Generation Z kræver mangfoldighed på arbejdspladsen
17.8.2024 08:30:00 CEST | Lederne | Pressemeddelelse
Inklusion og mangfoldighed er helt centralt, når den nyeste generation på arbejdsmarkedet skal vælge deres kommende arbejdsgivere. Det viser tal fra en endnu ikke offentliggjort analyse af danskernes forventninger til fremtidens arbejdsmarkedet.

Pride-festen er i fuld gang, og mange mennesker fejrer denne uge retten til at kunne være sig selv – og elske den, man gør. Og faktisk er der god grund til også at rykke hyldesten af mangfoldigheden ind på arbejdspladserne. I hvert fald hvis man spørger Generation Z.
Lederne, landets største fagforening for ledere, har fået gennemført en stor, landsdækkende generations- og befolkningsanalyse om danskernes forventninger til fremtidens arbejdsliv. I den svarer hele 35 procent af de 18 til 27-årige - Generation Z - at de føler sig mere motiverede, hvis de er en del af en mangfoldig medarbejdergruppe. Et tal, som er højere end for de øvrige generationer på arbejdsmarkedet. Andre tal viser, at hele 25 procent af Generation Z ville overveje at skifte job, hvis det nye job kunne give en rolle, som er mere fokuseret på inklusion. Det gør sig fx kun gældende for 5 procent af den ældste generation på arbejdsmarkedet.
De første tal fra analysen stemmer godt overens med det, man allerede ved hos Lederne – nemlig at mangfoldighed er vigtig for forretningen, forklarer adm. direktør Bodil Nordestgaard Ismiris.
”Tryghed og plads til forskellighed, når man går på arbejde, er indlysende vigtigt for mennesker. Derudover handler det også om at tiltrække morgendagens talenter ved blandt andet at fokusere på inklusion og mangfoldighed. For ellers søger især den yngre generation ganske enkelt væk. Derfor fokuserer ledere og virksomheder i højere grad end tidligere på at fremme et trygt og inkluderende arbejdsmiljø ved at være tydelige og for eksempel have klare politikker for, hvordan vi omgås hinanden på arbejdspladsen. Et trygt arbejdsmiljø for alle medvirker også til, at medarbejderne bliver,” siger Ledernes Bodil Nordestgaard Ismiris.
Hun peger ligeledes på, hvad man kan gøre ude på arbejdspladserne for at fremme større mangfoldighed.
”Fremtidens ledere skal undgå kun at ansætte nogen, der ligner dem selv. Og så skal der mod til at ansætte medarbejdere, som udfordrer normerne indenfor køn og seksualitet. Vi får stærkere arbejdspladser, når der er tryghed og mangfoldighed i medarbejdergruppen. Samtidig giver det bedre beslutninger at bringe forskellige perspektiver og erfaringer til bordet,” siger adm. direktør Bodil Nordestgaard Ismiris.
Tallene stammer fra ”Generationsanalysen 2024 – forventninger til fremtidens arbejdsliv”, som offentliggøres i slutningen af august i forbindelse med Ledernes 125-års jubilæum. Analysens datagrundlag er blandt andet baseret på mere end 4.000 spørgeskemabesvarelser fra danskere på det private arbejdsmarked – suppleret med mere end 1.000 besvarelser fra offentligt ansatte og mere end 4.000 af Ledernes egne medlemmer. Analyse- og rådgivningsfirmaet Moos-Bjerre står bag analysen.
Nøgleord
Kontakter
Lise Møller Aarup, presserådgiver hos Lederne - mo.: 24 23 51 50
Billeder



Følg pressemeddelelser fra Lederne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lederne
Danske topledere mister tilliden til USA som marked24.1.2026 08:59:15 CET | Pressemeddelelse
Kun 37 pct. af danske topledere tør satse på USA som marked på langt sigt, viser ny undersøgelse fra Lederne.
Lederne lancerer ny AI-webinarserie: Over 3.500 ledere tilmeldt på få dage14.1.2026 13:03:32 CET | Pressemeddelelse
Hvis AI skal skabe værdi, er det afgørende, at lederne ude i landets virksomheder er klædt på til at træffe de nødvendige valg og beslutninger.
Headhuntere går på jagt blandt danske ledere29.12.2025 09:25:11 CET | Pressemeddelelse
Nye tal viser massiv efterspørgsel efter lederes kompetencer – og behov for skarp dømmekraft, når headhunteren ringer.
Geopolitisk usikkerhed er for alvor rykket ind på direktionsgangene27.12.2025 11:22:22 CET | Pressemeddelelse
Usikkerheden vokser, men danske topledere ser muligheder på trods af globale risici.
Julefrokosten er under forandring: Mindre alkohol, mere ansvar4.12.2025 11:43:39 CET | Pressemeddelelse
Det er stadig en vigtig social begivenhed, når danske arbejdspladser holder julefrokost. Men formen er under forandring. Fællesskab og tryghed fylder mere, mens alkohol fylder mindre. Det viser en ny undersøgelse fra Lederne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum