Husker du, da…? Forskere har afsløret nye indsigter om vores hukommelse
21.8.2024 12:18:28 CEST | Aarhus Universitet: Health | Pressemeddelelse
Læring og hukommelse er ikke så ligetil, som man engang troede. Ny forskning fra DANDRITE ved Aarhus Universitet viser, at hukommelse kan blive stærkere gennem oplevelser, der ikke umiddelbart er relateret. Det baner vejen for udviklingen af helt nye læringsværktøjer med fokus på hukommelse.
Der hersker en myte om, at man for mange hundrede år siden—længe før trykpressen, computere eller telefoner eksisterede—brugte en særlig metode til at huske betydningsfulde begivenheder, såsom overdragelser af land og jord, vigtige aftaler eller bryllupper. Ifølge myten blev et barn valgt til at overvære begivenheden og derefter straks kastet i en flod. Denne ekstreme kombination af begivenheder blev anset som en forsikring om, at barnet aldrig ville glemme netop denne begivenhed.
Men hvad skulle tale for, at en sådan metode skulle virke?
Forskere har for længst kunnet give en specifik forklaring på, hvorfor nogle begivenheder lagres i vores lang tids-hukommelse, mens andre ikke gør. Selvom denne historiske metode kan virke ekstrem, var vores forfædre måske inde på noget vigtigt: Når en begivenhed kombineres med en stærk følelsesmæssig reaktion, bliver det lettere at huske.
Ny forskning udvider den dominerende hukommelsesmodel
Traditionelt er læring og hukommelsesdannelse blevet forklaret ved hjælp af Hebb's model, som viser, at synapser i hjernen bliver stærkere, når neuroner gentagne gange aktiveres samtidig. Dette betyder, at når to neuroner ofte aktiveres på samme tid, bliver forbindelsen mellem dem stærkere—en proces kendt som "synaptisk plasticitet." Ifølge Hebbs regel, "neuroner der aktiveres sammen, forbindes," er denne proces meget specifik og kræver, at begge neuroner aktiveres på samme tid.
Ny forskning fra Sadegh Nabavis laboratorium ved DANDRITE viser dog, at læring og hukommelse ikke er så enkle som hidtil antaget.
Synaptisk plasticitet er ikke nødvendigvis begrænset til samtidig aktivering ved specifikke synapser. Synaptiske ændringer kan forekomme ved nærliggende synapser, der ikke blev aktiveret direkte under den oprindelige oplevelse—en proces kendt som "heterosynaptisk plasticitet."
I en nylig artikel i tidsskriftet eLife demonstrerer forskerne fra DANDRITE, at hukommelse også kan styrkes gennem efterfølgende, ikke-relaterede oplevelser—hvis de fremkalder en stærk følelsesmæssig reaktion.
Dette betyder, at processen med at omdanne en flygtig oplevelse til en varig hukommelse ikke er begrænset til det tidspunkt, hvor oplevelsen fandt sted, eller til de specifikke synapser, der blev aktiveret. I stedet kan denne proces påvirkes af både tidligere og fremtidige begivenheder, med forsinkelser på op til en dag.
Dette står i kontrast til Hebb's model, der fokuserer på samtidig aktivering af neuroner som den primære mekanisme for læring og hukommelsesdannelse.
Baner vejen for nye læringsteknologier
Disse nye indsigter giver en dybere forståelse af, hvordan vi kan tackle kognitive funktioner og hukommelsesrelaterede lidelser. Ved at opnå en mere præcis viden om, hvordan svage minder styrkes, kan der udvikles innovative terapier til at forbedre hukommelse og læring hos personer med kognitive udfordringer.
Hvis vi vender tilbage til myten fra begyndelsen, ser vi, at vores forfædre var forud for deres tid i forståelsen af hukommelse. Deres metode, selvom den er ekstrem, afspejler en tidlig indsigt i, hvordan stærke oplevelser kan forbedre hukommelsen—noget, vi nu begynder at forstå på et mere videnskabeligt niveau.
Nøgleord
Kontakter
Rikke Lindhard
Kommunikationskonsulent
DANDRITE, Aarhus Universitet
rsl@dandrite.au.dk
20975788
Sadegh NabaviLektorAarhus Universitet
Sadegh Nabavi er lektor og gruppeleder hos DANDRITE og grundforskningscenteret PROMEMO.
Links
Health er det sundhedsvidenskabelige fakultet på Aarhus Universitet, hvis hovedopgaver er forskning og uddannelse. Fakultetet udbyder en lang række sundhedsuddannelser, bl.a. læge, tandlæge, idræt og folkesundhedsvidenskab. Health består af fem institutter, ca. 4.400 studerende, 1.500 ansatte og 600 ph.d.-studerende.
DANDRITE - Danish Research Institute of Translational Neuroscience
Internationalt forskningscenter støttet af Lundbeckfonden, der arbejder med grundforskning inden for neurovidenskabelige lidelser, herunder Parkinsons sygdom, Alzheimers, ADHD, autisme samt hukommelse, læring og beslutningtagning m.fl.

Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
Ny professor vil bruge viden om placeboeffekter til bedre behandling19.11.2026 10:42:24 CET | Pressemeddelelse
Lene Vase er ny professor i psykologi og placeboeffekter på Aarhus Universitets Institut for Klinisk Medicin. Hun forsker i, hvordan patienters forventninger påvirker effekten af behandling, og hvordan den viden kan komme patienter med smerter og neurologiske sygdomme til gavn.
Kan Parkinsons sygdom begynde i huden?12.11.2026 13:45:30 CET | Pressemeddelelse
Professor Per Borghammer og lektor Nathalie Van Den Berge fra Aarhus Universitet skal undersøge, om miljøgifte kan være med til at udløse Parkinsons sygdom gennem hudens nervesystem. Projektet har modtaget 80 mio. kr. fra Det Europæiske Forskningsråd.
Stor EU-bevilling skal afdække hjernens tidlige udvikling12.11.2026 13:42:08 CET | Pressemeddelelse
Professor Sarang Dalal fra Institut for Aarhus Universitet er med i et internationalt forskningsprojekt, der har modtaget over 101 mio. kr. fra Det Europæiske Forskningsråd. Forskerne vil undersøge, hvordan hjernen udvikler evnen til at forstå sprog og andre mennesker - fra fosterstadiet til skolealderen.
To ph.d.-studerende fra Aarhus Universitet får international forskerpris22.10.2026 09:26:43 CEST | Pressemeddelelse
Martin Sønderbøl Jørgensen Christensen og Stine Katrine Rye Østergaard fra Institut for Retsmedicin modtager hver en international forskerpris for deres forskning i knoglemarvskræft.
Ny professor vil styrke samarbejdet på tværs af sundhedsvæsenet22.10.2026 09:21:48 CEST | Pressemeddelelse
Merethe Kirstine Kousgaard Andersen tiltræder den 1. november 2026 som professor i almen medicin på Aarhus Universitets Institut for Folkesundhed. Hun forsker i, hvordan lægers arbejdsvilkår og samarbejde påvirker både læger og patienter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum