Stor golfturnering påvirker trafikken på Djursland
Afholdelsen af Danish Golf Championship fra torsdag den 22. august til og med søndag den 25. august vil give øget trafik og risiko for forlænget rejsetid på Djursland særligt omkring Nimtofte, Ryomgaard og Auning.

Der er nok mange danske golfentusiaster, der har sat kryds i kalenderen ved ugens sidste fire dage, hvor der bliver afholdt Danish Golf Championship, som er en del af DP World Tour. Arrangementet bliver afholdt på Lübker Resort på Djursland fra torsdag den 22. til og med søndag den 25. august.
Ifølge arrangørerne forventes 60.000 gæster at lægge vejen forbi arrangementet hen over de fire dage. Da mange gæster ventes at ankomme i bil, vil det alle dagene medføre øget risiko for trængsel og kødannelse på vejene i og omkring Lübker Resort, som ligger tæt på Djurs Sommerland. Der forventes størst risiko for trængsel på vejene i morgen- og formiddagstimerne.
Dette gælder også på E45, hvor man skal forvente forlænget rejsetid syd for frakørsel 46 Hinnerup og frakørsel 43 Sdr. Borup, hvor trafikken ledes af mod Djursland.
Vejdirektoratet opfordrer deltagere til arrangementet såvel som alle andre trafikanter i området til at køre hjemmefra i god tid og følge myndighedernes trafikråd på dagen.
Find yderligere information om arrangementet her:
Eventinfo for Danish Golf Championship
Gode råd til trafikanter
For tilskuere:
- Kør i god tid, da trafikken vil være påvirket omkring Lübker Resort, særligt mellem klokken 08:00 og 12:00 alle dage.
- Forvent forsinkelser ved parkeringsanvisning på stedet.
- Søg aktuel trafikinformation på Trafikinfo.dk, før du kører.
- Hold dig orienteret, og lyt til P4 Trafik, mens du kører.
For øvrige trafikanter:
- Forvent ekstra rejsetid og kødannelser på E45, da trafikken vil være påvirket i tidsrummet omkring klokken 07:00 til 10:00 alle dage.
- Søg aktuel trafikinformation på Trafikinfo.dk, før du kører.
- Hold dig orienteret, og lyt til P4 Trafik, mens du kører.
På Vejdirektoratets trafikkort kan man altid holde sig opdateret om den aktuelle trafiksituation og få viden om restriktioner for trafikken, konkrete vejarbejder og øvrige trafikmeldinger.
Nøgleord
Kontakter
Vejdirektoratets Trafikcenters pressetelefon
Tlf:20 61 26 64Vejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Frakørsel på E45 ved <55> Horsens N spærres7.2.2025 08:19:39 CET | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet spærrer frakørselsrampen i nordgående retning ved <55> Horsens N på Østjyske Motorvej i aften- og nattetimerne søndag og torsdag.
Frakørsel ved E45 <56a> Horsens V spærres4.2.2025 08:26:18 CET | Pressemeddelelse
Fra torsdag d. 6. til fredag d. 7. februar vil Vejdirektoratet spærre frakørslen mod nord i aften- og nattetimerne ved <56a> Horsens V på Østjyske Motorvej.
Sådan bliver trafikken i vinterferien4.2.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet forventer ikke, at vinterferien kommer til at have stor betydning for trafikken i uge 7 og 8. Fredag den 7. februar er der til gengæld risiko for tæt trafik.
Trafikstyrede lysreguleringer på Torshøjvej taget i brug31.1.2025 10:38:52 CET | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet har sat strøm til de permanente lyssignaler på Torshøjvej ved <1> Hasselager V og Svanlevvej i dag. Det giver en væsentlig bedre afvikling af trafikken til glæde for de mange trafikanter i området.
Midlertidig vej tages i brug ved E45 <55> Horsens N31.1.2025 08:23:01 CET | Pressemeddelelse
Vejdirektoratets entreprenør vil mandag d. 3. februar føre trafikken fra Rute 461 Østbirkvej over på en midlertidig vej ved <55> Horsens N, og det vil påvirke trafikken.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum