Mindre skærm, mere stjernehimmel – Nat i Naturen vender tilbage med over 100 arrangementer.
Den 7. september inviterer Nat i Naturen hele Danmark til en aften fyldt med magiske naturoplevelser. Bag initiativet står Friluftsrådet, Naturstyrelsen, Det Danske Spejderkorps og Ungdomsringen, som i fællesskab vil inspirere børn, unge og deres forældre til at lægge skærmene fra sig for en nat og komme ud i det fri.

Et digitalt frirum for familier
Selvom naturen byder på mange spændende oplevelser, har mange børn desværre aldrig haft mulighed for at udforske den. To tredjedele af danske børn har aldrig prøvet at sove ude i naturen, og 38 procent har aldrig tændt et bål. Samtidig viser en undersøgelse fra YouGov, lavet for Friluftsrådet, at den gennemsnitlige danske teenager tilbringer over seks timer om dagen foran en skærm, mens børn i alderen tre til seks år bruger næsten to timer. Nat i Naturen giver en kærkommen mulighed for at lade telefonen blive hjemme og i stedet tage på kajaksejlads ved solnedgang, til bålaften eller på flagermusvandring i skoven – blot nogle af de oplevelser, der venter den 7. september.
Fælles oplevelser for hele Danmark
Sidste år deltog 70.000 danskere i Nat i Naturen, hvor der blev afholdt over 130 arrangementer over hele landet. I år er målet at nå endnu bredere ud og inspirere flere til at opleve natten i naturen.
"Vi er utrolig glade for, at Nat i Naturen er blevet en tilbagevendende succes, og at vi sammen med partnerne kan fortsætte traditionen. Hvert år imponeres vi over den store opbakning fra både små lokalsamfund og større organisationer, der skaber de fineste events. Der er noget helt særligt ved at opleve natten sammen – at møde natuglen, kigge på stjerner eller mærke, hvordan verden falder til ro. Det er oplevelser, vi gerne vil give videre igen og igen," siger Winni Grosbøll, direktør i Friluftsrådet.
Nat i Naturen henvender sig til alle – fra de yngste børn til de mest erfarne naturentusiaster. Uanset om du begiver dig ud i skoven, haven eller blot på altanen, er der en oplevelse for dig. Det er en unik chance for at udforske nataktive dyr, sove i hængekøje eller blot være sammen omkring et bål. Arrangementerne skaber et særligt fællesskab, hvor sanserne skærpes, og nye minder skabes.
--
FAKTA
Nat i Naturen består af en lang række arrangementer landet over natten mellem den 7. og 8. september, hvor alle danskere tilbydes en naturoplevelse i mørket.
Initiativet er støttet af Spar Nord Fonden og er et samarbejde mellem Det Danske Spejderkorps, Ungdomsringen, Naturstyrelsen og Friluftsrådet.
Se mere og find arrangementer på www.natinaturen.dk
Undersøgelse:
Flertal af danskere går glip af naturoplevelser: har aldrig været ude i naturen om natten
https://friluftsraadet.dk/nyheder/flertal-danskere-gaar-glip-naturoplevelser-har-aldrig-vaeret-ude-naturen-om-natten
Undersøgelsen fra 2022 viser, at 68 procent af danske børn ikke har prøvet at overnatte i naturen, at 41 procent af de 2-15-årige ikke har været ude i mørke og se på stjernehimlen, og at 38 procent af børnene ikke har været med til at tænde et bål.
Kontakter
Miranda Kyndlev Kronslev, Friluftsrådet
Tlf: 24 46 89 08
Mail: mkk@friluftsraadet.dk
Lykke Fabricius Port, Naturstyrelsen
+45 22 22 03 65 | lykfa@nst.dk
Peter Tranevig, Det Danske Spejderkorps
Telefon: 23 29 33 62
Mail: pt@dds.dk
Billeder




Links
Nat i Naturen
Nat i Naturen består af en lang række arrangementer landet over natten mellem den 7. og 8. september, hvor alle danskere tilbydes en naturoplevelse i mørket.
Initiativet er støttet af Spar Nord Fonden og er et samarbejde mellem Det Danske Spejderkorps, Ungdomsringen, Naturstyrelsen og Friluftsrådet.

Følg pressemeddelelser fra Det Danske Spejderkorps
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Danske Spejderkorps
Hele Danmark er samlet under samme himmel – oplev Nat i Naturen i Syddanmark den 6. september2.9.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 6. september inviterer Nat i Naturen hele Syddanmark til en nat fyldt med magiske naturoplevelser. Nat i Naturen består af en lang række arrangementer landet over natten mellem den 6. og 7. september, hvor alle danskere tilbydes en naturoplevelse i mørket.
Hele Danmark er samlet under samme himmel – oplev Nat i Naturen i Midtjylland den 6. september2.9.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 6. september inviterer Nat i Naturen hele Midtjylland til en nat fyldt med magiske naturoplevelser. Nat i Naturen består af en lang række arrangementer landet over natten mellem den 6. og 7. september, hvor alle danskere tilbydes en naturoplevelse i mørket.
En nat under samme himmel – oplev magien på Sjælland2.9.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 6. september inviterer Nat i Naturen Sjælland til en nat fyldt med magiske naturoplevelser. Nat i Naturen består af en lang række arrangementer landet over natten mellem den 6. og 7. september, hvor alle danskere tilbydes en naturoplevelse i mørket.
En nat under samme himmel – oplev magien i Nordjylland2.9.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 6. september inviterer Nat i Naturen Nordjylland til en nat fyldt med magiske naturoplevelser. Nat i Naturen består af en lang række arrangementer landet over natten mellem den 6. og 7. september, hvor alle danskere tilbydes en naturoplevelse i mørket.
En nat under samme himmel – oplev magien i København og Nordsjælland2.9.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 6. september inviterer Nat i Naturen hele København og Nordsjælland til en nat fyldt med magiske naturoplevelser. Nat i Naturen består af en lang række arrangementer landet over natten mellem den 6. og 7. september, hvor alle danskere tilbydes en naturoplevelse i mørket.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum