Kæmpe kampagne: Turbokyllinger er ikke OK, vel?
22.8.2024 06:05:00 CEST | Anima | Pressemeddelelse
Med en ny, landsdækkende kampagne taler dyreværnsorganisationen direkte til Coop, som får kras kritik for ikke at ville forpligte sig helhjertet på en udfasning af de udskældte turbokyllinger. Med det nye, store fremstød, som omfatter annoncer landet over, rækker Anima samtidigt mellem linjerne ud til Coops nye ejer, energiselskabet OK.

I den kommende tid vil reklamesøjler ved busstoppesteder, supermarkeder og tankstationer over hele landet offentligt stille Coop det retoriske spørgsmål: “Turbokylling er ikke OK, vel?”.
Mathias Madsen, som er kampagneleder hos Anima, forklarer:
“Coop har desværre svigtet kyllingerne på det groveste. De seneste år har virksomheden i modsætning til andre supermarkeder igen og igen nægtet at forpligte sig helhjertet på en udfasning af turbokyllinger. Men vi skal altså have sat en stopper for turbo-produktionen, så vi bliver selvfølgelig ved med at udstille Coops uansvarlighed”, udtaler Mathias Madsen.
Turbokyllinger er ikke OK
I foråret købte energiselskabet OK halvdelen af Coop, og det betyder, at det nu er OK, der har den afgørende stemme i Coop. OK har allerede besluttet at udfase alle turbokyllinger fra deres butikker på tankstationer over hele landet inden udgangen af 2024. En beslutning som Anima har rost. Nu er der måske en reel chance for, at ejerskiftet i Coop vil medføre forandringer til det bedre:
“Coop har desværre længe befundet sig i et dødvande, når det kommer til at hæve bundniveauet for kyllingevelfærden. Det ville være glædeligt, hvis Coop med en ny ejer ved roret og en ny formand i skikkelse af Pernille Skipper, langt om længe satte alle sejl til og slog ind på en ansvarlig kurs”, udtaler Mathias Madsen, kampagneleder hos Anima.
Fakta
-
OK har tilsluttet sig European Chicken Commitment - en certificeringsordning, der først og fremmest fjerner de udskældte turbokyllinger, men også giver dyrene mere plads og mere naturlige forhold såsom naturligt lys og adgang til beskæftigelse.
-
Coop har kun planer om en delvis udfasning af ferske turbokyllinger i 2025.
-
En turbokylling vokser på blot 35 dage fra 50 til 2200 gram. Det medfører en lang række alvorlige velfærdsproblemer, som blandt andet ses ved, at tre ud af fire turbokyllinger ikke kan gå normalt. Dertil kommer problemer med åndedrætsbesvær, hjertestop og listen fortsætter.
Kontakter
Mathias Elrød MadsenKampagneleder
Tlf:42 23 31 30mm@anima.dkBilleder
Anima
Anima er en dansk dyreværnsforening, som blev stiftet i 2000. Vi arbejder for, at dyr skal respekteres, ikke mishandles. Dette gælder uanset om det handler om kæledyr, landbrugsdyr, pelsdyr, forsøgsdyr eller dyr i underholdning.
Anima sætter ind, hvor der er et behov og vi arbejder målrettet for at opnå konkrete resultater for dyrene. Vi har fokus på at påvirke både politikere, virksomheder og forbrugere. Animas fornemmeste opgave er at være en stemme for dyrene, da de ikke kan tale for sig selv.
Følg pressemeddelelser fra Anima
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Anima
Nye rystende optagelser fra grise-toppen: Anima politianmelder19.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Optagelser afslører grumme forhold for dyrene hos endnu en række magtfulde griseproducenter, der nu er meldt til politiet. Anmeldelserne kommer i kølvandet på et borgerforslag om manglende dyrevelfærd hos danske grise.
Historisk sejr for dyrevelfærden i Norge kalder på handling i Danmark26.1.2026 04:00:00 CET | Pressemeddelelse
Dyreværnsorganisationen Anima hylder 'historisk øjeblik,' efter den norske fjerkræbranche har annonceret en total omstilling væk fra hurtigtvoksende kyllingeracer næste år. Norge – hvor der årligt produceres 75 millioner slagtekyllinger – vil blive det første land i verden til at omstille 100% til langsommere voksende kyllinger.
Odense Kommune siger farvel til turbokyllinger22.1.2026 07:43:37 CET | Pressemeddelelse
Odense er tredje danske storby til at droppe turbokylling, og nu mangler kun København. Anima opfordrer hovedstaden til at følge efter
Grov vold afsløret på Arla-gård10.12.2025 15:15:40 CET | Pressemeddelelse
Skjulte optagelser fra Djurrättsalliansen viser mishandling af køer hos en Arla-producent på Öland i Sverige. Optagelserne viser køer, der bliver slået, sparket og trampet på. Nu kræver dyreværnsorganisationen Anima fuld gennemsigtighed i landbruget i form af livestreaming fra alle dyrefabrikker.
HISTORISK BESLUTNING: POLEN FORBYDER PELSFARME2.12.2025 14:33:45 CET | Pressemeddelelse
Præsident underskriver 8-årig udfasning, der stopper Europas største pelsproduktion og får danske politikere til at lægge pres på regeringen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



