Erhvervsministeren udpeger ny bestyrelse til Danmarks Eksport- og Investeringsfond
Danmarks Eksport- og Investeringsfond får tidligere departementschef som ny formand. Samtidig er der udpeget tre nye bestyrelsesmedlemmer til fonden.
Erhvervsminister Morten Bødskov har udpeget den nye bestyrelse for Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO). Den nye bestyrelse er udpeget for en periode på 2 år.
Erhvervsminister Morten Bødskov udtaler:
”Jeg er glad for at kunne præsentere den nye bestyrelse for EIFO. Med den nye bestyrelse er jeg sikker på, at EIFO kan fortsætte det vigtige arbejde for danske virksomheder. Jeg vil gerne takke den afgående bestyrelse og den afgående formand, Torben Möger Pedersen, for det store arbejde, der er gjort i de forgangne år. Michael Dithmer overtager nu formandsposten, og jeg har stor tillid til, at han kan styre EIFO godt videre.”
Den nye formand for fonden bliver forhenværende departementschef i Erhvervsministeriet, Michael Dithmer. Han ser frem til at tage fat på den nye udfordring:
”Jeg ser frem til at komme i gang med bestyrelsesarbejdet. Det er jo ikke helt fremmed for mig, da jeg kender til EIFO’s mange indsatser fra mit tidligere virke. Jeg glæder mig til samarbejdet med den øvrige bestyrelse og det dygtige hold i EIFO og til at gå i gang med de vigtige opgaver, som EIFO skal løse.” siger Michael Dithmer.
Den nye bestyrelse kommer til at bestå af følgende medlemmer:
- Michael Dithmer (formand), fhv. departementschef i Erhvervsministeriet
- Dorrit Vanglo (næstformand), fhv. adm. direktør i Lønmodtagernes Dyrtidsfond
- Bo Foged, partner og investeringsdirektør i CIP
- Jørgen Høholt, bestyrelsesmedlem i Nykredit og ATP Ejendomme
- Anne Mette Toftegaard, viceadministrerende direktør i Alm. Brand Group.
- Camilla Ley Valentin, iværksætter og medstifter af Queue-it
- Esben Gadsbøll, partner i Nordic Makers og co-founder af WhiteAway.com
- Jesper Buch, stifter af Seedster og Just-Eat.com
- Martin Engell-Rossen, selvstændig rådgiver og bestyrelsesmedlem
- Jakob Ellemann-Jensen, fhv. formand for Venstre og fhv. vicestatsminister og økonomiminister
- André Rogaczewski, administrerende direktør Netcompany A/S
- Barbara Taudorf Andersen, director of commercial development and strategic partnerships i 21st.BIO og bestyrelsesmedlem
Kontakter
Pressekontakt
Tlf:+45 91 33 70 07Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
EIFO investerer i venturefonden D3 for at styrke ukrainsk og europæisk forsvarsinnova-tion4.7.2025 11:00:12 CEST | Pressemeddelelse
Danmark anerkender den vigtige rolle, som Ukraines forsvarsteknologiske innovation spiller for Europa. EIFO – Danmarks Eksport- og Investeringsfond investerer knapt 32 millioner kroner i D3, en venturefond med fokus på tidlige ukrainske forsvarsteknologiske startups.
Danmark og Ukraine styrker samarbejde om ukrainsk forsvarsindustri på dansk jord4.7.2025 10:00:05 CEST | Pressemeddelelse
Danmark og Ukraine tager nu endnu et skridt i det tætte samarbejde om udviklingen af både danske og ukrainske forsvarsvirksomheder. Det betyder, at ukrainske forsvarsvirksomheder kan komme til Danmark og starte produktion på dansk jord.
Ny model gør det nemmere for medarbejdere at overtage ejerskabet af virksomheder27.6.2025 10:24:13 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen sender i dag et lovforslag i høring, som skal gøre det muligt for virksomhedsejere at overdrage deres virksomhed til medarbejderne uden at blive beskattet af overdragelsen.
Ny aftale skal styrke Dankortet26.6.2025 14:18:00 CEST | Pressemeddelelse
Et bredt flertal i Folketinget er enige om en aftale, der skal gøre Dankortet mere attraktivt for både butikker og forbrugere.
Presseinvitation: Regeringen inviterer til præsentation af aftale om Styrkelse af Dankort26.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et bredt flertal i Folketinget er enige om en aftale, der skal gøre Dankort mere attraktivt for både butikker og forbrugere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum