Brevkasse: Uvildige rådgivere fra Forsikringsoplysningen gør dine læsere klogere på forsikring
De fleste ved, at forsikringer er gode at have, men ved dine læsere, hvad der helt præcist gælder i enkeltsager? Har de fx styr på, hvilke forsikringer man skal have i en grundejerforening? Om indboforsikringen dækker udeboende børn? Og om skolen har en forsikring der dækker, hvis dit barn kommer til skade i skoletiden?

Hver eneste dag rådgiver og vejleder Forsikringsoplysningen et hav af danskere, der har forsikringsrelaterede spørgsmål eller brug for hjælp til at forstå forsikringsselskabers kendelser. På baggrund af de mange henvendelser vi får, samler vi hver måned en brevkasse, som landets redaktioner frit kan benytte ved angivelse af logo, kilde og telefonnummer til Forsikringsoplysningen. I er også velkomne til at anvende pressebilledet ved angivelse af fotograf.
Brevkasse for august:
Spørgsmål - Hvilke forsikringer er vigtige for en grundejerforening
Hej Brevkasse
Vi er en lille grundejerforening bestående af 10 huse. Vi bor på en lille, lukket villavej, hvor der er et grønt fællesareal med bl.a. et par fodboldmål og et gyngestativ.
Det er en privat vej, så vi har selv vedligeholdelsespligten og skal fx selv sørge for snerydning, græsslåning mv. Vi fordeler fællesarbejdet imellem husstandene, og en gang om året holder vi en fælles ”arbejdsdag”, hvor vi fjerner ukrudt mellem fliserne, maler gyngestativet osv.
Har vi brug for en erhvervsansvarsforsikring eller en arbejdsskadeforsikring, eller dækker vores egne forsikringer?
Hilsen
Foreningen
Svar:
Hej Forening
Hvis der indkaldes til arbejdsweekend, og der skal udføres arbejde, som falder udenfor, hvad man kan forvente i en ejerforening, fx fældes træer eller bygges en legeplads, så skal der altid købes en arbejdsskadeforsikring. Hvis der er tale om almindelige småpligter, der fremgår af foreningens vedtægter, som fx græsslåning, er en arbejdsskadeforsikring unødvendig.
En erhvervsansvarsforsikring er frivillig, men det anbefales at fx grundejerforeninger køber den. Hvis en person falder på fællesarealet eller på vejen, fordi der ikke er ryddet sne eller saltet, vil det være grundejerforeningen, som hæfter over for skadelidte. Den enkelte husejers forsikring dækker ikke på fællesarealer eller på den fælles vej.
I kan læse mere i vores pjece om forsikringer og foreninger, som du finder her
De bedste hilsner
Forsikringsoplysningen
Spørgsmål - Dækker vores indboforsikring vores datter, når hun flytter hjemmefra?
Kære Forsikringsoplysningen
Vores datter starter studie om lidt og flytter i den forbindelse på kollegie. Hun er 20 år, og vi er lidt i tvivl om, hvorvidt hun er dækket af vores indboforsikring, eller om hun skal have sin egen?
Hvis hun skal have sin egen forsikring, hvordan vælger vi så den rette til hende?
Hilsen
Den bekymrede mor
Svar:
Hej Bekymrede mor
Det er forskelligt, om indboforsikringen omfatter udeboende børn til de bliver 18 år eller 21 år, så det kan I tage en snak med jeres forsikringsselskab om.
Hvis jeres datter skal have sin egen indboforsikring, vil jeg på samme måde anbefale, at I i første omgang taler med jeres eget selskab.
Alternativt kan I kigge på vores hjemmeside, som henvender sig til unge Forsikringer til unge | hvordan forsikrer du dig som ung? (forsikringsguiden.dk).
Her kan I bl.a. læse om indboforsikring og forsikringer til studerende. Vær også opmærksom på, om jeres datter skal have en ulykkesforsikring og evt. rejseforsikring.
De bedste hilsner
Forsikringsoplysningen
Spørgsmål - Har skolen en forsikring der dækker, hvis min søn kommer til skade i skoletiden?
Hej
Min søn er lige startet i 0. klasse og jeg er lidt i tvivl, hvordan han og vi er dækket, hvis der sker noget, mens han er i skole. Både hvis han kommer til at ødelægge noget i forbindelse med leg i skolegården, og hvis han skulle falde og slå sig?
Har skolen en forsikring der dækker, eller skal vi selv sørge for det?
Hilsen
Den nye far i klassen
Svar:
Hej Nye far i klassen
Forældre skal selv sørge for, at deres børn har en ulykkesforsikring som dækker, hvis barnet kommer til skade i skoletiden. Skolen har ikke en kollektiv forsikring, som dækker børnene, og den kan som udgangspunkt heller ikke gøres ansvarlig, hvis dit barn kommer til skade, medmindre skolen har udvist fejl eller forsømmelser, som har ført til skaden.
Når man skal vurdere, om et barn er erstatningsansvarlig for en skade, sammenligner man barnets handling med, hvordan et barn på samme alder normalt ville opføre sig. Det vil altid være en konkret vurdering i den enkelte situation, om barnet er juridisk erstatningsansvarligt eller ej.
Du kan læse mere om børns ansvar her
De bedste hilsner
Forsikringsoplysningen
Nøgleord
Kontakter
Anne Garde SlothuusForsikringsoplysningen
Tlf:+4541919145ags@fogp.dkBilleder
Links
Fakta om Forsikringsoplysningen
Forsikringsoplysningen har i 90 år ydet uvildig rådgivning til Danmarks forbrugere, der kan ringe eller skrive for at få råd og vejledning af forsikringseksperter om forsikringsforhold.
Alle kan kontakte Forsikringsoplysningen på telefon 41 91 91 91 tirsdag – torsdag 9.00-11.30 og 12.30-15.00, eller via på vores hjemmeside https://forsikringsguiden.dk/forsikringsoplysningen/.
Følg pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
F&P: Stormflodsordningen skal tilpasses det vildere vejr11.6.2025 06:40:09 CEST | Pressemeddelelse
Stormfloderne kommer oftere og rammer hårdere, og det kalder på en ny og økonomisk fremtidssikret stormflodsordning. Det mener F&P – forsikrings- og pensionsbranchen – der foreslår, at stormflodsafgiften hæves for alle. På længere sigt bør afgiften differentieres og fastsættes med udgangspunkt i offentlige ejendomsvurderinger og risikoen for oversvømmelse.
F&P foreslår milliardløft af syv superhavne10.6.2025 20:57:23 CEST | Pressemeddelelse
Danske havne kan med udbygning få en nøglerolle i både oprustning af forsvaret, omstilling til grøn energi, og når det gælder en styrket europæisk konkurrenceevne. Derfor bør regeringen udbygge og etablere såkaldte superhavne, mener F&P – forsikrings- og pensionsbranchen. Pensionsbranchen har ekspertisen og står potentielt klar med milliardinvesteringer.
Uvildige rådgivere fra Forsikringsoplysningen gør dine læsere klogere på forsikring2.6.2025 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De fleste ved, at forsikringer er gode at have, men ved dine læsere, hvad der helt præcist gælder i enkeltsager? Har de fx styr på, om rejseforsikringen omfatter børn, der rejser alene? Om indboforsikringen dækker tyveri fra telt og på festival? Og om bilforsikringen dækker hvis man bruger den som Ø-taxi?
Ny kortlægning kalder på byrdelettelse20.5.2025 11:24:36 CEST | Pressemeddelelse
Digitaliseringsstyrelsen har netop kortlagt hvor ofte de danske virksomheder skal indberette til det offentlige. Det viser bl.a. at hotelbranchen indberetter 1 gang om året, energivirksomheder gør det 72 gange, men forsikrings- og pensionsbranchen skal gøre det hele 814 gang om året.
F&P: Ny aftale kan genstarte udbygning af dansk havvind19.5.2025 16:15:14 CEST | Pressemeddelelse
Ny aftale om udbudsrammer er et vigtigt skridt mod, at dansk havvind atter kan blive en god businesscase for både udviklere og investorer i den benhårde internationale konkurrence, så Danmark kan komme tilbage på sporet som førende havvindnation og foregangsland i den grønne omstilling. Det mener F&P – forsikrings- og pensionsbranchen, der roser regeringen og partierne bag aftalen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum