Dagrofa skruer op for ambitionerne med ændringer i topledelsen
Dagrofa, som er en af landets førende fødevarevirksomheder, har i dag udnævnt Michael Christensen til ny administrerende direktør i Dagrofa Foodservice og forfremmet Jesper Bjerring til kategoridirektør i koncernen. De interne forfremmelser sker som led i afrundingen af strategiperioden #FremgangSammen, hvor Dagrofa de seneste 3 år har skabt betydelig vækst, og i forbindelse med tilblivelsen af den kommende strategi.

Dagrofa gør klar til næste strategiske fase, som starter 1. januar 2025, med en organisatorisk ændring i koncernledelsen, som yderligere skal styrke deres position som en af de førende fødevarevirksomheder i Danmark. Den nye ledelse sættes nu, så man i fællesskab sætter de strategiske ambitioner frem mod 2028. Om udnævnelsen af Michael Christensen, siger koncernchef i Dagrofa Tomas Pietrangeli:
”Med #FremgangSammen-strategien har vi skabt vækst, innovation og styrket vores kultur, og den udvikling har Michael Christensen været en fornem bannerfører for. Nu er tiden inde til at se indad og sætte det stærkest mulige hold til fremtiden. Michael har de seneste 5 år leveret stærke resultater, været en samlende leder og skabt stærke relationer med vores købmænd og leverandører. Derfor glæder det mig, at Michael nu vil fortsætte udviklingen af Danmarks bedste foodservicevirksomhed.”
De seneste år har Dagrofa Foodservice optimeret virksomhedens drifts- og logistikløsninger, øget den faglige inspiration og fokus på bæredygtighed for at styrke kundeoplevelsen og derigennem øge omsætningen. Dagrofa Foodservice forbedrede i 2023 resultatet til 40,6 mio. kr. og omsatte for 4,32 mia. kr.
”Jeg er så utrolig stolt og glad for at tage stafetten videre i Dagrofa Foodservice fra i morgen. Sammen med alle vores mange dygtige medarbejdere vil jeg arbejde for at gøre det nemmere at drive et køkken. Jeg går ydmygt, men også ambitiøst, til opgaven, for jeg ved, at vi sammen med alle de professionelle kunder kan udvikle ’maddanmark’ til at være endnu mere innovativt og bæredygtigt. Jeg ser frem til at give digitaliseringen af vores forretning endnu et nyk og derigennem knytte endnu tættere bånd med alle de professionelle køkkener, så vi bliver den foretrukne samarbejdspartner til endnu flere kunder,” siger Michael Christensen, tiltrædende administrerende direktør i Dagrofa Foodservice.
Jesper Bjerring skal udvikle fremtidens fødevarer i Dagrofa-koncernen
Dagrofa, der også har detailkæderne MENY, SPAR, Min Købmand og Let-Køb, har i dag forfremmet Jesper Bjerring til ny kategoridirektør i Dagrofa-koncernen. Om udnævnelsen af Jesper Bjerring, som de seneste år har været kommerciel direktør for MENY, siger koncernchef i Dagrofa Tomas Pietrangeli:
”Med Jesper bag det kommercielle ror, har MENY de seneste par år udlevet strategien om at være Danmarks Madmarked og står i dag som det bedst positionerede supermarked i landet. Den udvikling har han og hans team bidraget til gennem kommercielle resultater, nye kategorikoncepter og en styrkelse af brandet. Han har en komplet forståelse af vores virksomhed og værdikæden – så det var oplagt at lade ham videreudvikle koncernens kategoriarbejde og få ham ind i koncernledelsen, hvor jeg ser frem til at arbejde endnu tættere sammen med ham i fremtiden.”
Om forfremmelsen og indtrædelsen i koncernledelsen fortæller en stolt Jesper Bjerring:
”Jeg er utrolig glad for at være en del af Dagrofa og den unikke kultur, så jeg er meget beæret over tilliden og glæder mig til at starte i morgen. Det har været en stor fornøjelse at være med til at løfte en så stærk kæde og et elsket brand som MENY. Nu ser jeg frem til, i samarbejde med alle de dygtige medarbejdere i Kategori og leverandører, at hæve barren for fremtidens fødevarer yderligere – til glæde for vores kunder og købmænd.”
MENY har i dag 116 butikker og har de seneste år vundet markedsandele i dagligvarebranchen, lanceret Danske Madskatte med mere end 600 produkter, startet et samarbejde med Michelin kokken Jonathan Berntsen og blev kåret af B.T.s læsere til ’Årets Supermarked’ i 2023.
Processen med at ansætte en ny kommerciel direktør til MENY er igangsat.
Ændringerne betyder, at Niels Miles Frandsen, administrerende direktør i Dagrofa Foodservice, fratræder dags dato.
”Dagrofa Foodservice står i dag stærkere som fødevaregrossist i Danmark end tidligere. Jeg vil gerne takke Niels for den store indsats, han har ydet de seneste 3½ år og for den strategiske retning, han har sat for Dagrofa Foodservice samt det løft, han og medarbejderne har givet forretningen”, afslutter Tomas Pietrangeli.
Michael Christensen startede den 1. september 2019 som kategoridirektør i Dagrofa og som en del af koncernledelsen. Han har arbejdet med fødevarer og madinnovation hele sit arbejdsliv for blandt andet for Dr. Oetker, Lantmännen Schulstad, COOP Danmark og sidder i dag i en række bestyrelser. Han bor på Frederiksberg med hustru og fem børn.
Jesper Bjerring startede den 1. maj 2022 som kommerciel direktør i MENY og har tidligere været 8 år i COOP i forskellige kædeformater blandt andet som salgsdirektør og kædedirektør. Derudover har Jesper været 10 år i Forsvaret som officer. Jesper er bosiddende i Vejle og har to børn.
Nøgleord
Kontakter
PRESSEKONTAKTDagrofa Koncernkommunikation
Tlf:72332323presse@dagrofa.dkBilleder

Om Dagrofa
Med over 500 dagligvarebutikker fordelt over hele Danmark er Dagrofa en af landets førende virksomheder på det danske fødevaremarked. Dagrofa står bag dagligvarebutikkerne MENY, SPAR, Min Købmand og Let-Køb og ejer også Dagrofa Logistik og Dagrofa Foodservice, som er ledende leverandør til restauranter, hoteller og kantiner.
Følg pressemeddelelser fra Dagrofa ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dagrofa ApS
Sommeren byder på generationsskifte i SPAR Horne7.7.2025 10:44:08 CEST | Pressemeddelelse
Efter 26 år i spidsen for SPAR Horne har Carsten og Gitte Bøgedal den 1. juli 2025 overdraget nøglerne til svigersønnen Emil Christensen, der har været en fast del af butikken siden 2005.
Ny adm. dir. i Aarstiderne vil give flere lyst til at spise mere grønt og økologisk3.7.2025 10:00:03 CEST | Pressemeddelelse
Dorte Tandrup brænder for at gøre gode råvarer, økologi og grønne måltider mere tilgængelige for flere. Til august får hun mulighed for at arbejde med netop den dagsorden, når hun indtræder som ny administrerende direktør i den økologiske pionérvirksomhed Aarstiderne A/S.
Dagrofa Foodservice er ny fødevareleverandør til Danske Diakonhjems plejehjem1.7.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fødevaregrossisten Dagrofa Foodservice er den nye centrale fødevareleverandør til Danske Diakonhjem, der er Danmarks største private aktør inden for plejehjem og friplejehjem. Indkøbsaftalen er flerårig og skal bl.a. sikre den bedst mulige mad for beboerne og balance i køkkenbudgetterne.
Dagrofa og Wolt vil sammen nå professionelle køkkener og flere forbrugere – ambitionen er trecifret millionvækst27.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sammen vil Dagrofa og Wolt udnytte det unikke samarbejde mellem detail og foodservice som Dagrofa kan tilbyde. Flere dagligvarebutikker online og lynhurtig levering til både private og nu også professionelle kunder. Målet er en trecifret millionvækst.
Inspirationsmessen ’Madscenen - for professionelle’ vender tilbage med endnu flere masterclasses25.6.2025 09:57:28 CEST | Pressemeddelelse
Den 10. september bliver TAP1 i København omdannet til et madmekka, når ’Madscenen - for professionelle’ finder sted. Her bliver det muligt at opleve over 150 udstillere og masser af gastronomiske events/masterclasses. Sidste år deltog mere end 1.400 madentusiaster i inspirationsmessen, som fødevaregrossisten Dagrofa Foodservice står bag.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum