VIKING Life-Saving Equipment stævner ud som hovedsponsor for The Tall Ships Races 2025 i Esbjerg
Nedtællingen til The Tall Ships Races 2025 er officielt begyndt. Den 6. august besøger den imponerende flåde af traditionelle sejlskibe for sjette gang Esbjerg, og i år er en ny hovedsponsor gået ombord.

I dag mødtes Esbjergs borgmester, Jesper Frost Rasmussen, og VIKING Life-Saving Equipments CEO, Henrik Helsinghof, for at underskrive aftalen, der cementerer virksomhedens rolle som hovedsponsor for The Tall Ships Races 2025. Aftalen sikrer, at Esbjerg endnu en gang kan opleve en af Europas største maritime folkefester, der tidligere har tiltrukket over en halv million besøgende til byens havn.
”The Tall Ships Races betyder noget helt særligt for Esbjerg. Det er en hyldest til byens maritime arv, samtidig med at vi inspirerer 150 unge trainees til at sejle med og få en smag for livet til søs. Senere kan det måske være afgørende for, at de søger en maritim uddannelse. I det billede passer VIKING Life-Saving Equipment enormt godt ind, og vi er meget glade for at have virksomheden med ombord næste år”, siger borgmester Jesper Frost Rasmussen.
VIKING Life-Saving Equipment har tidligere været involveret i The Tall Ships Races. Virksomheden har bl.a. været en aktiv del af det Maritime Torv på havnekajen, og når skibenes besætninger hyldes ved prisoverrækkelsen på Torvet, har VIKING Life-Saving Equipment været med til at uddele en særlig pris med fokus på sikkerhed til søs. I 2022 brugte VIKING Life-Saving Equipment og Esbjerg Kommune begivenheden til at markere et banebrydende klimapartnerskab om at reducere udledningen af Co2.
”VIKING Life-Saving Equipment har dybe rødder i Esbjerg og mere end 60 års erfaring med at sikre liv på havet. Begge aspekter afspejles i det, som The Tall Ships Races har udviklet sig til her i Esbjerg. Begivenheden rummer fantastisk stor lokal opbakning samtidig med at være meget international på grund af besætningerne fra mange forskellige nationer. Vores engagement i The Tall Ships Races bygger på et værdifællesskab omkring sikkerhed, men også bæredygtighed på havet og på havnekajen under The Tall Ships Races,” siger CEO Henrik Helsinghof.
Som hovedsponsor vil VIKING være en synlig del af The Tall Ships Races, og besøgende kan igen se frem til at opleve virksomhedens innovative løsninger inden for sikkerhed til søs i et demonstrations- og informationsområde. Her viser VIKING det nyeste redningsudstyr og teknologier, der sætter standarden for sikkerhed til søs.
The Tall Ships Races arrangeres af Sail Training International, mens det er Esbjerg Havn og Esbjerg Kommune, der i et fælles værtskab bringer begivenheden til Esbjerg.
Om The Tall Ships Races 2025
Esbjerg er sluthavn for The Tall Ships Races i 2025. Efter at have besøgt Frankrig, Skotland og Norge ankommer de deltagende sejlskibe den 6. august til Esbjerg. Frem til og med den 9. august vil Europas største gratis familiebegivenhed sætte et markant præg på havn og by. De imponerende skibe, de festlige aktiviteter på kajen og den maritime stemning fylder Esbjerg med liv og energi.
The Tall Ships Races har besøgt Esbjerg i 2022, 2018, 2014, 2001 og 1993.
Kontakter
Borgmester Jesper Frost Rasmussen tlf. 27 24 18 00, email jesra@esbjerg.dk
Kommunikationschef Malte V. Eggers, tlf. 20 97 58 09, email mveg@viking-life.com
Billeder

Om Esbjerg Kommune
Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.
I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.
Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.
Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Esbjerg Kommune anerkender virksomheder for social ansvarlighed15.1.2026 09:25:42 CET | Pressemeddelelse
Esbjerg Kommunes Jobcenter uddeler ESG-diplomer til 180 virksomheder, der tager et socialt ansvar og bidrager til et mere inkluderende arbejdsmarked.
Snart åbner ESE Festival: Klar til en uge fuld af kultur og kreativitet for alle13.1.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Midt i vintermørket slår ESE Festival på lørdag for første gang dørene op til ni dage fulde af flere end hundrede arrangementer for alle rundt i hele byen.
Fantasi, mod og fordybelse: Lykkens Have ændrer legen12.1.2026 14:20:50 CET | Pressemeddelelse
Esbjergs nye natur- og kunstlegeplads indvies den 18. januar som en del af ESE Festivalen. Helt i legepladsens ånd indeholder åbningsprogrammet noget for alle sanser.
Ocean Knight – et lysende monument for havets usynlige helte indvies i Esbjerg7.1.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den 21. januar bliver et nyt lysende vartegn indviet på Englandskaj på havnen i Esbjerg. Skulpturen Ocean Knight af den kuwaitiske kunstner Monira Al Qadiri forener byens maritime identitet med værkets kunstneriske fortælling og byder ind med en ny måde at opleve havet på. Alle er velkomne til indvielsen.
Esbjerg Kommune modtager 3,25 mio. kr. til styrket indsats mod unges brug af opioider18.12.2025 15:26:45 CET | Pressemeddelelse
Med 3.250.000 kr. i tilskud fra Social- og Boligstyrelsen vil Esbjerg Kommune styrke arbejdet for at forebygge og reducere rusmiddelbrug blandt børn og unge, ikke mindst opioider.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum