Offentliggørelse af budgetforslag og invitation til informationsmøde
20.8.2024 12:00:25 CEST | Rudersdal Kommune | Pressemeddelelse
Rudersdal Kommune offentliggør budgetforslaget for det kommende år tirsdag den 20. august. Kommunen inviterer i den forbindelse til et virtuelt informationsmøde om budgettet den 28. august.

Før sommerferien offentliggjorde Rudersdal Kommune et omfangsrigt besparelses- og omprioriteringskatalog til brug for kommunalbestyrelsens arbejde med kommunens budget for 2025. Kataloget bliver behandlet af de politiske udvalg på deres respektive møder fra den 21. august og alle interesserede har haft mulighed for at indsende høringssvar. Høringssvarene indgår også i den videre politiske behandling af kommunens budget 2025-28.
Da besparelses- og omprioriteringskataloget blev fremlagt i juni kendte Rudersdal Kommune endnu ikke kommunens indtægtsgrundlag i det kommende år og dermed reelt kommunens budget for det kommende år. Det er nu kendt og indgår i budgetforslaget.
I Rudersdal Kommune lykkes vi kun i fællesskab, og derfor vil vi invitere til et virtuelt informationsmøde onsdag den 28. august kl. 17.00-18.00, hvor budgettet og høringssvar bliver drøftet. Link til deltagelse på mødet, som afholdes på teams, er at finde på kommunen hjemmeside.
Det sker ikke ofte, at Rudersdal Kommune sender et så omfattende og detaljeret besparelses- og omprioriteringskatalog i høring, og borgmester Ann Sofie Orth er meget tilfreds med, hvor mange høringsforslag, der er kommet ind. Rudersdal Kommune har modtaget flere end 90 høringssvar.
”De vigtigste stemmer i debatten om budgetlægningen, er naturligvis fra dem, hvis penge vi forvalter, og hvis hverdag, vi er inde at pille ved. Derfor er jeg enormt taknemmelig for de mange borgere, foreninger, medarbejdere og mange flere, som har budt ind med forslag og input. Det er uundværligt.”
Ann Sofie Orth er opmærksom på, at årets besparelses- og omprioriteringskatalog indeholder mange borgernære besparelsesforslag, men netop derfor er det vigtigt, at borgerne i Rudersdal Kommune inddrages, siger hun:
”Og det er ikke bare noget, vi siger. Vi har alle intentioner om at tage alle input med i den kommende periode, hvor processen med at skrue et nyt budget sammen for alvor går i gang. Så en stor tak skal lyde til alle, der er kommet med input.”
Det endelige budget vil blive behandlet og vedtaget af Kommunalbestyrelsen til 2. behandling onsdag den 9. oktober 2024. Læs yderligere på https://rudersdal.dk/politik-og-indflydelse/politik-og-udvalg/budget
.
Kontakter
Ann Sofie OrthBorgmester
Tlf:+45 46 11 10 12annsofie@rudersdal.dkOm Rudersdal Kommune
Rudersdal Kommune er tæt på og meget grønnere - med både bymiljø, arkitekturperler og naturskønne områder. Kommunen ligger med sine godt 57.000 indbyggere der, hvor Københavns forstæder hører op, og Nordsjællands skove, søer og åbne landskaber begynder. Her er grønt, så langt øjet rækker, med ranke kongebøge, gennem dale og bakker – og med malerisk flotte områder langs Furesøen, Sjælsø, Mølleåen og Øresund.
Følg pressemeddelelser fra Rudersdal Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Rudersdal Kommune
Gammelt bassin i Birkerød Svømmehal er lukket i længere periode7.8.2026 16:34:11 CEST | Pressemeddelelse
Sommerens reparationsarbejdet med udskiftning af knækkede fliser i det gamle bassin i Birkerød Svømmehal har afdækket en tværgående revne i betonen i bassinets bund. Revnen er markant og eksterne eksperter er i gang med at klarlægge de underliggende betonskader, inden bassinet kan åbne igen.
To nye Nest-børnehuse på vej i Rudersdal6.7.2026 08:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Rudersdal Kommune udvider dagtilbudsområdet med to nye Nest-børnehuse. Udvidelsen bringer kommunen tættere på målet om, at alle børn kan få et dagtilbud i nærheden af, hvor de bor.
Klar til krisen - styrket samarbejde og fælles øvelse i Nordsjælland1.7.2026 14:22:46 CEST | Pressemeddelelse
Fire nordsjællandske kommuner har styrket det tværgående samarbejde om beredskab og har netop testet planer og parathed i en fælles øvelse.
Slægt samles endelig efter et halvt århundrede30.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny aftale mellem Nationalmuseet og Rudersdal Museer sikrer, at 7.000 år gamle individer fra jægerstenalderens Vedbæk kan mødes igen, når planerne om et nyt museum realiseres. Da opdagelsen af de spektakulære grave blev gjort i Maglemosen i 1975, blev Vedbækfundene spredt ud på Nationalmuseet, Gl. Holtegaard i Rudersdal Kommune og på Nationalmuseets magasiner, men i fremtiden kan de samles igen.
Rudersdal gør dosispakket medicin til førstevalg25.6.2026 15:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Dosispakket medicin giver større sikkerhed for borgerne, frigør tid til pleje og omsorg og bliver fremover den løsning, kommunen vil tage i brug først, når borgere har behov for hjælp til dosering af medicin.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum