:49 CEST | Pressemeddelelse
Du skal skynde dig, hvis du vil have fingrene i en skiferie til den kommende sæson – de første uger er tæt på udsolgt hos danskejede Skinetworks som driver de tre rejsebureauer Danski, Slopetrotter og Nortlander, der er netop er kåret som Danmarks bedste skirejsebureau.
Kom med kendt TV-kok til det græske Caribien – det er ikke en vægttabsrejse26.7.2024 08:11:10 CEST | Pressemeddelelse
Jesper Panorama Pedersen er blandt andet kendt som TV-kok på Go’ Morgen Danmark og fra ”fem fede kokke”. Nu starter han sammen med sin hustru Camilla og i samarbejde med Primo Tours, Århus Charter og SunCharter et nyt feriekoncept, som hverken er en fitnessferie eller en vægttabs-camp.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum