Danmark kan blive mere modstandsdygtigt efter rokade
En styrkelse af det digitale område og øget fokus på det hjemlige beredskab er helt nødvendige tiltag
Med dagens regeringsrokade står det klart, at digitaliseringsministeriet står til at få flere muskler, og at de ydre trusler mod Danmark skal håndteres af et helt nyt ministerium for samfundssikkerhed og beredskab. Begge dele er helt afgørende for at ruste Danmark til fremtiden.
Det mener formanden for Ingeniørforeningen, IDA Laura Klitgaard, der kalder de to ministeriers områder for vigtigere end nogensinde før.
”Forhåbentlig kan et nyt og stærkere digitaliseringsministerium være startskuddet til, at vi endelig får samlet indsatsen for det digitale Danmark, som hidtil har været spredt ud på en lang række myndigheder. Man kan spørge sig selv, hvorfor det har taget så lang tid at nå til den erkendelse, men bedre sent end aldrig,” siger Laura Klitgaard.
Hun peger på, at det nuværende digitaliseringsministerium ikke fik de optimale betingelser, da det blev skabt i 2022. Eksempelvis blev Statens It liggende i Finansministeriet ligesom Statens It-råd, mens It-tilsynet blev liggende i Skat, og Center for Cybersikkerhed hører under Forsvarets Efterretningstjeneste, siger hun.
”Med den støt stigende cybertrussel, som både rammer den kritiske infrastruktur, virksomheder og almindelige danskere, er der et stærkt behov for at samle kræfterne om at beskytte det digitale Danmark og opbygge en endnu bedre sammenhæng på tværs af sektorer”, siger hun.
Ifølge Laura Klitgaard får digitaliseringen endnu større betydning i de kommende år og vil spille en afgørende rolle for hele samfundet, både når det gælder fremtidssikring af sundhedsvæsnet, den grønne omstilling og den helt vitale cybersikkerhed.
”Danmark har ikke haft et reelt beredskab de seneste 20 år, så det er i den grad på sin plads med et nyt ministerium. Nu bliver det afgørende, at vi hurtigst muligt får et samlet overblik og langt mere velkoordineret beskytter alt fra vandværker og energiforsyninger til sygehuse og jernbaner. Ministeren bør få et stærkt mandat til at stille krav på alle niveauer i samfundet,” siger IDAs formand.
Hun understreger dog, at begge de nye ministerier kan løbe panden mod en mur, da de bliver svært at skaffe den nødvendige arbejdskraft.
”I dag er ingeniører, it-professionelle og naturvidenskabelige kandidater en regulær mangelvare. Og når der samtidig er lagt op til at skære i optaget på disse uddannelser, kan det blive svært at indfri ambitionerne,” siger Laura Klitgaard.
Kontakter
Ulrik Frandsen 23 65 09 69
Følg pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA
Det rigtige studiejob er en god investering23.8.2024 08:17:45 CEST | Pressemeddelelse
Nyuddannede, som har haft et studierelevant arbejde som tilskud til SU’en, får en højere startløn. Det viser nye tal fra fagforeningen IDA.
Brandkrav til foreningslivet kan godt lempes15.8.2024 11:34:18 CEST | Pressemeddelelse
Lempelse af brandsikkerhedskrav til foreningslivet kan give god mening, men må ikke blive et slaraffenland, siger ekspert
Ansigtsgenkendelse skal ikke indføres i panik13.8.2024 14:13:24 CEST | Pressemeddelelse
Ansigtsgenkendelse kan være et alvorligt indgreb i privatlivets fred, som forudsætter fuld transparens og tilsyn med politiets brug af teknologien.
Bomme og blink skal advare mod oversvømmede veje6.8.2024 13:52:25 CEST | Pressemeddelelse
Når skybruddene rammer, kan mere lavpraktiske redskaber advare bilisterne om farlige situationer
Stilstand i optaget på ingeniøruddannelserne vækker bekymring25.7.2024 18:01:22 CEST | Pressemeddelelse
Manglende stigning i optaget på it- og ingeniøruddannelserne vil kun forværre manglen
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum