'Streaming i Danmark': Danskerne streamer sport til den helt store guldmedalje
Store sportsbegivenheder som OL, EM og Tour de France sætter præg på hele streamingmarkedet i løbet af sommeren. Siden EM’s start har hver dansker i gennemsnit set 48 timers sport på tværs af broadcast og streaming.
Streamingrapportens vigtigste pointer
- Danskerne bruger i gennemsnit 48 timer på at se sport fra EM’s start til OL’s afslutning på tværs af broadcast og streaming
- I perioden fra 14. juni til 11. august har hver dansker i gennemsnit brugt fem minutter mere om dagen på at streame indhold på tværs af genrer og tjenester i forhold til samme periode sidste år
- Hver dansker bruger 19 timer og 38 min på at se OL på tværs af DR og TV 2
14. juni vandt Tyskland 5-1 over Skotland på hjemmebane, og kampen satte gang i en ekstraordinær sportssommer med blandt andet EM i Tyskland, OL i Paris, Tour de France og Wimbledon. Frem til OL’s afslutning har sport sat et markant præg på streamingmarkedet, hvor danskerne har streamet alt fra fodbold til atletik.
I perioden fra 14. juni til 11. august har hver dansker i gennemsnit brugt en time og 16 minutter om dagen på at streame indhold på tværs af genrer og tjenester, og det er fem minutter mere end samme periode sidste år. TV 2 Play, hvor danskerne har fulgt både EM, OL og Tour de France, er i perioden den største tjeneste med 14 daglige minutter, mens DRTV følger lige efter med 13 minutter om dagen. Forbruget er lidt mere end et minut højere end den tilsvarende periode i 2023 på TV 2 Play, mens DRTV vokser hele fire minutter blandt andet på grund af rettighederne til EM, Wimbledon og OL.
Danskerne bruger 48 timer på sport foran skærmen
Danskerne bruger i gennemsnit 48 timer på at se sport fra EM’s start til OL’s afslutning på tværs af broadcast og streaming (ex stream only formater). Heraf foregår 11 timer på DRTV og TV 2 Play. En stor sportssommer bidrager dermed med markant lineært tidsforbrug både på broadcast og streaming.
De største tidsrøvere er OL, EM og Tour de France. Danskerne bruger lidt mere end 19,5 timer på at se OL og lidt under 13 timer på at se EM via DR og TV 2s dækning på tværs af broadcast og streaming. Samtidig bruger danskerne næsten 8,5 timer på at følge årets Tour de France.
Se tallene og læs mere i rapporten 'Streaming i Danmark' her.
Nøgleord
Kontakter
TV 2 KommunikationTV 2 Danmark
Tlf:65218000presse@tv2.dkBilleder
TV 2 Danmark er en medievirksomhed med store digitale ambitioner og en mangeårig stærk position på det danske tv-marked. Vi arbejder hver dag for, at alle danskere via TV 2 Play, tv2.dk og alle vores kanaler kan holde sig opdateret og underholdt eller tage del i den offentlige debat. TV 2 Danmark er ejet af den danske stat, og vi driver public servicevirksomhed på kommercielle vilkår. På tværs af alle vores platforme er vi i kontakt med over 80 procent af danskerne i løbet af en uge. Vi bor på Kvægtorvet i Odense og på Teglholmen i København.
Følg pressemeddelelser fra TV 2 Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TV 2 Danmark
Anerkendt børnehjem har gemt på en mørk hemmelighed i årevis, afslører ny TV 2-dokumentar16.9.2024 08:19:40 CEST | Pressemeddelelse
En række tidligere anbragte børn står frem og fortæller, at de er blevet udsat for seksuelle overgreb og vold begået af en række pædagoger på det anerkendte behandlingshjem Bøgholt ved Aarhus.
’Hjertegalla 2024’ indsamler 35.018.276 kroner til Hjerteforeningen14.9.2024 23:59:29 CEST | Pressemeddelelse
Årets ’Hjertegalla’ var en underholdende og rørende aften, hvor der blev samlet et stort beløb ind til den gode sag.
Amerikansk fodbold fortsætter på TV 25.9.2024 16:36:41 CEST | Pressemeddelelse
Det er igen tid til touchdowns, huddles og interceptions på TV 2, som har sikret sig tv-rettighederne til NFL med en flerårig aftale.
'Danefæ' - et moderne ægteskabsdrama med et krimi-tvist fra fortiden5.9.2024 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Lene Maria Christensen og Anders W. Berthelsen i ny TV 2-serie.
Børnenes nytårstale vender tilbage på TV 22.9.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvad fylder for børn i Danmark anno 2024? Det får vi svaret på 1. januar 2025, når TV 2 i samarbejde med UNICEF Danmark igen afholder Børnenes Nytårstale. Børn fra hele landet kan nu indsende deres bud på årets tale.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum