Kampagne skal bidrage til færre tyverier af elcykler
19.8.2024 06:04:00 CEST | Københavns Kommune Økonomiforvaltningen | Pressemeddelelse
Den seneste tryghedsundersøgelse fra Københavns Kommune viser, at cykeltyveri stadig er københavnernes største bekymring. Ny data viser samtidig, at sensommeren er højsæson for cykeltyveri. Nu udruller Københavns Kommune en kampagne, som skal skabe ekstra opmærksomhed omkring tyverier af elcykler, så flere tyverier forhindres.

For mange københavnere er elcyklen en livsnerve i deres hverdag, og antallet af københavnere, der ejer en elcykel, er steget meget de senere år. Desværre er cykeltyvene lige så begejstrede for de dyre cykler som københavnerne. Med budskabet ”Cykeltyve tænder på el” skal en kampagne fra Københavns Kommune med humor og oplysning give københavnerne gode råd til at passe ekstra godt på deres elcykel.
”Der er ikke noget mere irriterende end at få sin cykel stjålet. Selvom vi er en af verdens bedste cykelbyer, er vi også den by i Danmark, hvor flest cykler bliver stjålet. Det skal vi simpelthen have løst. Derfor afsøger jeg lige nu flere muligheder for at forebygge og forhindre cykeltyveri,” siger overborgmester Sophie Hæstorp Andersen.
Kampagnen sætter fokus på tre gode råd:
- Brug altid stærke kvalitetslåse, når du låser din cykel
- Lås cyklens stel fast til noget, der ikke kan flyttes
- Tag altid dit batteri med dig - også selvom du kun er væk i 2 min.
Københavns Kommunes seneste tryghedsundersøgelse udkom i juni måned, og den viser bl.a., at cykeltyveri er den største kriminalitetsform i 11 ud af 13 bydele. Cykeltyveri er samtidig københavnernes største bekymring og en dagligdagsgene for mange. Hertil viser data fra Københavns Politi, at netop sommeren og sensommeren er højsæson for cykeltyverier, hvor august har det højeste antal cykeltyverier. Derfor udrulles kampagnen i uge 34-36, hvor den kan have størst effekt.
Cyklister i København vil fra mandag d. 19. august og 2 uger frem møde budskaberne fra kampagnen, når de cykler rundt i byen og på de sociale medier. Kampagnen er bl.a. synlig på bystandere, hvor der er mange mennesker og cyklister: fx H.C. Andersens Boulevard, Nørreport og Dronning Louises Bro.
Cykeltyverikampagnen udrulles som et led i et større fokus på at håndtere cykeltyverierne i København. Københavns Kommune er sammen med relevante aktører i gang med at afsøge løsninger og initiativer, som kan mindske cykeltyverierne – fx særligt sikre cykelparkeringsmuligheder.
FAKTA OM KAMPAGNEN
- Kampagnen er udviklet af Københavns Kommune i tæt samarbejde med Københavns Politi. Det er anden gang Københavns Kommune og Københavns Politi går sammen om en cykeltyverikampagne. Cykeltyverikampagnen blev udviklet og lanceret første gang i efteråret 2022.
- Læs hele tryghedsundersøgelsen 2024 her.
- Cykeltyvene er særligt glade for dyre cykler. Det afspejles i data fra Københavns Politi, som viser, at gennemsnitsværdien af de stjålne cykler er steget med 38,5% fra 2019 til 2023. Altså fra 8.300 kr. til 11.500 kr.
PRESSEKONTAKT
- For yderligere oplysninger eller kontakt til overborgmester Sophie Hæstorp Andersen, kontakt pressekonsulent Simon Kærup, tlf. 2492 6298, mail: el1u @kk.dk.
- Københavns Politi via pressetelefon: 35 21 92 60
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Unge københavnere er Danmarks bedste: Nu skal de hyldes på rådhuset13.5.2026 08:06:00 CEST | Pressemeddelelse
Sidste måned lykkedes det fire unge københavnere at blive kåret som henholdsvis Danmarks bedste receptionist, konditor, tjener og automatiktekniker til danmarksmesterskabet i Skills. Den flotte indsats skal nu fejres med pandekager, taler og diplomer på Københavns Rådhus mandag d. 18. maj kl. 16.15-16.45.
Verdens bedste sprintere, Anne Linnet og breakdance battles: Kæmpe cykelfest vender tilbage til København4.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Glæd dig til en festlig weekend med massevis af musik, underholdning, ny underjordisk kunst og aktiviteter for både børn og voksne. Cykelløbet Copenhagen Sprint vender tilbage i hjertet af København lørdag og søndag den 13. og 14. juni 2026 med cykelryttere i verdensklasse.
København afsætter millioner: Fem gader får nu et grønt løft30.4.2026 08:53:07 CEST | Pressemeddelelse
Politikerne på Københavns Rådhus har besluttet at bruge 6,9 millioner på at omdanne fem gader i København.
Snydt for løn: Nu er millioner på vej27.4.2026 10:32:00 CEST | Pressemeddelelse
I løbet af 2025 har Københavns Kommune afdækket, at 133 medarbejdere hos leverandører til kommunen ikke har fået den løn, de havde krav på. Nu har kommunen sikret en efterbetaling på 3,8 millioner kroner. Det viser Københavns Kommunes årlige rapport om social dumping.
Politikere sætter fuldt stop for flere hoteller i Indre By24.4.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Et stort flertal i Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune sætter nu en stopper for, at der kan etableres nye hoteller i et afgrænset område af Indre By.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum