'Danefæ' - et moderne ægteskabsdrama med et krimi-tvist fra fortiden
Lene Maria Christensen og Anders W. Berthelsen i ny TV 2-serie.
Optagelserne til den nye TV 2-dramaserie 'Danefæ' er netop gået i gang, og i hovedrollerne ses Lene Maria Christensen og Anders W. Berthelsen, som vi møder på deres sølvbryllupsmorgen. De spiller det arkæologiske power-couple Ester og Michael, hvor hun er ansat på et mindre, fynsk museum, mens han er direktør for Nationalmuseet.
Ester har forsømt sin egen karriere i ægteskabet med Michael, men det ændrer sig, da hun gør en banebrydende opdagelse. En tusind år gammel mordgåde fra vikingetiden truer - ikke bare med at ændre hele danmarkshistorien, men også forholdet mellem Ester og Michael.
Et originalt værk
- 'Danefæ' er en fantastisk fortælling, som væver det nære, nutidige drama sammen med et vildt fascinerende mordmysterium fra vikingetiden. Serien er et originalt værk, hvor ligestillingsdebatten og gamle, indgroede magtstrukturer på dramatisk og underholdende vis bliver gjort relevante gennem konflikten mellem de to hovedpersoner. Og det gør 'Danefæ' til en fortælling, som vi på TV 2 er meget begejstrede for at kunne præsentere for danskerne, siger Marlene Billie Andreasen, der er TV 2 senior executive producer på serien.
Ud af sin mands skygge
Seriens hovedforfatter, Lars K. Andersen, siger:
- Historien om Ester handler om et menneske, der langt om længe skal stå ved, hvem hun er, og tage sig selv alvorligt. Det har dog omkostninger for Ester at træde ud af sin mands skygge og kæmpe for det, hun tror på, da hun kommer på sporet af et fund, der potentielt kan ændre hele den danske selvforståelse. Min ambition er at lave en serie, der siger noget om at være menneske i den tid, der er lige nu, om vores land og den historie, vi er rundet af.
- 'Danefæ' er en varm og underholdende fortælling, der i sin kerne handler om et ægteskab, der ændrer sig fuldstændigt. Samtidig byder serien på et nyt blik på vores fælles historie, og vi inviterer bogstaveligt talt danskerne med ind - og ikke mindst med ned - i den fascinerende proces, det er at grave i fortiden, siger seriens producere, Stinna Lassen og Claudia Saginario fra Uma Film.
Optages flere steder i Danmark
Ud over Lene Maria Christensen og Anders W. Berthelsen medvirker blandt andre Birthe Neumann, Fanny Leander Bornedal, Carl Tange, Petrine Agger, Jakob Cedergren, Tina Gylling, Youssef Hvidtfeldt med flere.
Lars K. Andersen er hovedforfatter på 'Danefæ', og serien bliver instrueret af Dagur Kári. De seks afsnit optages flere steder i Danmark - i Jylland (Jelling), på Fyn (Ladby ved Kerteminde, Syddansk Universitet samt Nord- og Østfyn) og på Sjælland (Fredensborg og Nationalmuseet) og produceres for TV 2 af Uma Film ved producerne Stinna Lassen og Claudia Saginario. Marlene Billie Andreasen er TV 2 senior executive producer, og serien er støttet af Public Service Puljen/DFI, FilmFyn samt Nordisk Film & TV Fond.
Serien, der bliver på seks afsnit, forventes af få premiere på TV 2 Play og TV 2 i 2025/26.
Nøgleord
Kontakter
Line Aamand HansenPR-konsulent
Fiktion
Billeder
TV 2 Danmark er en medievirksomhed med store digitale ambitioner og en mangeårig stærk position på det danske tv-marked. Vi arbejder hver dag for, at alle danskere via TV 2 Play, tv2.dk og alle vores kanaler kan holde sig opdateret og underholdt eller tage del i den offentlige debat. TV 2 Danmark er ejet af den danske stat, og vi driver public servicevirksomhed på kommercielle vilkår. På tværs af alle vores platforme er vi i kontakt med over 80 procent af danskerne i løbet af en uge. Vi bor på Kvægtorvet i Odense og på Teglholmen i København.
Følg pressemeddelelser fra TV 2 Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TV 2 Danmark
'Streaming i Danmark': Tre tendenser, der tegner streamingmarkedet i 202410.1.2025 12:02:16 CET | Pressemeddelelse
I denne Streaming i Danmark-rapport kan du læse om tre af de vigtigste forbrugstendenser på det danske streamingmarked i 2024 med afsæt i data fra Nielsen Seerundersøgelsen.
Spektakulært realityformat får premiere på TV 2 Play8.1.2025 09:30:00 CET | Pressemeddelelse
I TV 2s nye realitysatsning 'Spillet' dyster 12 kendte danskere i et socialt spil om penge, magt og relationer. 'Spillet' har premiere onsdag 22. januar på TV 2 Play og TV 2 Echo.
Ny serie om Superliga-fans tegner et rørende danmarksportræt7.1.2025 13:25:59 CET | Pressemeddelelse
Reportageserien 'Mere end en klub' følger livet hos 12 dedikerede fans fra alle Superliga-klubber. Et danmarksportræt og en fortælling, som rækker langt ud over spillet på banen. Der er premiere på TV 2 Play og TV 2 onsdag 15. januar.
Jytte Abildstrøm medvirker i 'Det sidste ord'6.1.2025 13:00:00 CET | Pressemeddelelse
Inden sin død gav den farverige skuespiller og teaterdirektør et særligt interview til Mikael Bertelsen. Nu findes optagelsen frem og bliver til en udgave af 'Det sidste ord' på TV 2.
Danmark jagter historisk VM-guld med Kasper Hvidt i boksen17.12.2024 10:08:11 CET | Pressemeddelelse
Kasper Hvidt får slutrundedebut som ekspertkommentator for TV 2, når de danske OL-guldvindere i herrehåndbold skal forsøge at skrive sig i historiebøgerne ved at vinde VM for fjerde gang i træk. Forud for VM har TV 2 desuden premiere på portrætprogrammet 'Emil Nielsen - min egen vej' om den danske målmands vej til verdenstoppen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum