Slut med angstskabende dystopi og klimafrygt – 250 unge skal forme en håbefuld fremtid med drømmeworkshop
Det Nationale Klimatopmøde løber af stablen d. 21.-22- august i Klimatorium i Lemvig i Vestjylland. Her samles politikere, borgere og eksperter for at diskutere klimaløsninger for femte år i træk.
Som noget nyt ved dette års Klimatopmøde får unge en helt særlig stemme. Klimatorium giver nemlig unge mennesker mulighed for at deltage i en drømmeworkshop, hvor de skal skabe deres drømmescenarier for fremtiden. Dette sker i tæt samarbejde med EU Climate Pact.
Hvor klimadebatter ofte kan skabe frygt og dystopiske fremtidsbilleder hos unge mennesker, vil Klimatorium i stedet sætte en ramme, der kan skabe håb.
”Det er vores mål at give de unge en stemme og mulighed for at bidrage aktivt til, hvordan vi klimasikrer Danmark. Ved at tage deres fremtidsdrømme i betragtning, sikrer vi, at vores løsninger på topmødet afspejler den virkelighed, den næste generation ønsker at opbygge,” siger Sarah Lund, bæredygtighedschef hos Klimatorium.
De drømme, som frembringes på workshoppene skal efterfølgende præsenteres til de faglige deltagere under konferencen.
Hos Klimatorium håber man på at vende narrativet til at fokusere på konstruktivt håb for fremtiden.
”Vi skal huske, at de løsninger vi skaber i dag, får afgørende betydning for de unges fremtid. Og glemmer vi at tænke langsigtet og undgår vi at sætte barren højt, så er det de unge det går ud over,” siger Sarah Lund.
Programmet for Klimatopmødet foregår over to dage og byder på i alt 28 oplægs- og debatrunder. Deltagere, der skal på scenen, er bl.a. Sebastian Mernild (SDU Climate Cluster), Martin Lidegaard (Radikale Venstre), Lars Kaalund (Kommunernes Landsforening), Stine D. Arensbach (Rethink), Karsten Arnbjerg-Nielsen (DMI), Astrid Nørgaard Friis (Grundfos) og Carlo Sass Sørensen (Kystdirektoratet).
Det er gratis at deltage i Det Nationale Klimatopmøde 2024. Der forventes ca. 500 fysiske deltagere til topmødet, samt et stort antal online-deltagere. Topmødet er målrettet fagfolk, der beskæftiger sig med klimatilpasning, men interesserede borgere og andre er velkomne til at være en del af samtalen.
Klimatopmødet vil igen i år blive styret af Nina Bendixen, vejrvært og klimaformidler. Nina deler i år moderator-rollen sammen med Ida Ebbensgaard, journalist, ordstyrer og tidligere chefredaktør på Zetland.
For yderligere information og tilmelding til Det Nationale Klimatopmøde, besøg www.klimatorium.dk/ktm24
Journalister, der ønsker at være til stede ved klimatopmødet, er velkomne til at kontakte presseansvarlig Christian Mehlsen.
Nøgleord
Kontakter
Annabella PultzThink PR
Tlf:33 14 00 00annabella@thinkpr.dkOm European Climate Pact
Climate Pact er et initiativ fra EU-kommissionen, der skaber netværk og rum for vidensdeling og idéskabelse inden for alt, der vedrører klimapåvirkningen. Climate Pact blev stiftet som en del af European Green Deal og har som mål at hjælpe EU med at nå målsætningen om at blive klimaneutral i 2050.
Om Klimatorium
Klimatorium er Danmark’s internationale Klimacenter. Forum for klimatilpasningsprojekter og klimaforebyggelse. Missionen er at udvikle og formidle nye løsninger på udfordringer indenfor områderne: Kystnære Klimaudfordringer, Grøn Energi, Cirkulær Økonomi, Vand og Miljø – gennem samarbejde.’
Følg pressemeddelelser fra European Climate Pact
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.